› Fora › ASTRO-FORUM › ATM – BYGGEPROJEKTER › Et 162 mm spejl til fotometri
- Dette emne har 8 svar og 5 stemmer, og blev senest opdateret for 9 år, 4 måneder siden af jens. This post has been viewed 149 timesjacobsen. This post has been viewed 149 times
-
ForfatterIndlæg
-
29. september 2014 kl. 21:43 #122407
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Hejsa.
Et lille slibeprojekt, som jeg er ved at gøre klar til polering.
For at kunne nå dybere med fotometri, er jeg ved at lave et spejl af en glasskive jeg købte på starparty i 2012. Glasskiven tillader en fri åbning på 162 mm, hvilket passer perfekt til et paprør fra Biltema. Jeg har sigtet efter en brændvidde omkring 800-850 mm, og lige nu måler jeg en brændvidde på 790 mm. Det giver spejlet et f-forhold på 4,87. Det er muligt at jeg forlænger brændvidden en anelse, til ca 810 mm..Det nyskabende er den måde jeg har lavet slibeværktøjet på. Jeg havde ikke lige en gipsskive der passede, så jeg savede simpelthen to stykker 12 mm krydsfiner ud, limede dem sammen, med 6-8 skruer igennem, og lakerede dem. Denne skive brugte jeg så på præcis samme måde som gipsskiven ville være blevet brugt, til underlag af indstøbte glasklinker.
Spejlet, glasskiven blev svøbt i madfolie, og der blev tapet en kant på, til at inddæmme polyesteren. Ovenpå lagde jeg glasklinker, dem til badeværelsesgulve, som sidder på et net af glasfiber. Jeg fyldte formen godt ud til kanten. Rundt om glasklinkerne støbte jeg så ca 0,5 til 0,75 deciliter polyester, og mens polyesteren var flydende, lagde jeg krydsfinerskiven oveni. Lidt vægt ovenpå, og så lod jeg det stå natten over.
Næste dag havde jeg et slibeværktøj, lige til at gå igang med.Lidt tættere på tool’et:
Jeg har efterhånden slebet ca 10 wets med korn 60, 15 wets med korn 120, og ca 10 wets med korn 180 og 220. Tool’et ser ud til at holde facon’en ganske fint.
Spejlet er snart slebet fint nok til at jeg kan gå igang med korn 400.
Der er to små bobler, en på ca 2 mm i diameter og en på 1 mm i diameter i glassets overflade. Bare ærgerligt, men jeg sliber dem ikke ned, da jeg kan se flere bobler længere nede i glasset. Til fotometri (og iøvrigt alt muligt andet) er det fuldstændigt ligegyldigt.
Iøvrigt, når jeg ikke sliber, står standeren ude i alt slags vejr, jeg lægger blot min skyllespand over, med en stump flise på, så spanden ikke blæser af.
Der har den nu stået i flere år.
Jeg planlægger at have spejlet færdigslebet til efterårsferien, da jeg der gerne vil igang med poleringen. Jeghar jo også lige en 10″ på besøg, som skal friskes op. Jeg vil ikke så gerne slibe og polere samtidigt, da muligheden for carbo på “udflugt” er lidt træls…
Ellers nogen der arbejder med slibning??
mvh
Jens29. september 2014 kl. 22:22 #122409
lindhardDeltager- Super Nova
Dejligt med de mange projekter, det bliver spændende at se resultaterne
mvh
Lars29. september 2014 kl. 23:17 #122411
Lars MalmgrenDeltager- Super Nova
Haha, det billede passer vist bedre til mig end til Jens
Jeg fik i forsommeren lavet en helt ny polér-tool.
Den gamle beg var alt for blød.Jeg startede da også med at polere, men så gik det hen og blev virkelig varmt.
Så endnu en gang stod jeg med en for blød beg.
Jeg opdagede, som så mange før mig, at det stort set er umuligt at styre temperaturen om sommeren.
Så jeg opgav og lagde det hele i kælderen.Det må være tid til at starte op igen
29. september 2014 kl. 23:26 #122413
viggo.tDeltager- Super Giant
Hej Jens.
Spændende projekt. Den med krydsfiner skal huskes. Så er der ingen fare for gibsdrys på spejlet.Hvor lang vil du kunne gå ned med det spejl?mvh Viggo30. september 2014 kl. 14:58 #122432
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Hej Jens
Var det ikke en poleropgave for jeres maskine?
Mvh
Torben
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
30. september 2014 kl. 19:25 #122444
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Hej Torben.
Jo, det kunne man da godt. Men det tager ikke ret lang tid at polere et 6″ spejl ud, en søndags eftermiddag er vel det. Så under et 10 eller 8″ spejl kan man, hvis man er øvet gøre det næsten lige så hurtigt i hånden.
Når man kommer op på 12″ og derover, bliver trækket i glasset voldsomt stort, og det bliver en fysisk anstrengende opgave. Det 12″ spejl jeg polerede ved hånd, er nok min grænse.
mvh
Jens26. oktober 2014 kl. 21:12 #123510
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Nå, så kom jeg lidt videre.
Plaget af dårligt vejr i efterårsferien fik jeg ikke slebet så meget som jeg gerne ville, men nu lykkedes det, med et par tørvejrsdage.Spejlet er nu slebet igennem korn 280, 400, 600, 800 og så to wets med 5 um til sidst.
Glasset, som jeg vist købte af/via Viggo Th Pedersen på starparty for et par år siden er ok. Men der er mange bobler i glasset, og jeg har gennemslebet to styk, men tilsammen dækker de ikke spidsen af en tændstik. Fuldstændigt ligegyldigt for ydelsen. Den ene ses en ½ centimeters penge fra kanten til kl 8.
Krumningsradius havnede på 1591 mm, en brændvidde meget tæt på 795 mm. Tja, jeg havde sigtet i omegnen af 800 mm, så det må være ok.
Spejlet er nu ganske gennemsigtigt, det ser således ud:
Også fremstilling af skiver til polerværktøjer er der blevet tid til.
Jeg havde noget 12 mm sporkrydsfiner liggende, og tre lag limet og sømmet blev det til. Der blev lavet en skive på 250 mm, og en på 165 mm. Godt med lim imellem, som tørrede natten over.Her ses iøvrigt spejlet på 165 mm slebet til korn 400, lagt ovenpå 250 mm skiven.
Efter skiverne havde tørret natten over, blev de slebet her til formiddag, og kanterne blev slebet et par mm ned i forhold til centrum, for at holde en ensartet begtykkelse.
Nu er de så blevet malet første gang med en meget tynd olielak, med godt med terpentin i, for at det rigtigt kan trække ind.Over de næste dage skal de så lakeres nogle gange. Beg kan ikke hæfte på en ru træoverflade, det anbefales at det er på en malet overflade. Det bliver det så.
Fremstillingen af polerværktøjer og selve poleringen vil jeg se om jeg kan få startet næste weekend, når tool’ene er godt tørre. Jeg har allerede fået lov til at stille polerstanderen op i dagligstuen. Det er altid en god måde at bruge de ellers så triste og grå novemberaftener på!
mvh
Jens26. oktober 2014 kl. 23:02 #123520
viggo.tDeltager- Super Giant
Hej Jens.
Meget interessant. Lige et spørgsmål. Når du nu satser på et så hurtigt spejl, bliver der så ikke problemer med at begen viger, da der jo er stor forskel i lagtykkelse midt/rand?Eller klarer du det med polyester?mvh ViggoViggo T 2014-10-26 22:05:20 27. oktober 2014 kl. 19:09 #123541
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Hej viggo.
Begge spejle er tæt på f/5.
For at begen ikke skal blive meget tykkere ved kanten, har jeg slebet kanten af tool’et ned med en slibemaskine. Bare et par mm, det skulle nok kunne gøre det. Det skal jo ikke være særligt præcist, det sørger begen for.mvh
Jens -
ForfatterIndlæg
- Emnet 'Et 162 mm spejl til fotometri' er lukket for nye svar.