› Fora › ASTRO-FORUM › ASTROFOTOS OG -TEGNINGER › Fits-filer
- Dette emne har 2 svar og 3 stemmer, og blev senest opdateret for 7 år, 3 måneder siden af Frank Larsen. This post has been viewed 97 times
-
ForfatterIndlæg
-
6. december 2016 kl. 10:48 #155201
johanfynboDeltager- Asteroid
Kære eksperter!
Vi (et samarbejde mellem Brorfelde observatoriet og Niels Bohr Institutet) er interesserede i at udvikle nogle øvelser til unge mennesker udskoling/gymnasieniveau. tanken er, at de skal lave deres egne observationer på observatoriet og så arbejde med at lave farvebilleder efterfølgende. Mit spørgsmål er om der findes gode redskaber til at arbejde med fits-filer på Windows eller Mac platforme? Desværre kan jeg ikke længere installere “fits-liberator” på min Mac.
Mvh og tak,
Johan
6. december 2016 kl. 11:24 #155202
RudiDeltager- Neutron star
Jeg bruger AstroArt der klarer FITS fint (jeg har købt en licens – men AstroArt har vist nogle fordelagtige priser til instutioner). Demo versionen kan vist ikke gemme!
Ellers er der lidt at vælge fra her:
http://fits.gsfc.nasa.gov/fits_viewer.html
Hvis det bare drejer sig om at hive bitmap data ud af FITS filer, så er det ganske simpelt, mit lille program AstroBlinker kan f.eks sagtens læse FITS filer. Så det vil være relativt simpelt at lave et program der konverterer FITS til et andet kendt format.
/Rudi B. Rasmussen
6. december 2016 kl. 12:19 #155204
Frank LarsenModerator- Super Nova
Hej Johan,
Jeg går ud fra at du har forsøgt denne workaround:
https://www.spacetelescope.org/projects/fits_liberator/Men udover AstroArt og listen fra NASA som Rudi nævner, så kan jeg nævne:
Maxim DL
Som er et aldeles udmærket program.Gratis og supergodt til rigtig meget er IRIS: http://www.astrosurf.com/buil/us/iris/iris.htm
Det er dog ikke blevet opdateret i en årrække og det vil helst arbejde med sit eget format, så man skal konvertere sine filer.
Fordelen ved dette program er at det minder lidt om IRAF bare simplere. Det vil være rigtig godt når de skal lære hvordan bias, darks, flats, combining osv. fungerer istedet for bare at kaste sig over de fuldautomatiske programmer.Der er DeepskyStacker som mange har brugt:
http://deepskystacker.free.fr/english/index.html
Personligt er jeg ikke glad for programmet – det er udmærket til at reducere data og coregistrere – men når det kommer til færdig behandling så mister man lidt kontrollen.Men der er jo også ESOs MIDAS: http://www.eso.org/sci/software/esomidas/
Astrofotograferne sværger til PixInsight: https://pixinsight.com/
Jeg vil også nævne Aladin http://aladin.u-strasbg.fr/ som kan bruges til at undersøge billederne nærmere (der er adgang til stortset alle databaser der er registreret i vizieR), co-registrere dem og lægge dem sammen i farvelag.
Det kan dog ikke lave datareduktion.Og så er der selvfølge IRAF og beslægtede som pyRAF – men det er noget krævende at installere og få til at virke under windows og mac.
Fandt også denne liste:
http://www.astropix.com/HTML/I_ASTROP/SOFTWARE.HTMDer ville jeg fremhæve AIP4Win, som er et rigtig godt fits håndteringsprogram der kan datareducere, coregistrere og lave tidsserie målinger og meget andet.
Men det kom sammen med en bog der ikke udgives mere.ET program der er gratis og klare de basale ting er REGIM: http://www.andreasroerig.de/regim/regim.htm
Dette har jeg dog ingen erfaring med. -
ForfatterIndlæg
- Emnet 'Fits-filer' er lukket for nye svar.