› Fora › ASTRO-FORUM › ATM – BYGGEPROJEKTER › Første resultat med slibemaskinen.
- Dette emne har 20 svar og 7 stemmer, og blev senest opdateret for 6 år, 7 måneder siden af jens. This post has been viewed 1705 timesjacobsen. This post has been viewed 1705 times
-
ForfatterIndlæg
-
14. juli 2017 kl. 23:48 #162156
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Hejsa.
Efter at have bygget slibemaskinen færdig, eller i hvert fald til en brugbar tilstand, var det nærliggende at bruge den til at afhjælpe et “problembarn” jeg har på besøg.
Problembarnet er et 10 tommers f/5 spejl, som har voldt ejeren problemer med paraboliseringen.
Jeg konstaterede at kanten var meget lang, her vil det nok ikke være forkert at tale om en decideret “Turned Edge”, som det kaldes på amerikansk.
Jeg startede med at prøve at håndpolere spejlet til sfærisk, og efter mange timer, vel en 5-6 stykker, var spejlet godt sfærisk. Men den yderste kant, vel godt en centimeter, nægtede stædigt at følge med. Kanten havde fokus over en centimeter længere væk. Det er meget.
Da slibemaskinen nu var til rådighed, var det oplagt at sætte den til at arbejde på spejlet. Som sagt så gjort.
I Søndags fik maskinen så lov til at stå og arbejde på poleringen. Godt med vægt på, en 4-5 kilo, og så afsted. Maskinen blev sat til at arbejde i “fixed post” konfiguration, det vil sige at polerværktøjet ikke kører frem og tilbage, men blot er forskudt i forhold til spejlets centrum. Den optimale forskydning er ca 1/6 af diameteren.
Det ser sådan ud:
Lidt eksperimentering viste at maskinen skal tilses med lidt polermiddel ca hvert kvarter. Der benyttede jeg også lejligheden til at dreje spejlet på tallerknen for ikke at få astigmatisme.
I søndags fik spejlet så godt en time, og da jeg havde tid til det idag, fik spejlet 1½ time i formiddags og endnu 1½ time her sidst på dagen. Altså i alt 4 timers koncentreret polering. Og det hjalp. Maskinen kører meget hårdere på end jeg kan klare med manuelt arbejde. Jeg vil tro at der er mindst det dobbelte antal manuelle timer i tilsvarende arbejde.
Resultatet ser nu sådan ud:
Ved første øjekast meget uroligt, men hvad der er vigtigt er kanten til venstre. Diffraktionsringen er der!! Hurra. Den affasede kant er nu bragt i niveau med resten af spejlet. Resten af spejlet er næsten sfærisk, og helt fint at arbejde videre med med håndarbejde.
Planen er nu at jeg lige giver spejlet en times tid i morgen, måske med frem-og-tilbage polering for at se om jeg kan løfte kanten lidt mere, og så måske udjævne bølgerne. Dernæst skal der laves en ny lap til parabolisering. Det er med hånd.
Maskinen skal istedet til at slibe Alan’s tilsvarende 10″ spejl.
Men den kan vist allerede udråbes til at virke!
mvh
Jens15. juli 2017 kl. 00:49 #162157
Lars MalmgrenDeltager- Super Nova
Bravo
Jeg går ud fra, at de bølgede zoner ikke var tilstede efter din hånd-polering.
Altså at de er introduceret af maskinen!?15. juli 2017 kl. 00:52 #162158
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Hej Lars.
Det er korrekt, det er maskinen der laver dem. Det er ok, de er ikke voldsomt høje, og skal nok forsvinde med håndtool. Kanten var monumentalt meget værre end dem…
mvh
Jens15. juli 2017 kl. 08:28 #162160
RudiDeltager- Neutron star
Stort tilykke med “first grind”..,
PS: Er det virkelig nødvendigt at væde med Carls Special, kan du ikke nøjes med vand
/Rudi B. Rasmussen
15. juli 2017 kl. 08:45 #162163
astrojensenDeltager- Neutron star
Jeg tror, den Carls Special er til at væde Jens med, ikke til spejlet…
Thomas, Bornholm
15. juli 2017 kl. 12:35 #162176
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Tillykke med resultatet Jens
Set ser ud til, at der er tale om et interferensproblem.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
15. juli 2017 kl. 12:58 #162178
Anonym- Super Nova
Ja tillykke Jens, det ser meget spændende ud og dit projekt er helt sikker sjovt at følge med i.
Jens, er du ved at indføre en ny standard? …jeg mener vi har jo Carl zeiss og nu måske Carl(s) special
Hilsen Jan H.
15. juli 2017 kl. 13:54 #162183
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Jeps, Carl’s special er til mig og slibemaskinen må køre på Cerium.
Interferensproblemet er mere et spørgsmål om bedre og dårligere kontakt mellem lap og spejl, eller beg-brikker med større mellemrum.
mvh
Jens15. juli 2017 kl. 19:39 #162193
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Jeg kan godt se, at der er en markant forskel på maskinpolering og håndpolering. Ved håndpolering foregår processen
ved radiale bevægelser, hvor sandsynligheden for, at der opstår en “skydeskive” må betragtes som meget lille.
Kan du forklare nærmere, hvordan den viste struktur opstår Jens?
Jeg synes, at det er et interessant emne.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
15. juli 2017 kl. 23:09 #162201
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Hej Torben.
Møsteret opstår fordi der er områder på polerlappen der har dårligere kontakt eller er mindre fyldt med cerium end andre. Derved opstår variationer i effektiviteten af polerlappen som direkte kan ses som mere eller mindre “slidte” områder på spejlet.
En af årsagerne er at der er poleret med maskinen i “fixed post” position, dvs uden frem og tilbage bevægelse af lappen. Den har haft en fast position, offset f.eks 1/6 diameter, og har blot fulgt med rundt.
mvh
Jens16. juli 2017 kl. 11:55 #162209
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Ok, jeg synes bare, at det regelmæssige bølgemønster virker ret påfaldende.
Tilbage i 1995 besøgte jeg Zeiss Jena, hvor jeg bla. så linseslibemaskiner i
aktion. Man var i gang med at slibe linseelementer til de berømte APO’er, som
i dag er næsten ubetalelige.
Jeg husker ikke i detaljer, hvordan slibeoverdelen bevægede sig, men jeg mener,
at den bevægede sig frem og tilbage, samtidigt med, at den underpart,
hvor linsen befandt sig roterede. Jeg mener også, at der blev dryppet en væske
på under slibe/poleringsprocessen.
Skulle der være områder på poleroverdelen, som ikke tager så godt ved, så vil
bevægelsen frem og tilbage vel kompensere for dette?
EDIT: Jeg mener, at polermaskinen hos Zeiss kørte efter dette princip:
mvh
Torben
Torben Taustrup 2017-07-16 12:50:29 TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
16. juli 2017 kl. 23:06 #162225
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Jeps, det er en Zeiss-maskine med den klassiske overarmskonstruktion.
Min maskine fungerer næsten lige så dan. Jeg har blot valgt ikke at køre med overarmen, men istedet at have den på et fast sted. Det virker også, men giver så et bølgemønster, ser det ud til.
I dag har jeg kørt en times tid med maskinen med bevægelse på overarmen.
Jeg snuppede lige et hurtigt focougram for lidt siden, billedet var dog helt ude på kanten af feltet, derfor lidt vignettering i toppen.
Men det ses at figuren bliver jævnere, og den sfæriske del af spejlet kommer fint ud til kanten. Det får en tur mere i morgen..
mvh
Jens17. juli 2017 kl. 13:48 #162238
Lars MalmgrenDeltager- Super Nova
Det ser godt ud Jens, allerede meget fladere nu
17. juli 2017 kl. 14:05 #162240
henrik.schneiderDeltager- Nova
det ser lækkert ud Jens – dejligt at se en maskine i brug godt gået
17. juli 2017 kl. 18:44 #162242
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Det begynder at se fint ud – amplitudeforskellen er
blevet mindre.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
-
ForfatterIndlæg
- Emnet 'Første resultat med slibemaskinen.' er lukket for nye svar.