Ethos 6mm eller ES 5.5mm

Fora ASTRO-FORUM OBSERVATIONER OG VISUEL ASTRONOMI Ethos 6mm eller ES 5.5mm

  • Dette emne har 8 svar og 2 stemmer, og blev senest opdateret for 8 år, 11 måneder siden af natteravn. This post has been viewed 33 times
Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #131260

    natteravn
    Deltager
      • Main Sequence

      Hej Folkens,
      Skulle der være nogle observatører her som har erfaring eller bare har prøvet ét af følgende 100 graders okularer, aller helst dem begge to?

      Prisen på ES 5.5 er til at ha med at gøre hvorimod televue’s priser efter “min” mening tangerer det vanvittige men tilgengæld er Ethos’en noget mindre, lettere (440g vs 600g) og har tillige en bedre øjeafstand, (15mm vs ca. 10mm).
      Jeg ved at det med øjeafstanden somme tider skal tages med en gran salt, kommer an på øje linsens profil.
      Derfor erfaringer er så værdifulde Smile

      natteravn2015-04-01 12:06:22

      #131281

      astrojensen
      Deltager
        • Neutron star

        Jeg har ikke prøvet bemeldte okularer, men til gengæld Ethos 10mm og 8mm og 9mm ES100. Alle tre yder aldeles fortræffeligt. Ethos ER en anelse bedre, men ES100 fungerer aldeles fremragende. Ethos adskiller sig først og fremmest ved at have marginalt bedre randkorrektion, en anelse bedre øjeergonomi og ved at være en smule mindre. ES100 er så temmelig meget billigere og er vandtætte, hvilket IKKE er en gimmick, hvis man skal gøre dem rene. Den mekaniske kvalitet af ES100 okularerne er helt i top og der er livstidsgaranti på. Lystransmissionen i Ethos skulle efter sigende være bedre, men jeg kan ikke verificere dette. Hvad jeg kan sige er, at ES100 har en bedre lystransmission end standard orthoskoper!

        Mit råd er: Har du råd, så køb Ethos, men har du ikke så mange penge, så behøver du ikke være ked af, at købe ES100, for det er fremragende okularer.

        Thomas, Bornholm

        #131308

        natteravn
        Deltager
          • Main Sequence

          Hej Thomas,
          Tak for svaret, dit svar bekræfter langt hen ad vejen det jeg forestillede mig om de to, dog har du praktisk erfaring med flere af dem hvilket er den bedste hjælp til overvejelserne Smile
          Jeg savner en forstørrelse til 12 tommeren der ligner den jeg engang havde i et 13mm Nagler t6 + 2x barlow = 230x.
          Denne kombination gav mig de bedste jupiter billeder “på nethinden vel at mærke” til dato!!
          Tænkte så at et 6mm Ethos eller 5.5mm ES 100° ville være tæt på denne oplevelse eller måske endda endnu bedre! Forstørrelsen ved ES 5.5 ligger dog lidt højt i forhold til de 230x.
          Jeg må overveje lidt endnu, men tak for det gode svar Thumbs%20Up

          #131314

          astrojensen
          Deltager
            • Neutron star

            Har du, til planetobservationer, overvejet en binoviewer?

            Thomas, Bornholm

            #131316

            natteravn
            Deltager
              • Main Sequence

              Astrojensen wrote: Har du, til planetobservationer, overvejet en binoviewer?

              Thomas, Bornholm

              Jo det har jeg, har også brugt binoviewer en del år, ca. 10. Lige nu har jeg en Denkmeier binotron 27 med to par denkmeier okularer, D21 og D14 og et par Takahashi 9mm ortho, men alligevel gir det ikke helt den sprødhed og kontrast som jeg får ved mono observation ved før nævnte kombination.
              Binovieweren gir self et meget mere afslappet og behageligt blik i forhold til mono, men noget mangler i skarpheden og farvegengivelsen!!
              Som sagt den bedste kombination jeg endnu har haft med tolveren ved jupiter er 82° N13t6 + tv 2x barlow i mono setup.
              Det virkede præcist som folk nogle gange beskriver, som at man svæver derude iblandt “spacewalk” og med behagelig øjeafstand, krystalklar skarphed og farver på planeten!! Binovieweren har endnu ikke kunne gøre det så godt selvom forstørrelsen ligger tæt op ad mono kombinationen med flg:
              Binoviewer – D14 – 2.3x = 246x ell. D21 – 3x = 214x

              PS: I dag mangler jeg N13t6’erne men har sammenlignet bino kombinationen med Mono kombinationer med D14 og 2x barlow. Mono gir stadigvæk den bedste skarphed selv med 9mm ortho’erne i forhold til binoen.
              Binoen kan self ha et kvallitetsproblem og har derfor overvejet en Baader/Zeiss bino for at udelukke kvallitets problemet!

              natteravn2015-04-02 11:56:39

              #131347

              astrojensen
              Deltager
                • Neutron star

                Binovieweren gir self et meget mere afslappet og behageligt blik i forhold til mono, men noget mangler i skarpheden og farvegengivelsen!!

                Så er der noget galt med den, som du også selv er inde på. I min Baader Maxbright med Zeissokularer er skarpheden uovertruffen og farvegengivelsen og kontrasten BEDRE end med enkeltokularer, i hvert fald for mine øjne. Husk, når man bruger bino skal man kun bruge 70% af den forstørrelse, man bruger med et enkelt okular, for at opretholde den samme opfattede klarhed. Gør man det, vil kontrasten stige med 40%, fordi man ved samme klarhed, men med begge øjne, forbedre S/N forholdet 1,4x.

                Jeg mistænker, at det samme forhold, der gør sig gældende med diagonaler (du husker nok den diskussion!), også gælder for binoviewere. Altså må prismerne være af ypperste kvalitet, for ikke at skade billeddannelsen.

                Thomas, Bornholm

                #131354

                natteravn
                Deltager
                  • Main Sequence

                  Helt enig Thomas, og denkmeier binoens prismer er netop belagt dielektrisk 😀 så måske har noget ændret sig i overfladen på dem efter overflade behandlingen. Jeg bruger også mindre forstørrelse med binoen: 12″ fra ca. 214x til 246x

                  På 5″ TAK’en: 148x og 222x er mest benyttet ved planet observation. På refraktoren bruger jeg en zeiss prisme så kvalitets problemer ved diagonalen burde være udelukket vil jeg mene.

                  Jeg har binoen mistænkt for at være knap så god som den burde men det må vise sig efter nogle flere observationer.

                  I aften og hele natten igennem er der lovet klart vejr

                  #131360

                  astrojensen
                  Deltager
                    • Neutron star

                    Ja, her er det klart netop nu! Dog har der været en del skyer nu og da, med temmelig variabel seeing til følge. Brugte Zeiss Telemator med Baader Maxbright bino, T2 Zeiss prisme, GPC korrektorer og to 25mm Zeiss OPMI okularer. Mere hardcore end som så, kan det ikke blive i den størrelse!

                    Thomas, Bornholm

                    #131379

                    natteravn
                    Deltager
                      • Main Sequence

                      Her skyede det fuldstændigt til ved midnatstid, trods DMI lovede viste klart hele natten igennem! øv..
                      Klarede dog op senere men der var al udstyret pakket ind igen. Blir nød til at få bygget et lille observatorie snart!!
                      Indtil skyerne væltede ind over sydals havde jeg en super Jupiter observation! Seeingen var rigtig god for 5 tommeren.
                      Jupiter viste mørk sydlige polområde fint tyndt skybælte imellem polområdet og sydlig tempereret bælte, nordlig temperet bælte med masser af detaljer inden i som små runde formationer og 2 mørkere prikker. Ovenover det nordlige tempereret bælte anede jeg svagt noget skyformation som næsten faldt sammen med baggrunden. Her manglede nok noget teleskop åbning 🙂
                      Nordlig polområde mørk med svag opdeling.
                      5″ refraktor, denkmeier binoviewer med powerarm, zeiss t2 prisme med baader GPC, 14mm Denkmeier 60° okularer.
                      Jeg pendlede hele tiden mellem 138x (neutral powerarm) og (3x powerarm) 222x da 138x var for lidt forstørrelse for mine øjne til de fine detaljer og 222x nok var en smule i overkanten!
                      Jeg vil tro omkring 170x – 180x havde været “the sweet spot” 😀

                      Thomas det er et hardcore setup du har der!! Bedre tror jeg ikke det kan blive i den størrelses klasse Thumbs%20Up
                      Jeg må dog indrømme at okularer med snævert synfeldt – <60° nok er fortid i min samling. Kan simpelthen ikke vende mig til dem mere.
                      Så hvis nogen er interesseret i et par næsten spritnye Takahashi 9mm Abbe ortho til godt og vel halv pris, kommer der nok snart nogen til salg herfra.

                    Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
                    • Emnet 'Ethos 6mm eller ES 5.5mm' er lukket for nye svar.