FocusMax som Flash.

[mstauningDeltager Black Hole]

Så har jeg fået lavet en flash, der viser hvordan man laver V-curves i FocusMax:

http://messier.flight.dk/seletek/FocusMax_With_seletek.swf

[rigoDeltager Super Nova]

fedt! MS, tager lige et kik mere på det sender i morgen, øjen er for trætte

Men er det kun mig der syndes det går hurtige igen 🙂

[tommy.frank Super Giant]

Feedt tak
Nej da. Det går enormt langsomt Men pauseknappen virker.

[mstauningDeltager Black Hole]

Ved ikke hvorfor den finder på det, tjekker det lige ud.

[mstauningDeltager Black Hole]

Har lige lavet noget tekniks tekst, der forklarer lidt om hvad man evt kan forholde sig til. Samt hvad PID kan bruges til, nemlig at finde ud af hvor præsist vi kan forvente at ramme fokuszonen. Hvad er så fokuszonen?

Fokuszonen er det område udtrykt i µm, hvori en farve er i fokus. Denne bestemmes helt af f-forholdet på ens kikkert:

Blå er smallest, og ved f/6 er den 79,1µm stor.
Ved f/6,3 er vi oppe på 87,2µm.
Hopper vi til f/10 ligner det jo noget, 219,6µm.
En f/15 Mak vil putte blå i fokus over et 494,1µm stort område.

Det vil sige at jo højere et f-forhold jo bredere, bliver fokuszonen.

Har vi så en fokuser vandring på 29,9mm, som fordeles over 4400 steps. Så kan vi udlede at hver step giver en bevægelse af fokuseren på: 29,9/4400*1000= ca 6,8µm.

Så ved f/6 ville denne fokuser få blå i fokus inden for 11 steps, ved f/10 indenfor 32 steps. Samme µm pr step på en Mak f/15, ville give os hele 72 steps frihed. Og dog… Da vi jo gerne skulle ramme midten af den kritiske fokus zone, og det gør man sjældent. Så har vi jo entenlig kun halvdelen af give af, så f/6 vil vi have et spillerum på ca 5 steps – f/10 16 steps også videre.

Hvor godt rammer vi så?
Tjae det afhænger jo helt af den fokuser vi bruger, og her har jeg jo prøvet både SCT spejl – Rack and Pinon – Crayford.

Min C8 med spejl fokus ved f/6,3, rammer inden for 26,16 steps. Hver step er på den ca 3µm, det giver en fokuszone på 29 steps.
Men den rammer inden for 26steps, og da fokuszonen kun kan udnyttes halvt (14 steps). Så er der meget lille chance for at blå faktisk kommer i fokus. Så her skal der kikkes på hvad der kan gøres for at få præsionen op, så den rammer pålideligt inden for de 14 steps.

Efter en ordenligt trim af min fokusers gang, kan den komme ned på at ramme inden for 7,5 steps og passer derfor fint til fokuszonen. Trim af SCT fokuser består bare i at køre den helt ud og ind et par gange, samt at selve fokusknappen er spændt ordenligt på.

Min C8 med en Crayford på og ved f/6,3, ramte inden for 14 steps. Men her var hver step 0,3µm. Hvilket giver 290 steps omsat til blås fokuszone, men igen regner vi med at kunne bruge halvdelen så er det jo stadig 145 steps. Og den ramte indenfor 14 steps, hvilkte gjorde at fokus ikke var noget problem. Men med så små steps, tager det lang tid at lave en fokus. Det kunne faktisk tage en 5-7min uden problemmer.

Min FS-60 med Rack and Pinon, rammer inden for 1 step ved f/6. Her er hvert step 6,8µm så der har vi 11 steps fokuszone, som vi jo kun bruger halvdelen af – ergo 5 steps. Men vi rammer inden for 1 step, og derved rigeligt inden for fokus.

Hvorfor bruger vi kun halvdelen?
Jo der er noget usikkerhed omkring, hvor godt det kan ramme fokus. Selv om vi ved at gemmensnitligt rammer vi indenfor x antal steps, er der jo stadig nogle gange hvor vi rammer over. Samt der skal også være plads til lidt tempertur skift.
Min C8 flytter fokuspunktet ca 1,5 step pr grad. Det betyder at min vil være i fokus hvis jeg nøjes med at udnytte halvdelen af fokuszonen, inden for 4 grader C. Men igen for at være på den sikre side, så udnytter man halvdelen af det, og derfor refokusere for et temperturskift på maks 2 grader.
Som sagt kunne man godt bruge hele fokuszonen, men da der er usikkerhed om alt lige fra hvor godt vi rammer i fokuszonen – som også giver en usikkerhed i målingen af temperturskift – og en usikkerhed om selve temperturen og dennes påvirking af teleskopet. Er det en god ide, hele tiden at holde sig indenfor halvdelen af, alle forhold. Dette gør dog at vi skal fokusere lidt oftere, men da en autofokus tager mellem 30 og 120 sekunder er det tid der gives godt ud.

Håber det giver mening.

[mortenbDeltager Super Giant]

Shit .. der bliver længere og længere op til de sokkeholdere. Det er forbløffende hvad nogle af jer gutter kan præstere. Grundighed og metodik .. sådan !

mvh

[Mogens.BildsøeDeltager Nova]

Hvordan defineres focus i den aktuelle sammenhæn?

Mogens B

---

Hilsen Mogens B.

[mstauningDeltager Black Hole]

Mogens – den må jeg have uddybet?

Jeg definere fokus ud fra hvor dyb en fokuszone det aktulle filter har, og hvor godt mit udstyr kan ramme den. Det fortæller jo noget om hvor stramt jeg kan køre FocusMax, og om det er mit udstyr der sætter grænsen eller om det er seeing.

Gav det svar?

[Mogens.BildsøeDeltager Nova]

Hej Michael, måske misforstår jeg dit test-indlæg. Hvad jeg mener er såre naivt: Når vi er i fokus, er det vel defineret ved f.eks. en max. brightness, evt. over såogså mange pixels. Eller hvordan? (Auto)fokussoftware må da ha’ en definition at gå ud fra (f.eks. et eller andet, som maximeres/minimeres) for det kan “vide”, at her er fokus?

---

Hilsen Mogens B.

[mstauningDeltager Black Hole]

Ok, nu forstår jeg.

HFD (Half Flux Diameter) Som er en variant af FWHM, der bare ikke påvirkes særligt meget af seeing.

Både FocusMax og MaxIm DL oplyser dette, de regner en smule forskelligt på det. Som giver en afvigelse mellem de to, da der findes så vidt jeg ved 3 forskellige måder at udregne både FWHM og HFD på.

Hjalp det?

[Mogens.BildsøeDeltager Nova]

Meget fornemt- næste spørgsmål er så, om den udregnede FWHM virkelig er konstant over fokuseringszonen?

---

Hilsen Mogens B.

[mstauningDeltager Black Hole]

Nejda det er den ikke, men HFD’en har kun en afvigelse på et par procent. FWHM vil stå og hoppe noget rundt i dansk seeing, men de gange jeg har leget med den her ide på teleskoperne i NewMexico der har det vist sig at passe.

Men jo tættere du kommer på ydrezonen af fokuszonen jo større er chancen jo også, for at fokus smutter. Det er blandt andet derfor jeg anbefalder at man maks udnytter ½ fokuszone, og ½ temperturzone. Det gør at man til hver en tid skulle holde sig inden for 3/4 af fokuszonen og derved kun er begrænset af seeing. Dette kræver dog en fokuser, der kan fokusere stabilt indenfor dit teleskops fokuszone! Det vil en utrænet SCT med spejlfokus ikke kunne, men husker man med jævne mellemrum at køre spejlet frem og tilbage et par gange så burde den kunne.

Refraktors og Newtons er noget nemmere i den henseende. Du slipper for tvivlen omkring dit spejl, spejlflex også videre. Du kan stadig have flex i fokuseren, men det betyder intet for hvor godt du kan ramme fokuszonen. Det har kun betydning for kolimaneringen.

Tag min FS-60, den har ikke fået justeret trækket – Den har så også en god del flex, men kan ramme inden for 1 step igen og igen. Justere jeg så trækket kan det godt være at jeg kan få det længere ned (måske fra de 0,8 til 0,7 step) men det har jo ikke den store betydning. Men det betyder noget for fokus over hele feltet da CCD’en jo kan komme til at sidde skævt.

[Mogens.BildsøeDeltager Nova]

Michael, tak for din udførlige forklaring- selvom jeg på nogle punkter er sat af…..”You’re simply the best”, frit citeret!

---

Hilsen Mogens B.

[mstauningDeltager Black Hole]

Takker, og på hvilke punkter? kunne jo være at der bare skal en uddybning til.

[rigoDeltager Super Nova]

Ms, hvis jeg nu får min fokuser før mødet, ville det være sjovt at lave en opstæning/test på mit udstyr til mødet

[Forfatter]

Indlæg