- Dette emne har 133 svar og 19 stemmer, og blev senest opdateret for 6 år, 11 måneder siden af nightsky. This post has been viewed 5055 times
-
Indlæg
-
kila- Super Giant
Jens, jeg har i al fald data til at lave sådan en fordi jeg har så meget nedbøjning i tubus at stjernerne driver i feltet selv om jeg bruger guider! Hvis jeg tager f.eks. hvert 5 billede i en af mine Charybdis tidsserier og median filtrerer er jeg overbevist om at der er en tydelig gradient mod horisonten – både med og uden flatfeltning.
Torben Taustrup- Neutron star
Jeg kan oplyse, at vi har rigtig gode erfaringer med vores Flatner, som
vi kalder den. Det er en lysbox fremstillet i flamingo og udstyret med
to diffusere samt LED-lys. Den giver et tilnærmelsesvis hvidt lys og den
er anvendelig til alle vores farvefiltre.
Man kan selvfølgelig godt se, at der er en forskel i histogrammet, af-
hængig af, hvilket filter den skal lyse igennem.
Den giver meget flade felter. Kun i tilfælde, hvor kikkerten har peget i
retninger, hvor lys fra ekserne lyskilder har kunnet kaste lys ind i
området, hvor fokuseringen sidder, har vi haft problemer med at flatte,
men det ligger ligesom i sagens natur.
Vi har gjort meget for at undgå at spredningslys i tubus skal ende på
CCD’en.
En anden ting man skal være opmærksom på er, at de indvendige flader i
spalteåbningen på en kuppel også vil kunne reflektere lys fra eksterne
lyskilder.
I øvrigt vil jeg mene, at flatning er mindst lige så vigtig til “pretty
pictures” som til fx. fotometri. I forbindelse med fotometri har man jo
den fordel, at man har referencestjerner, og generelt er der tale om
et ret kraftigt signal fra stjerner i modsætnng til de nuanceforskelle
der findes, når man laver deep sky-fotografering – og nu har
fotometristerne så mulighed for at fare i blækhuset
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Anonym- Nova
Nightsky wrote: One way to test for scattered light problems in flat fields is to image a bright star near zenith on a clear night at a number of positions across the CCD. For each image, look at the brightness of the star on a field that has been bias and dark subtracted, but not flat fielded. Then do the flat fielding and again look at the constancy of the star brightness across the chip.
Med en god goto montering kan det vel let automatiseres at filme en stjerne på f.eks. 50-100 (tilfældige men) uniformt fordelt positioner på chippen og så lave et flat field via en monotom interpolation?
jens.jacobsen- Neutron star
Hejsa.
Så fik jeg lavet en brugbar opstilling til fotometer.
Istedet for en LF355 Op amp, faldt valget ud på en TL081 istedet. Denne viste sig at have en bias +offset som kun er en femtedel af en LF355. Det er nok en tilfældighed, da bias bidraget sikkert varierer med temperaturen. Skidt med det, nu det blev den.
Kredsløbet ser nu sådan ud:
Med et oscilloskop var det let at se at kredsløbet uden feedback kondensator snildt kunne følge med en LED pære i skrivebordslampen. Ingen problemer der, de blinker lystigt, og det ligner endda en sinus. Jeg valgte så at sætte en 100 nf kondensator parallelt over 100 kohm modstanden i feedback kredsløbet. Det giver en tidskonstant på R*C =0,01 sek, hvilket snildt tager det værste flimmer fra lamperne, mens kredsløbet reagerer fint hurtigt på “DC” lys.
Kredsløbet forsynes med to 9V batterier, det er en fint stabil strømkilde til dette brug.
mvh
Jens
lindhard- Super Nova
Vi ser frem til en nem og forståelig byggevejledning fra Torben (kassen) og Jens (elektronikken)
mvh
Lars
jens.jacobsen- Neutron star
Du siger noget, Lars.
Man kunne sikkert snildt 3D printe en kasse til at have fotometeret i.Hmm. Jeg har egentligt planlagt at bruge en filmdåse.. Den er jo lystæt.
Eller er det til lys-boxen du mener?
mvh
Jens
lindhard- Super Nova
Jens.Jacobsen wrote: Du siger noget, Lars.Man kunne sikkert snildt 3D printe en kasse til at have fotometeret i.Hmm. Jeg har egentligt planlagt at bruge en filmdåse.. Den er jo lystæt.Eller er det til lys-boxen du mener?mvhJens
Det var egentlig lysboksen, som Torben beskrev længere oppe, men lad os bare få det hele med
mvh
Lars
Torben Taustrup- Neutron star
Nu er det Flemming, som har lavet lysboksen, så det er smartest, at han
skriver om den. Jeg kan godt tage et billede af den, så man kan danne
sig et indtryk af konstruktionen.
Vender snarest tilbage.
Torben Taustrup 2016-12-20 07:48:30 TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
flemov- Giant
For nogle år siden arvede jeg et par rullegardiner fra min gamle mor.
De havde aldrig været i brug, og da jeg så det hvide stof der sad på dem, fik jeg straks ideen til en flatner – som vi kalder såden en lysboks.
Stoffet er sandsynligvis vævet af nylon, eller lign. og er delvis gennemskinneligt, men derudover ved jeg ikke hvad det hedder o.s.v.
Flatneren blev konstrueret v.h.a 3 stykker flamingo udskåret med et hul i midten noget større end diameteren på tubus. Mellem disse blev der placeret 3 lag af det hvide stof og 2 stykker tyndt krydsfiner
udgjorde top og bund. I toppen blev der placeret 19 hvide lysdioder, med omhyggeligt beregnede mellemrum for at sikre så ensartet belysning som muligt af det første lag stof.
Det hele blev samlet med gennemgående gevindstænger og møtrikker og så var Flatner kommet til verden.
Jeg ved godt at jeg ikke får point for den håndværksmæssige udførsel
af konstruktionen, men vi har brugt Flatner’en meget og den fungerer så godt som sådan een nu kan.
Mvh
Flemming
Flemming R. Ovesen.
TOC observatory
https://tocobs.org
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Flemming
Kan du ikke supplere med information om typen af LED
og spændingsforsyningen?
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Rudi- Neutron star
Bliver folderne i stoffet på nedrste billede ikke synlige i jeres flats?
/Rudi B. Rasmussen
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Rudi
Eventuelle folder giver ingen problemer, da der ikke kan forekomme
skygger pga. belysningen med de mange lysdioder.
I øvrigt tror jeg, at folderne forsvinder, når man lægger Flatner på
tubusåbningen.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
flemov- Giant
Jeg husker ikke præcist hvad det var for en type hvide dioder,
udover at de er 5mm i diameter, og har en ret stor spredningsvinkel (ca. 60 grader). Selve farven er ren hvid – d.v.s. uden blåstik.
Hver enkelt diode fodres med DC, gennem en passende faldmodstand, fra en
regulerbar konstantspændingskilde, således at der ved 12 V går en strøm på
20 mA gennem hver diode.
Pladen som dioderne er monteret på er i øvrigt malet hvid på undersiden.
Hvis det ønskes kan jeg godt skille den ad og finde nogle mere præcise oplysninger.
Mvh
Flemming
Flemming R. Ovesen.
TOC observatory
https://tocobs.org
Frank Larsen- Super Nova
Pyha – I går godt nok til stålet her. Spændende tråd – men jeg tror måske I gør det til et størrer problem end det er. Jeg medgiver dog at det er væsentligt at finde en objektiv måde at vurdere om en flat er brugbar. Det åbentlyse er selvfølgelig at en “Dome flat” skal kunne fjerne alle støvringe og gradienter i en skyflat (her kan stjerne ignoreres) – men jeg tror bare ikke det er hele historien – se her nedenfor.
For lige at køre det op på et endnu højere plan og give jer endnu flere grå hår, så er der endnu en effekt der gør sig gældende. Hvis der er brugt en perfekt flat således at efterfølgende observation af et perfekt ensarted udbredt objekt giver et billede med perfekte ens værdier (det kunne være himmelbaggrunden) – så vil fotometrisk måling på stjerner (punktkilder) med samme magnitude forskellige steder i billedet give forskellige måleværdier på grund af geometrisk deformation og forskelle i hvor meget af himlen en given pixel kan se.
Læs eksempelvis afsnit 5.4.3i denne: http://documents.stsci.edu/hst/acs/documents/handbooks/DataHandbookv5/acs_Ch55.html
Det er passus ligefør billed 5.14Jeg er støt på det før og er ikke sikker på jeg 100% forstår mekanikken, men givetvis skal der tages højde herfor hvis det skal være “perfekt”.
Derudover vil jeg lige kommentere at man ikke bør bruge himmelbaggrunden til at lave en syntetisk flat som reference – den er ikke FLAD men fyldt af variationer som ikke kommer fra optikken men fra svage uopløste stjerner, tåger, galakser, støv, lysforurening samt ikke mindst og meget meget værer – airglow.
Af samme årsag kan himmelbaggrunden heller ikke anvendes til at måle jævnhed.Den eneste præcise test af flat er at måle den samme stjerne i zenith i en masse positioner i feltet – problemet er bare at kun mere udbredte gradienter kan udmåles på denne måde i praksis.
En simplere test på selve måleaftenen der kun tager de specifikke positioner i betragtning:
Man kan overveje at skiftevis placere sin target, check og reference stjerne, samme sted i feltet og lave absolutte aperturmålinger på en fotometrisk nat – er flatfield i orden bør der ikke være forskel i instrument magnituden uanset positionen. ER der forskel kan vi ikke konkludere at flat’en er dårlig da der kan være andre årsager. Ensemble fotometri hvor alle stjerner i feltet tages i betragtning ved udmåling af de tre nævnte i de tre positioner vil give mere vished. Det kan gøres før og efter en tidsserie – men kræver at man har besluttet sig for reference stjerner INDEN optagelse.Har nogen i øvrigt taget sig tid til at sætte sig ned og regne på hvor meget en flat må afvige fra den korrekte for et givent krav til nøjagtighed ved differentiel fotometri? ( som er det vi nomalt laver)
For begyndere som er ved at blive skræmt væk:
Glem lige denne diskussion om den perfekte flat – den er kun vigtig hvis I er i et samarbejde med professionelle astronomer eller kaster jer ud i forsøg på at måle ekstremt præcist.
Indtil da kommer I meget meget meget langt med at tage et antal billeder af et stjerneløst felt på himlen lige omkring solnedgang lige Øst for zenith og median stakke dem.
En NOGENLUNDE ensartet belyst lyskasse placeret 50-100 cm fra jeres kikkert åbning og med 5-10cm større diameter er lige så godt. Flemming og Torbens kasse er et meget flot og avanceret bud – mindre kan gøre det.
Jeg siger NOGENLUNDE da hver eneste pixel i billedet jo principielt ser hele åbningen – variationer i den udsendte lysstyrke fra et givet punkt på den lysende flade betyder ikke det store. Der er tilgengæld MEGET værre hvis fladen har forskellig lysstyrke alt efter betragtningsvinkel – dette er eksempelvis tilfældet for en bagbelyst tshirt, LCD skærme etc.Men husk nu at komme ud og tage nogle optagelser og få noget erfaring – det er meget vigtigere end at have perfekte flats da der er så mange andre parametre der også spiller ind.
jens.jacobsen- Neutron star
Hejsa.
Så er jeg kommet lidt videre med “Projekt Flat-field-Box V2”.
Jeg har analyseret lidt på brugen af LED lamper og glødelamper til at oplyse flat-field boxen med, og er kommet til et par konklusioner:1: LED’er lyser fint hvidt, og kan godt bruges til V og R flats. Men i Ir kommer der ikke ret meget lys. Her skal ofte suppleres med glødelamper.
2: LED’er har et problem med en meget smal lyskegle. Der skal en del til for at få lyskeglen “jævnet ud”.
3: LED’erne er meget effektive, og skal ikke have meget strøm.
4: Glødelamper har begrænset levetid, som regel omkring 1000 timer. Det er dog yderst fint til dette brug.
5: Glødelamper lyser med et næsten perfekt black-body-lys, men har ikke meget blåt lys.
6: Glødelamper har næsten kugleformet udstrålingsprofil.
Glødelamperne virker derfor som et brugbart alternativ til LED’erne, og prismæssigt er der ikke meget forskel. Og om man skal bruge 200 mA eller 1,5 A for at trække en flat-field box kan ikke være afgørende.
Jeg har derfor valgt at forsøge mig med et antal glødelamper i E10 størrelsen, denne type:
http://www.led-shop.com/Gluehlampe-E10-12V-3W
Udstrålingsprofilen er næsten rotationssymetrisk, især p.g.a det lille glødelegeme.
Pærene skrues i standardsokler, som heller ikke koster mange kroner.
Jeg vil så se om jeg kan finde et optimalt mønster til fordeling af lamperne på bagsiden af flatfield-boxen, og forhåbentlig kan jeg også måle hvor meget de enkelte lag i boxen, diffuserne, jævner udstrålingen.
Flat-field boxen bliver iøvrigt lavet af noget masonit jeg har liggende, og den bliver malet med en hvid gulvmaling indvendigt.
Jeg regner med at lave den 60 cm i kvadrat, altså noget større end den nuværende.
mvh
Jens
- Emnet 'Flat Field igen-igen.' er lukket for nye svar.