ES 120 gr okular

[outlookDeltager Super Nova]

Hejsa

I forbindelse med købet af ES monteringen til min A-P kikkert fik jeg et tysk tidsskrift med for praktisk astronomi der hedder “Interstellarum”. Det har fine ATM artikler og i denne udgave meget om spejlslibning som det dog ikke skal handle om her. Men også test af udstyr, nemlig en test af det ekstremt vidvinklede okular Explore Scientific 120 gr. Jeg har valgt at bringe det vigtigste af testen og som desuden rummer en overraskelse.

Nagler revolutionen bragte os et synsfelt på 82 gr, men de sidste år har også bragt okularer med 100 gr og sågar 110 gr. Man kan spørge om endnu en forøgelse af synsfeltet atter vil udvide vores horisont? Det spurgte man også om da Nagler fra TeleVue lancerede sine 82 gr okularer over for de gængse vidvinkler. De nyere 100 gr modeller leverer faktisk 400% mere felt end de goe gamle plössl okularer! Nagler har længe været enerådende på vidvinkel området, men en ny aktør træder dem i hælene selvom end den ypperste kvalitet stadig skal hentes hos Nagler og co.

Indtryk

Som man ser på billedet ovenover er der ikke sparet på størrelsen her og heller ikke vægten i

forhold til 100 gr okularet. Med knap 1,3 kilo er det langt det tungeste okular på markedet.

Panoptic 41 og Nagler 31 bliver jo næsten dværge i forhold til. Men denne masse vil også give

mange teleskoper problemer som letgående dobsons og parallaktisk monterede refraktorer.

Okularet har en stor øjelinse, der næsten gør, at man kan kigge med begge øjne uden at man

dog kan det. Det har hele 12 linser i 8 grupper, hvor 100’eren har 9 linser i 6 grupper.

Testopstilling

I testopstillingen blev der brugt en 12,5″ f5 og en 20″ f4 Newton og i den sidste blev der

endvidere brugt en koma korrektor fra TeleVue. Testobjekter var M27, Cr 399 for felt og

indblik. NGC 6910 og M39 for skarphed, Vega for reflekser og endelig selveste Månen for

farvefejl i okularet. Derudover blev 120’eren sammenlignet med 100 gr okularet fra samme

firma og med en 9 mm Nagler type 2 som reference.

Indblik

Kigger man i 120’eren får man indtryk af såkaldt “randløs astronomi”, man kigger uden en

begrænsning ind i uendeligheden som gennem et vindue, hvor man ikke kan skelne rammen

udenom. Derfor går ES for første gang i front med den af 100 gr rækken udviklede 9mm til

hele 120 gr. som ikke synes så meget over de 100 gr, men synsfeltet overgår endda det

menneskelige øjes så det næsten er umuligt at se blænden der normalt begrænser synsfeltet.

Ser man på forskellen i feltet fra en 100’er, er forskellen enorm. Dette skulle man ikke

umiddelbart forvente, men prøv lige at kigge på illustrationen herunder, der også rummer

overraskelsen:

Synsfelt

Med andre ord, hvor feltet i en 100 gr er stort, så er det i en 120’er gigantisk. Ved at måle på en

stjerne i drift gennem feltet for en 120’er kunne man konstatere, at feltet faktisk er endnu

større, nemlig hele 140 gr! og desværre “kun” 96 gr for en 100’er. Årsagen skal ses i en ikke

lille fortegning af feltet ved randen. Det forøgede felt kan dog først opfattes ved lyse objekter

som Månen og ikke ved kontrastfattige deep sky objekter. En positionering af øjet ved linsen

er nødvendig og det kræver lidt øvelse og finde punktet. Og det adskiller det i høj grad også

fra 100’eren.

Skarpheden

Skarphedsindtrykket i den centrale del af feltet er bemærkelsesværdig godt i begge okularer.

Dog optræder farvefejl ved randen, når man ikke kigger med det rette indblik i 120’eren ved

lyse stjerne og ved Månen. Randskarpheden er i og for sig også god. I f5 Newtonen er kun de

yderste 25% af synsfeltet let uskarpt og forstyrrende er kun de alleryderste 10%. Derimod

viser f4 Newtonen allerede ved 40% en let uskarphed som bliver forstyrrende ved de yderste

20% og her viser er 100 gr okularet stadig et brugbart felt. Og 100’eren er desuden bedre

korrigeret mht koma i Newtonen. TeleVue Paracorr viser i 20″ f4 Newtonen, at den virkelig

understøtter okularet. Randskarpheden bliver acceptabel i 120’eren og virkelig god i 100’eden.

Reflekser og farver

Det er også lykkedes ingeniørerne at undertrykke reflekserne. Selv ved 0m – stjerner ved

randen i okularerne er der næsten ingen reflekser at se. Derimod viser 100’eren for en gangs

skyld en svaghed her og som derfor mindsker synsoplevelsen en smule. Mht farvefejl viser

120’eren en tydelig fortegning og farvefejl ved randen. Månen viser ligefrem en regnbue, hvis

ikke indblikket i okularet er rigtigt. Også 100 gr okularet viser en mærkbar fortegning, men

derimod næsten ingen farvefejl.

Konklusion

Facit må være, at med 120 gr er den randløse astronomi indtruffet. Forskellen fra det allerede

ekstreme synsfelt i 100’eren er enorm. Langt større end fra 82 gr til de 100 gr. som følge af det

målte større felt på henved 140 gr! Og for den kompromisløse amatør med en stor pengepung

er det lige okularet og han vil ikke kigge tilbage til tidsalderen med det begrænsede synsfelt.

Dog skal han lige overveje balance og vægt issues med det gigantiske okular.

Positivt:

– randløst indblik

– gigantisk synsfelt

– udmærket skarphed

– acceptabel randskarphed

– ringe reflekser

Negativt:

– vægt

– tydelig fortegning

– mærkelig farvefejl

Så må man afgøre med sig selv om okularet er noget for en, naturligvis først efter at

have kigget i det. Men når vi er oppe i den prisklasse vil jeg personligt hellere have en

vidvinkel binoviewer fordi to øjne trods alt ser bedre end et. Eller med andre ord, det har

altid været bedre med to øjne end cyclops mode. Tak for kigget.

---

Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

[Lars MalmgrenDeltager Super Nova]

Fin artikel og tak for oversættelse!

Var det december udgaven?

[astrojensenDeltager Neutron star]

Sikkert et fantastisk okular, men prisen er temmelig saftig. Jeg holder mig til mit dejlige 9mm ES100.

Thomas, Bornholm

[xplodeDeltager Nova]

30mm 100gr. er under utvikling.

Det “lille” okkularet foran er ES 30mm 82gr.

Vekt er på ca 3.4kg. Det kommer 4-5 typer av disse 3″ okkularene Xplode2013-12-24 13:14:28

[astrojensenDeltager Neutron star]

Skulle jeg have et, så ville jeg hellere have 30mm ES100, for det ville være fantastisk på min 150mm f/8 refraktor til vidvinkelobservationer. Jeg bruger allerede 30mm ES82 og billederne er fremragende!

Thomas, Bornholm

[outlookDeltager Super Nova]

Lars Malmgren wrote: Fin artikel og tak for oversættelse! Var det december udgaven?

Takker, nej, det er nr. 84, oktober 2012 udgaven, men stadig aktuel.

---

Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

[Forfatter]

Indlæg