Et nyt 10 tommers spejl.

Fora ASTRO-FORUM ATM – BYGGEPROJEKTER Et nyt 10 tommers spejl.

  • Dette emne har 5 svar og 3 stemmer, og blev senest opdateret for 6 år, 1 måned siden af jens. This post has been viewed 522 timesjacobsen. This post has been viewed 522 times
Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #315712

    jens.jacobsen
    Deltager
      • Neutron star

      Hejsa.

      Der har været en sand flugt af 10 tommers spejle her i efteråret og vinteren.

      Denne gang var det et spejl fra Vejle, som trængte til lidt hjælp med at få en parabolsk facon. Spejlet var udmærket poleret, men kanten var en del for lang,  ja vel nærmest et klassisk eksempel på en “Turned edge”.

      Spejlet fik nogle gode lange ture på min polermaskine, og så ventede det på at jeg kunne få de sidste strøg på plads til parabolen.

      Fra poleremaskinen var det stort set sfærisk.

      I 13 trin har jeg så paraboliseret spejlet, de første 6-7 sessioner gav i store træk parabolen, men der var et højt område på glasset, som jeg har retouceret med et lille polerværktøj. Det lille værktøj kan godt anes i overfladen på focault-billederne, men overordnet set er overfladen meget “rolig”. Der er en ganske lille “top” i midten, men den ligger under sekundæren. Alt i alt bliver det spændende at høre om spejlet er godt i praksis.

      Her er lige overfladens “tæthed” på parabolen:

      Sådan ser det ud når man arbejder med et lokalt tool:

      Man kan ane tuschstregerne på undersiden som jeg bruger til at styre efter.

      Og lige et focault-billede:

       

      Så nu venter der endnu et (stort) spejl…

      #315714

      morten
      Deltager
        • Super Nova

        Imponerende, Jens

        Jeg forstår stadig ikke at man kan arbejde med den præcision med så relativt grove værktøjer..

        #315717

        Torben Taustrup
        Admin
          • Neutron star

          Hej Jens

          Den slibning ser nydelig ud. Hvordan bærer du dig ad med at måle afvigelsen fra parabolen? Bruger du Focault-testeren og justerer mikrometerskruen til maksimum refleks i de udvalgte målepunkter?

          mvh
          Torben
          (Medejer af det næste spejl som Jens skal polere) 🙂

          TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

          #315718

          jens.jacobsen
          Deltager
            • Neutron star

            Hej Torben.

            Pudsigt nok har jeg overhovedet ikke slebet på glasset. Slibning er en alt for grov proces. Alt er foregået ved polering, dog med meget finere materialer end f.eks slipol eller Brasso. Der er stor forskel på polering og slipning.

            Måleprocessen er som du siger en test med focault testeren og så skyggemasken. Hvis du betragter billedet ovenfor, så vil zonen omkring de 60% være i fokus på billedet. Alt indenfor denne zone er vi udenfor fokus på, og alt udenfor denne zone er vi indenfor fokus på.

            Ved hjælp af skyggemasken (Couder-masken) kan brændvidden på de enkelte zoner måles, og man kan beregne hvor tæt de er på den værdi de ville have hvis parabolen var perfekt.

            Med lidt øvelse kan værdien af en zone måles til nogle få 1/100 mm.

            Forskellen i brændvidde fra centrum og til kant på f.eks som her en 10″ f/5 er ca 2 mm. Afvigelserne fra den idelle parabol kan således måles indefor ca 2-4%, hvilket er rigeligt til at bestemme afvigelser nede omkring 1/20 bølgelængde.

             

             

             

            #315724

            Torben Taustrup
            Admin
              • Neutron star

              Ok, jeg retter det til polering 🙂 – men det overordnede navn på processen er vel spejlslibning?

              mvh
              Torben

              TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

              #315730

              jens.jacobsen
              Deltager
                • Neutron star

                Jeps!

              Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
              • Emnet 'Et nyt 10 tommers spejl.' er lukket for nye svar.