› Fora › ASTRO-FORUM › OBSERVATIONER OG VISUEL ASTRONOMI › Første nat i rigtigt mørke
- Dette emne har 11 svar og 6 stemmer, og blev senest opdateret for 11 år, 5 måneder siden af tommyf. This post has been viewed 23 times
-
ForfatterIndlæg
-
23. september 2012 kl. 21:58 #89253
edbbobDeltager- Super Nova
Hej astronomer.
Efter at have rodet med astrofoto i lidt over et år, fik jeg i denne weekend, chancen for at se stjerner, i rigtigt mørke fra Møn. Jeg var overvældet!
Selvfølgelig har jeg før været på landet og set stjerner i mørket, men dengang var det bare hvide prikker. Nu stod jeg med tårer i øjnene, og et smil fra øre til øre, og så Svanen sprede sine vinger ud på hver sin side af mælkevejen. Man kunne tydeligt se struktur i mælkevejen, næsten hele vejen over himlen. For en lysforurenet bybo, var det storslået. Som at hænge frit i rummet og se universet.
Double clusteren var meget tydelig, og der var så mange stjerner, at jeg havde svært ved at finde meget af det jeg normalt nemt kan genkende fra byen, fordi det hele druknede i stjerner.
Jeg var egentlig i sommerhus med nogle venner, men ud på natten lørdag, fik jeg bevæget mig helt væk fra huset, og fik vænnet øjnene til mørket. Flere af de andre kom også ud, og de fik historier om galakser, supernovaer og selvfølgelig hvordan monteringer fulgte stjernerne. Vi fandt en gammel 60mm refraktor, men den havde stået ubeskyttet udendørs i lang tid og var ikke rigtig god, selv efter at være blevet gjort “ren”.
Sluttede natten med at stå og kigge på de syv søstre og se om vi kunne se den syvende søster.
Næste gang skal jeg have en ordentlig kikkert med…
Vh
Morten
EDBBOB 2012-09-23 22:08:38 23. september 2012 kl. 22:59 #89260
tommyfDeltager- Neutron star
Skønt ikke,,, sikken forhold at have til hverdag,,, her i Brøndby kan jeg skimte ca 20-30 stjerner på hele himlen, så det er ikke meget værd, men hos damen på Mors, selv i byen kan jeg se mælkevejen flot, bare synd jeg ikke har mulighed for at udnytte den lokalition alt for meget…
24. september 2012 kl. 09:11 #89273
tom.aDeltager- Super Giant
EDBBOB wrote: Hej astronomer.
Efter at have rodet med astrofoto i lidt over et år, fik jeg i denne weekend, chancen for at se stjerner, i rigtigt mørke fra Møn. Jeg var overvældet!
Selvfølgelig har jeg før været på landet og set stjerner i mørket, men dengang var det bare hvide prikker. Nu stod jeg med tårer i øjnene, og et smil fra øre til øre, og så Svanen sprede sine vinger ud på hver sin side af mælkevejen. Man kunne tydeligt se struktur i mælkevejen, næsten hele vejen over himlen. For en lysforurenet bybo, var det storslået. Som at hænge frit i rummet og se universet.
Double clusteren var meget tydelig, og der var så mange stjerner, at jeg havde svært ved at finde meget af det jeg normalt nemt kan genkende fra byen, fordi det hele druknede i stjerner.
Jeg var egentlig i sommerhus med nogle venner, men ud på natten lørdag, fik jeg bevæget mig helt væk fra huset, og fik vænnet øjnene til mørket. Flere af de andre kom også ud, og de fik historier om galakser, supernovaer og selvfølgelig hvordan monteringer fulgte stjernerne. Vi fandt en gammel 60mm refraktor, men den havde stået ubeskyttet udendørs i lang tid og var ikke rigtig god, selv efter at være blevet gjort “ren”.
Sluttede natten med at stå og kigge på de syv søstre og se om vi kunne se den syvende søster.
Næste gang skal jeg have en ordentlig kikkert med…
Vh
Morten
Velkommen til Møn!!Sådanne nætte har jeg mange af, men jeg bor jo også MønRen nysgerrighed, hvor boede du på Møn, Ulvshale, Oddermosen eller et tredje sted?mvh TomP.S. Kom lige i tanke om at jeg lavede en SQM-L måling natten mellem lørdag og søndag, efter midnat og månenedgang. Gennemsnitsmåling var 21,37, så det var en nat lidt under gennemsnittet, som er 21,48 – indtil videre. Så det kan være at næste gang du kommer til Møn så er himlen endnu bedreTom A 2012-09-24 09:46:31
Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
Min blog http://grib-stjernerne.dk/24. september 2012 kl. 11:11 #89286
edbbobDeltager- Super Nova
Hej Tom,
Jo, tak!
Vi boede ved Råbylille. Det var årets sidste tur med Veteranmotorcykel “banden”. En af de andres svigermor har et sommerhus dernede. Så den stod på stægt flæsk og flæskesteg om aftenen, og bacon til morgenmad. Håber ikke vi larmede for meget, for vi havde det svært hyggeligt!
Så vidt jeg kan se, passer min kalender med at jeg kan komme til Avnø senere på året. Det håber jeg meget. I så fald prøver jeg at låne en bil, så jeg kan få udstyret med.
Jeg “misunder” dig virkelig den himmel. Den var en oplevelse for de andre, men for mig var det noget, jeg aldrig vil glemme.
Vh
Morten
24. september 2012 kl. 17:24 #89297
tom.aDeltager- Super Giant
Nåh… Råbylille strand. Det er 4-5 km øst for hvor jeg bor. Så I skulle virkelig have larmet MEGET for at jeg kunne høre jer
Hvis du kan komme til Avnø træffet, så vil du se en nattehimmel (hvis vejrguderne er med os) som er næsten lige så flot som den du så på Møn.På Avnø er der et par lyskupler over Vordingborg mod SØ og Næstved mod N. Men ellers kulsort, ligesom ved Råbylille strand.Sidste år var vejret perfekt til Avnø træffet og da så jeg for første gang Gegenschein, et lysfænome som kræver virkelig gode forhold.Det siger lidt om kvaliten af nattehimlen over Avnø – Når det hele er perfekt.mvh Tom
Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
Min blog http://grib-stjernerne.dk/24. september 2012 kl. 17:54 #89304
RudiDeltager- Neutron star
Forstår godt hvad du mener Morten, da jeg sejlede for snart 30 år siden, måbede jeg også da jeg oplevede første klare nat ude midt på atlanten. Selv om jeg kom fra det mørke Jylland (Thyborøn), havde jeg aldrig set Mælkevejen så klart. Om vi kunne se tåger eller galakser husker jeg ikke, men Andromeda er da synlig selv med mine gamle øjne her fra Svendborg, især på denne årstid hvor den nærmer sig zenith.
/Rudi B. Rasmussen
24. september 2012 kl. 18:00 #89306
lindhardDeltager- Super Nova
Hvis I skal teste hvor god himmelen er, så prøv med side 2 i denne her:
mvh
Lars24. september 2012 kl. 18:26 #89310
edbbobDeltager- Super Nova
@ Linhard
Ja, der var vi oppe på en 8’er!
Selve korset druknede i stjerner, og det var ligesom om at vingespidserne trak Mælkevejen ud til siderne. Her hvor jeg bor (Kbh V) ligger jeg normalt mellem 3 og 4 på en god nat.
@ Rudibr
Jeg tror det var ekstra overvældende, fordi jeg først er begyndt at forstå himlen det sidste års tid. Det man kunne se, ville have krævet en del arbejde med kamera og kikkert, her fra byen. Himlen var meget 3-dimensionel og havde et smukt blåhvidt skær over Mælkevejen. Frem for alt var det ligesom om at atmosfæren var helt væk. Selv badet i lyset fra huset kunne man ubesværet se Mælkevejen, hvilket i øvrigt overraskede mig. Måske skulle jeg prøve at finde et job væk fra Hovedstaden. Den siger mig mindre og mindre.
@ Tom
Jeg tror nu nok, du ville kunne have hørt os, hvis vinden havde været i den rigtige retning. Vi havde 200 liter fadøl til 15 mand, så der blev fortalt løgnehistorier og grinet en del, specielt fredag aften
Krydser fingre for vejret til Avnø træf.
Vh
Morten
24. september 2012 kl. 19:02 #89312
helgerasDeltager- Giant
Hej,
undskyld jeg sådan bryder ind, men jeg bor i Albertslund, og har ca samme forhold som Morten.
Er der nogen der har et forslag til et godt sted at køre hen, hvor man kan stille en 6″ op og så lave lidt visuel observation en nat med godt vejr.
Det skal selvfølgeligt være et offentlig sted, så man godt må være der.
Det skal helst være sådan jeg ikke behøver at passere storebæltsbroen.
Et kryds på google maps ville være godt 🙂
Mvh. Helge
24. september 2012 kl. 21:58 #89327
tom.aDeltager- Super Giant
Tja… Avnø er et af de bedste steder på Sjælland. Og så er der offentlig adgang døgnet rundt og året rundt. Plus der er en bygning som du kan gå ind og få varmen i, når du ved 2-tiden trænger til det
Jeg har ikke fundet ud af at sende google maps med indbygget kryds, så jeg vil henvise til http://www.affs.dk/ under fanebladet “Om foreningen” og “Hvor er vi?” her er det et par kort og en adresse til Avnø Naturcenter som er stedet.
mvh Tom
Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
Min blog http://grib-stjernerne.dk/24. september 2012 kl. 22:01 #89328
tom.aDeltager- Super Giant
Lindhard wrote: Hvis I skal teste hvor god himmelen er, så prøv med side 2 i denne her:
Hmmm… den må jeg lige huske næste gang det er klar vejr.
EDBBOB wrote:
@ TomJeg tror nu nok, du ville kunne have hørt os, hvis vinden havde
været i den rigtige retning. Vi havde 200 liter fadøl til 15 mand, så
der blev fortalt løgnehistorier og grinet en del, specielt fredag aftenKrydser fingre for vejret til Avnø træf.
200 liter fadøl!! Ja, det må være vinden der har gjort at jeg ikke har hørt jer
Tom A 2012-09-24 22:04:30
Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
Min blog http://grib-stjernerne.dk/25. september 2012 kl. 18:39 #89353
tommyfDeltager- Neutron star
helgeras wrote: Hej,
undskyld jeg sådan bryder ind, men jeg bor i Albertslund, og har ca samme forhold som Morten.
Er der nogen der har et forslag til et godt sted at køre hen, hvor man kan stille en 6″ op og så lave lidt visuel observation en nat med godt vejr.
Det skal selvfølgeligt være et offentlig sted, så man godt må være der.
Det skal helst være sådan jeg ikke behøver at passere storebæltsbroen.
Et kryds på google maps ville være godt 🙂
Mvh. Helge
Check området omkring Igelsø, kræver dog batteri, ingen strøm der ude…
-
ForfatterIndlæg
- Emnet 'Første nat i rigtigt mørke' er lukket for nye svar.