Foredrag: Stjerneskælv

Fora ASTRO-FORUM ASTROTRÆF OG KLUBSNAK Foredrag: Stjerneskælv

  • Dette emne har 0 svar og 1 stemme, og blev senest opdateret for 6 år, 6 måneder siden af aaf. This post has been viewed 899 times
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #163472

    aaf
      • Asteroid

      Jørgen Christensen-Dalsgaard holder foredrag på KUC Kolding.

      Tema: STJERNESKÆLV

      Vi har i mange år vidst at nogle stjerners lysstyrke varierer regelmæssigt, med perioder fra timer til år. Det mest kendte eksempel er nok Cepheiderne, opkaldt efter stjernen delta Cephei, hvis variation kan følges fra nat til nat med det blotte øje.

      I de senere årtier er det blevet klart at de fleste stjerner, inklusive Solen, har tilsvarende svingninger, men som regel af en meget mindre størrelse. I Solens tilfælde drejer det sig om variationer på nogle få milliontedele.

      Ved at observere disse ‘stjerneskælv’ kan vi få information om stjernernes egenskaber, på samme måde som geofysikere bruger seismologi til at studere Jordens indre, og vi kalder derfor dette forskningsfelt ‘asteroseismologi’, fra det græske ord for stjerne.

      I de seneste 10 år er feltet eksploderet, takket være observationer fra rummissionerne CoRoT og Kepler.

      Jeg vil fortælle om nogle af de mange resultater vi har fået fra disse missioner, som har givet os en tidligere helt uset mulighed for at studere hvad der foregår inde i stjernerne.

      Jeg vil også fortælle lidt om vores SONG-teleskop på Tenerife, som har givet os helt ny viden om den nordlige himmels klareste stjerne, Arcturus.

      Jørgen Christensen-Dalsgaard

      Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet

      DATO: 28. september 2017

      TID: kl. 19:00 til 21:00 / Dørene åbner allerede kl. 18:30.

      STED: KUC Kolding, Ågade 27, 6000 Kolding

      LOKALE: Auditoriet

      ENTRÈ:

      50 kr. pr. person, for medlemmer af AAF er der gratis entré

      TILMELDING:

      Skriv en mail til foredragdalsgaard@aaf.dk

      Husk at anføre dit fulde navn og antal personer.

      OBS: Auditoriet har begrænset antal af pladser.

      BETALING:

      Der kan betales via MobilePay (23 30 92 39) eller kontant ved døren.

      Midtvejs i foredraget afholdes en pause på ca. 15 minutter, hvor

      medbragt kaffe/vand er tilladt.

      Vi ses!

    Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
    • Emnet 'Foredrag: Stjerneskælv' er lukket for nye svar.