Familieforøgelse i okularkassen

Fora ASTRO-FORUM TEKNIK – TELESKOPER OG MONTERINGER Familieforøgelse i okularkassen

  • Dette emne har 1 svar og 2 stemmer, og blev senest opdateret for 6 år, 3 måneder siden af jens. This post has been viewed 527 timesjacobsen. This post has been viewed 527 times
Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #313373

    astrojensen
    Deltager
      • Neutron star

      Modtog lidt gode sager fra Astro i Ålborg i går formiddags.

      Fik first light i går aftes under temmelig ringe forhold, med drivende skyer, dis og kraftig vind, med min 63mm Zeiss Telemator. 24mm ES68 okularet er nærmest købt udelukkende til dette teleskop og jeg blev bestemt ikke skuffet. Det er et voldsomt skarpt og kontrastrigt okular, overordentlig behageligt (for mig) at kigge i. Dobbelthoben var et mylder af sylespidse stjerner fra feltrand til feltrand, uden den mindste uskarphed i nogen del af feltet. 6.7mm ES82 okularet fik jeg ikke testet så meget, men også det virker særdeles skarpt. En mere udførlig beretning kan findes på: https://www.cloudynights.com/topic/598169-family-growth/

       

      Thomas, Bornholm

      #313377

      jens.jacobsen
      Deltager
        • Neutron star

        Hej Thomas.

         

        Pudsigt, jeg var ude med min 80 (83 mm) Jaeger med 1200 mm brændvidde. Anledningen var at jeg havde medbragt den til en astro-aften i Kolding, ved AAF, hvor vi talte om kollimering af linsekikkerter. Jeg havde dog ikke Jaegeren på bordet i Kolding, men fik den efterfølgende testet hjemme, og kollimeret. Den skulle have en del..

        I går aftes, mellem regnbyger og drivende skyer, kiggede jeg så lidt rundt på himlen. I den anledning spekulerede jeg på hvilket okular mon ville tegne godt med et pænt stort felt med den. Jeg har ofte brugt de lidt gamle Wide-Scan okularer på mine SCT’ere med tåleligt resultat. Men jeg syntes langt fra at de levede op til den ønskede kantskarphed man kunne forvente med en så lang refraktor. I refraktoren, forstås. Jeg fik dog ikke prøvet et af mine gamle Vixen LVW, hvor jeg har et 22 mm.. Mon ikke den vil være god i refraktoren.. Eller skal man spare op til et ES??

        Lidt senere kiggede jeg også rundt med min 5″ Jaeger, den hurtige f/5 variant. Jeg er meget forelsket i blikket på M45 med et 30 mm “standard” okular. Der er så meget “blå tåge” i den! Den giver nok det bedste syn på reflektionstågen jeg har set. Og jeg er stadig overrasket over hvor lidt farvefejl den har, meget mindre end en moderne skywatcher med nogenlunde samme optiske tal, 120mm f/5.

        Hvad mon et godt vidvinkelokular til den måtte være? Mon mit Panoptic vil være brugbart. Det må jeg hellere prøve…

         

        Og skift nu Avataren til “den rigtige”!!

         

      Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
      • Emnet 'Familieforøgelse i okularkassen' er lukket for nye svar.