Extreme telescope make-over

Fora ASTRO-FORUM TEKNIK – TELESKOPER OG MONTERINGER Extreme telescope make-over

  • Dette emne har 2 svar og 2 stemmer, og blev senest opdateret for 14 år, 11 måneder siden af webweichel. This post has been viewed 171 times
Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #13453

    camilla
    Deltager
      • Giant

      Jeg hentede i onsdags min Celestron 8″ Schmidt-Cassegrain fra observatoriet i Orion Planetarium i Jels. Den har stået i observatoriet i 10 år, og den er godt slidt. Jeg vil gerne gøre teleskopet brugbart igen, først og fremmest som transportabelt teleskop til fortovsastronomi mv. Jeg er ikke specielt praktisk anlagt, så jeg kunne godt bruge lidt input / ideer til hvad jeg kunne gøre ved den, så den bliver god at bruge og flot igen.

      Optikken – ser generelt skadesfri ud, altså ingen ridser eller revner. Men der er godt nok meget støv og en del skjolder. På korrektionspladen er det tydeligt at se, at nogle af disse skjolder sidder på indersiden. Det skal renses, og det finder jeg nok ud af, hvordan jeg gør i hvert fald hvad ydersiden angår.

      Jeg gætter på, at det ikke er smart at tage korrektionspladen af, og rense indvendigt. Jeg er bange for, om det sidder i spænd, og risikerer at revne, hvis jeg tager det af. Har nogen et synspunkt på dette? Kikkerten er 25 år gammel, og jeg mener ikke at pladen har været taget af før.

      Søgekikkerten er ligeså møg belortet, og den lufter fælt af noget der minder om smørsyre. Af en eller anden grund, har der været viklet en masse tape rundt om kroppen på søgekikkerten (det er sikkert gammel lim, der lugter), men det er ikke nødvendigt for at den kan sidde fast i holderen. Så det skal af og renses. Evt piller jeg den helt af, og sætter min gamle telrad søger på. Søgeren virker i øvrigt fint.

      Wedgen trænger til en gang maling. Fik råd af AFKB’ere i går ved obs.aften at der skal bruges fælgmaling. Det må jeg kunne finde ud af. Det er muligvis ligemeget – det ser ikke ud som om, at det materiale wedgen er lavet af (aluminium) ruster alligevel?

      Motoren – virker fint. Det er et amerikansk teleskop, så det kræver 110 V. Motoren er en separat enhed fra Lumicon, der tager 12V som input og giver de 110 V som output. Jeg har en transformer fra 220V til 12V og det ser ud til at køre fint.

      Transportabelt batteri – der var oprindelig en (grøn) boks med to genopladelige batterier i. Der var et 220 volts stik, som genopladede batterierne, og output var et stik, der gav 12 V til Lumicon motoren. Af ukendte grunde, har de klippet selve stikket til outputtet af og ledningerne er nu for korte, til at kunne komme ud igennem kassen. Skal det fikses, skal jeg således både have fat på et par nye ledninger (det går nok) og et stik, der kan gå ind i Lumicon motoren. Det ligner sådan et stik til mobiltelefoner. Hvor køber man sådan noget?

      Et nemmere alternativ er måske at købe en separat, transportabel strømforsyning. Har nogen gode ideer til hvor sådan noget kan fremskaffes, og hvad det koster? Det kritiske er mest at få noget, om har et stik som kan gå ind i Lumicon motoren (ligner et mobiltlf stik). Ellers skal jeg have fat på en konverter?

      Jeg skal have fundet sådan en amerikansk seks-kantet skruetrækkerting, så jeg kan få kollimeret sekundærspejlet. Muligvis skal skruerne erstattes af Bob’s knobs, hvis jeg kan få bekræftet, at Celestron har brugt det samme gevind til sekundærspejlet de sidste 25 år.

      Front coveret har været på gulvet, og der er slået stykker af kanten, så det ikke længere kan sidde fast af sig selv. Et par stykker gaffatape, så det sidder i spænd, må kunne klare det. Jeg skal også have lavet en ny dughætte, for den er væk. Har nogen en anvisning på, hvordan man let laver en god dughætte?

      Okularer – hold op hvor er de egentligt dårlige. Jeg har lige testet, ved at kigge på naboens tag. Der er godt nok sket meget på 15 år, hvad okularer angår. Der er to stk og de har begge det problem, at synsfeltet er meget smalt. Man skal flytte hovedet frem og tilbage, for at “fange” synsfeltet. Til fortovsastronomi er det jo skidt – der skal folk helst kunne sætte hovedet ned, og fange synsfeltet uden problemer. Mit gamle 35 mm Celestron Ultima er dog stadigvæk fremragende både hvad optik og brugervenlighed angår. Men jeg skal ud og finde et nyt okular i størrensen 12-15 mm til planet og Månebrug som supplement. Nogle forslag – hvis det vigtigste netop er, at det er let at kigge i?

      Jeg har prøvet af fotografere de enkelte dele som er omtalt ovenfor, og lagt dem ud her:

      camilla2009-03-21 12:02:08

      #13473

      webweichel
      Deltager
        • Nova

        Hej,

        Jeg har en C8’er fra 86. Jeg har haft den skilt ad to gange dvs. taget korrektor plade af og renset optikken. Så det kan man altså godt.

        Man skal regne med at korrektor plade binder lidt når man skal tage den af. Selve rens af optikken er noget med at bruge ikke fnuggende vat og destilleret vand. Her må jeg indrømme at den ene gang jeg for alvor rensede optikken var i et rent rum med super bløde støvfri klude og både ethanol og distilleret vand, så jeg har ikke prøvet at gøre det i køkken vasken så at sige, men det kan man altså godt.

        Hovedspejlet frigøres ved at fjerne en fjeder ring, og kan så også renses. Hvis du vil prøve det foreslår jeg at gennemsøge nettet for at finde en vejledning det burde være muligt at finde det et sted.

        Iøvrigt kan det kun betale sig at rense hvis den er meget beskidt, men det lyder til at være tilfældet.

        Mvh,

        Steen
        #13521

        webweichel
        Deltager
          • Nova

          Forresten husk iøvrigt at markere rotationen af de optiske dele i forhold til tubus da de er optimeret mht. rotationen. (hovedsageligt correktoren jeg mener egentligt ikke man kan rotere andet med mindre man får drejet på sekundær spejlet)

          Mvh, Steen
        Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
        • Emnet 'Extreme telescope make-over' er lukket for nye svar.