- Dette emne har 65 svar og 13 stemmer, og blev senest opdateret for 5 år, 8 måneder siden af henrik. This post has been viewed 5990 timesschneider. This post has been viewed 5990 times
-
Indlæg
-
jens.jacobsen- Neutron star
Hej Bjarne.
Det lyder ellers spændende. Kunne du overtales til at uddybe? Både CCD konstruktionen og sandelig også filtrene til fotometri? Var det efter Strømgrens serie?
mvh
Jens
Bjørn Sandåker- Neutron star
En dansk kommentar kræver, at jeg læser hele artiklen. Ideen med et abstract og et link er, at jeg let kan finde artiklen igen.
Nuvel, en oversættelse fra det engelske abstragte krever ikke så meget. Dessuden troede jeg at ideen med at skrive i et forum ikke kun er for sin egen del, men først og fremst for at bringe information til andre/alle.
I tillæg viser dit svar til mig i den andre tråd at du ikke tager kritik og ikke ævner at moderere dig selv. En moderator bør vide når han skal træde varsomt for at ikke irritere andre med sine beskeder.
Jeg vil opfordre dig at gøre to ting herefter:
1. Skrive dansk.
2. Skrive hovedsagligt om nyt fra videnskaben der handler om astronomi.Tak!
Mvh,
Bjørn
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Bjørn
Jeg er enig med dig i, at Bjarne nok bør skrive sine indlæg på dansk.
mvh
TorbenTOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Bjørn Sandåker- Neutron star
Ja, er det ikke dejligt at se de nye indlæg er på dansk? Denne tråd har virkeligt haft sin effekt! Godt at folk siger ifra så der bliver ændringer!
Mvh,
Bjørn
Bjarne- Super Nova
Jeg tror faktisk, at astro-forum også læses af nogle, som ikke er logget ind; men jeg kan tage fejl. Jeg er enig i, at formålet er at forklare tingene på dansk. Jeg er ikke enig i, at astronomien er en isoleret videnskab, og det har den aldrig været. Mit delforum burde hedde “Nyt fra naturvidenskaben”. Over 95% af links til preprints er fra astro-ph listen. Men hvad er astronomi? Stjerner udgør under en promille af stoffet i universet. Astrofysik er stjernernes fysik, så hvordan kan man komme uden om fysik? Man definerer normalt astronomi som astrofysik og astrometri. Med Gaias enorme astrometriske datamængder er astrometrien tilbage på banen. Men Gaias data kan kun anvendes, hvis de kombineres med stjernernes dynamiske bevægelse i Mælkevejens tyngdefelt, som imidlertid i stor grad også er bestemt af det mørke stof. Det mørke stofs natur og fysik er derfor af afgørende betydning. Gaias data kan måske anvendes til at udlede egenskaber om det mørke stof, hvis man kan finde de relativt få stjerner, som stammer fra dværggalakser, som er revet istykker af Mælkevejens tidevandsfelt. At finde disse stjerner er som at finde en nål i en høstak. Det er her de matematiske algoritmer fra kunstig intelligens kommer ind i billedet. Sådanne undersøgelser er allerede i gang. Et andet stort nyt felt inden for astronomien er fundet af exoplaneter. Her kommer astrobiologien ind i billedet. Hvordan kan man studere disse ting uden at inkludere spørgsmålet om, hvordan livet er opstået? Sandsynligheden for livets opståen varierer fra et enormt lille tal (der er kun liv på Jorden) til et stort tal (der er liv overalt). Jeg kan ikke se, at man har nogen mulighed for at forklare astronomiske fænomener uden at inddrage alle naturvidenskabens felter. Dette er en umulighed. Det grundlæggende spørgsmål er derfor: Hvad er naturvidenskab? I gamle dage (på Newtons tid) kaldte man naturvidenskab for naturfilosofi. Situationen ændrede sig helt med Newtons berømte bog om “Naturfilosofiens matematiske principper”. Matematik er en såkaldt deduktiv videnskab. Man starter med nogle ganske få indbyrdes konsistente sætninger, hvorudfra man udleder masser af følgesætninger. Beskrivelsen af naturen efter Newton er i stigende grad bleved deduktiv. Man siger, at man har en teoretisk beskrivelse af fænomenerne. Astronomien var før Newton også matematisk. Hele naturvidenskaben er infiltreret i matematik. Den såkaldt kunstige intelligens er matematik bestående af algoritmer og statistik. Astronomer anvender i stadig stigende grad AI i analysen af store mænger data. Det kom derfor helt bag på mig, at nogle mener, at AI skulle være OFF-TOPIC. Jeg blev opmærksom på, at de hjemlige argumenter for anvendelsen af AI tilsyneladende ikke er baseret på et matematisk kendskab til AI, men derimod på nogle pseudoreligiøse forestillinger om kunstig superintelligens. Jeg advarer blot om, at en uansvarlig anvendelse af AI kan resultere i en folkelig modstand, som i lang fremtid vil umuliggøre anvendelsen af AI. Se hvordan det er gået med atomkraften. Det er helt umuligt at diskutere sikre kernereaktorer, selvom sådanne ville være en oplagt løsning på CO2-problemet. Det politiske system i USA ville absolut kombinere energiproduktion med våbenproduktion. Kerneenergi er i høj grad astronomi. Kilonovaen fra august 2017 producerede ikke blot guld i store mængder. Den moderne videnskabsformidling forsøger at relatere videnskabelige opdagelser med noget dagligdags. Det første, som man kom i tanke om, var guld. De mest betydningsfulde grundstoffer er selvfølgelig uran og thorium.
Bjarne- Super Nova
Filtersystemer baseret på interferensfiltre er notorisk vanskelige at transformere på grund af de skarpe kanter. De har til gengæld en højere transmission. Smalle og mellemsmalle systemer, herunder Strømgrens, er baserede på interferensfiltre eller spektrometre. Sådanne systemer fungerer bedst ved en stor gennemmønstring af af stjerner med samme instrument, eller hvis man begrænser sig til en bestemt klasse af stjerner.
Store rumprojekter anvende et bestemt sæt interferensfiltre igen ved observation af et stort antal stjerner. Man kan så sammenligne med teoretiske modeller kombineret med en kalibrering af hele systemet bestående af optik, filter og CCD.Det drejede sig om Mike Bessels filtre, som approximerede UBVRI systemet. De enkelte profiler skal helst overlappe for at gøre en transformation mulig for forskellige stjernetyper. Jeg blev senere mere interesseret i HST-observationer og observationer med det infrarøde kamera på NOT. Jeg har ikke gemt disse filterberegninger.
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Bjarne
Jeg har et lille tip til dig
Det er lidt besværligt at læse og overskue en stor tekstblok, når der ikke er indsat naturlige ophold i teksten efter punktum.
Se mit forslag til en anden opsætning af din tekst ovenfor.En god tommelfingerregel er at holde linjelængden kortere end den er her. Dette gør det nemmere at læse teksten, for det er ikke uden grund, at man i langt de fleste blade og tidsskrifter har to eller flere spalter.
Overskrift
Man kan også gøre det mere overskueligt ved at indsætte overskrifter på afsnittene.
På dette forum kan man opnå noget tilsvarende ved at reducere sidebredden på browseren.En linjelængde på mellem 50 og 80 anslag er dejlig overskuelig, og øjnene kan nemmere fange den næste linje, når disse ikke er for lange.
Nå men her er teksten så:
Jeg tror faktisk, at astro-forum også læses af nogle, som ikke er logget ind; men jeg kan tage fejl.
Jeg er enig i, at formålet er at forklare tingene på dansk. Jeg er ikke enig i, at astronomien er en isoleret videnskab, og det har den aldrig været. Mit delforum burde hedde “Nyt fra naturvidenskaben”.
Over 95% af links til preprints er fra astro-ph listen. Men hvad er astronomi?Stjerner udgør under en promille af stoffet i universet. Astrofysik er stjernernes fysik, så hvordan kan man komme uden om fysik? Man definerer normalt astronomi som astrofysik og astrometri. Med Gaias enorme astrometriske datamængder er astrometrien tilbage på banen. Men Gaias data kan kun anvendes, hvis de kombineres med stjernernes dynamiske bevægelse i Mælkevejens tyngdefelt, som imidlertid i stor grad også er bestemt af det mørke stof.
Det mørke stofs natur og fysik er derfor af afgørende betydning. Gaias data kan måske anvendes til at udlede egenskaber om det mørke stof, hvis man kan finde de relativt få stjerner, som stammer fra dværggalakser, som er revet i stykker af Mælkevejens tidevandsfelt. At finde disse stjerner er som at finde en nål i en høstak. Det er her de matematiske algoritmer fra kunstig intelligens kommer ind i billedet.
Sådanne undersøgelser er allerede i gang. Et andet stort nyt felt inden for astronomien er fundet af exoplaneter. Her kommer astrobiologien ind i billedet.Hvordan kan man studere disse ting uden at inkludere spørgsmålet om, hvordan livet er opstået? Sandsynligheden for livets opståen varierer fra et enormt lille tal (der er kun liv på Jorden) til et stort tal (der er liv overalt). Jeg kan ikke se, at man har nogen mulighed for at forklare astronomiske fænomener uden at inddrage alle naturvidenskabens felter. Dette er en umulighed. Det grundlæggende spørgsmål er derfor: Hvad er naturvidenskab?
I gamle dage (på Newtons tid) kaldte man naturvidenskab for naturfilosofi. Situationen ændrede sig helt med Newtons berømte bog om “Naturfilosofiens matematiske principper”. Matematik er en såkaldt deduktiv videnskab. Man starter med nogle ganske få indbyrdes konsistente sætninger, hvorudfra man udleder masser af følgesætninger.
Beskrivelsen af naturen efter Newton er i stigende grad blevet deduktiv. Man siger, at man har en teoretisk beskrivelse af fænomenerne.
Astronomien var før Newton også matematisk. Hele naturvidenskaben er infiltreret i matematik. Den såkaldt kunstige intelligens er matematik bestående af algoritmer og statistik.Astronomer anvender i stadig stigende grad AI i analysen af store mænger data. Det kom derfor helt bag på mig, at nogle mener, at AI skulle være OFF-TOPIC. Jeg blev opmærksom på, at de hjemlige argumenter for anvendelsen af AI tilsyneladende ikke er baseret på et matematisk kendskab til AI, men derimod på nogle pseudoreligiøse forestillinger om kunstig superintelligens. Jeg advarer blot om, at en uansvarlig anvendelse af AI kan resultere i en folkelig modstand, som i lang fremtid vil umuliggøre anvendelsen af AI. Se hvordan det er gået med atomkraften. Det er helt umuligt at diskutere sikre kernereaktorer, selvom sådanne ville være en oplagt løsning på CO2-problemet.
mvh
TorbenTOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
jens.jacobsen- Neutron star
Filtersystemer baseret på interferensfiltre er notorisk vanskelige at transformere på grund af de skarpe kanter. De har til gengæld en højere transmission. Smalle og mellemsmalle systemer, herunder Strømgrens, er baserede på interferensfiltre eller spektrometre. Sådanne systemer fungerer bedst ved en stor gennemmønstring af af stjerner med samme instrument, eller hvis man begrænser sig til en bestemt klasse af stjerner.
Store rumprojekter anvende et bestemt sæt interferensfiltre igen ved observation af et stort antal stjerner. Man kan så sammenligne med teoretiske modeller kombineret med en kalibrering af hele systemet bestående af optik, filter og CCD.Det drejede sig om Mike Bessels filtre, som approximerede UBVRI systemet. De enkelte profiler skal helst overlappe for at gøre en transformation mulig for forskellige stjernetyper. Jeg blev senere mere interesseret i HST-observationer og observationer med det infrarøde kamera på NOT. Jeg har ikke gemt disse filterberegninger.
Hej Bjarne.
Vældigt spændende. Indenfor fotometrien på variable stjerner (og også ved fotometri på asteroider) bruger vi Johnson V filter. Sikkert mest fordi det er “historisk” det filter man nu bruger. Men præcist hvorfor man nu bruger det visuelle filter til CCD er nok noget der kunne klare en bedre forklaring.
Jeg er også sikker på at begrebet “transformering” kunne tåle en forklaring som bestemt kunne være brugbar for de medlemmer som arbejder indenfor fotometrien…Hører gerne mere!
mvh
Jens
Rudi- Neutron star
Så lykkedes det da vist nok at afspore denne tråd, også i den grad :-O
/Rudi B. Rasmussen
Torben Taustrup- Neutron star
🙂 – pokkers, der var der opdagede det.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
🙂 – pokkers, der var der opdagede det.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
nightsky- Neutron star
Hvad sker der. Det er jo helt ude i hampen at svare med så langt et indlæg, der har en kæde fra det ene område til det andet. Hvorfor hulen skal man fra “Jeg tror faktisk, at astro-forum også læses af nogle, som ikke er logget ind; men jeg kan tage fejl…………………..” til “Det første, som man kom i tanke om, var guld. De mest betydningsfulde grundstoffer er selvfølgelig uran og thorium.” – Det er i den grad at trolle emnet.
Det er ganske simpelt støj.
Svaret på fotometrien, bør også gives i en ny tråd, det giver jo ikke mening at springe sådan rundt her.
Trist, og meget svært ikke at blive irriteret over. Støj har desværre den egenskab at man ikke blot kan vælge ikke at høre/se det.
Jeg tror faktisk, at astro-forum også læses af nogle, som ikke er logget ind; men jeg kan tage fejl. Jeg er enig i, at formålet er at forklare tingene på dansk. Jeg er ikke enig i, at astronomien er en isoleret videnskab, og det har den aldrig været. Mit delforum burde hedde “Nyt fra naturvidenskaben”. Over 95% af links til preprints er fra astro-ph listen. Men hvad er astronomi? Stjerner udgør under en promille af stoffet i universet. Astrofysik er stjernernes fysik, så hvordan kan man komme uden om fysik? Man definerer normalt astronomi som astrofysik og astrometri. Med Gaias enorme astrometriske datamængder er astrometrien tilbage på banen. Men Gaias data kan kun anvendes, hvis de kombineres med stjernernes dynamiske bevægelse i Mælkevejens tyngdefelt, som imidlertid i stor grad også er bestemt af det mørke stof. Det mørke stofs natur og fysik er derfor af afgørende betydning. Gaias data kan måske anvendes til at udlede egenskaber om det mørke stof, hvis man kan finde de relativt få stjerner, som stammer fra dværggalakser, som er revet istykker af Mælkevejens tidevandsfelt. At finde disse stjerner er som at finde en nål i en høstak. Det er her de matematiske algoritmer fra kunstig intelligens kommer ind i billedet. Sådanne undersøgelser er allerede i gang. Et andet stort nyt felt inden for astronomien er fundet af exoplaneter. Her kommer astrobiologien ind i billedet. Hvordan kan man studere disse ting uden at inkludere spørgsmålet om, hvordan livet er opstået? Sandsynligheden for livets opståen varierer fra et enormt lille tal (der er kun liv på Jorden) til et stort tal (der er liv overalt). Jeg kan ikke se, at man har nogen mulighed for at forklare astronomiske fænomener uden at inddrage alle naturvidenskabens felter. Dette er en umulighed. Det grundlæggende spørgsmål er derfor: Hvad er naturvidenskab? I gamle dage (på Newtons tid) kaldte man naturvidenskab for naturfilosofi. Situationen ændrede sig helt med Newtons berømte bog om “Naturfilosofiens matematiske principper”. Matematik er en såkaldt deduktiv videnskab. Man starter med nogle ganske få indbyrdes konsistente sætninger, hvorudfra man udleder masser af følgesætninger. Beskrivelsen af naturen efter Newton er i stigende grad bleved deduktiv. Man siger, at man har en teoretisk beskrivelse af fænomenerne. Astronomien var før Newton også matematisk. Hele naturvidenskaben er infiltreret i matematik. Den såkaldt kunstige intelligens er matematik bestående af algoritmer og statistik. Astronomer anvender i stadig stigende grad AI i analysen af store mænger data. Det kom derfor helt bag på mig, at nogle mener, at AI skulle være OFF-TOPIC. Jeg blev opmærksom på, at de hjemlige argumenter for anvendelsen af AI tilsyneladende ikke er baseret på et matematisk kendskab til AI, men derimod på nogle pseudoreligiøse forestillinger om kunstig superintelligens. Jeg advarer blot om, at en uansvarlig anvendelse af AI kan resultere i en folkelig modstand, som i lang fremtid vil umuliggøre anvendelsen af AI. Se hvordan det er gået med atomkraften. Det er helt umuligt at diskutere sikre kernereaktorer, selvom sådanne ville være en oplagt løsning på CO2-problemet. Det politiske system i USA ville absolut kombinere energiproduktion med våbenproduktion. Kerneenergi er i høj grad astronomi. Kilonovaen fra august 2017 producerede ikke blot guld i store mængder. Den moderne videnskabsformidling forsøger at relatere videnskabelige opdagelser med noget dagligdags. Det første, som man kom i tanke om, var guld. De mest betydningsfulde grundstoffer er selvfølgelig uran og thorium.
nightsky- Neutron star
Filtersystemer baseret på interferensfiltre er notorisk vanskelige at transformere på grund af de skarpe kanter. De har til gengæld en højere transmission. Smalle og mellemsmalle systemer, herunder Strømgrens, er baserede på interferensfiltre eller spektrometre. Sådanne systemer fungerer bedst ved en stor gennemmønstring af af stjerner med samme instrument, eller hvis man begrænser sig til en bestemt klasse af stjerner.
Store rumprojekter anvende et bestemt sæt interferensfiltre igen ved observation af et stort antal stjerner. Man kan så sammenligne med teoretiske modeller kombineret med en kalibrering af hele systemet bestående af optik, filter og CCD.Det drejede sig om Mike Bessels filtre, som approximerede UBVRI systemet. De enkelte profiler skal helst overlappe for at gøre en transformation mulig for forskellige stjernetyper. Jeg blev senere mere interesseret i HST-observationer og observationer med det infrarøde kamera på NOT. Jeg har ikke gemt disse filterberegninger.
Hej Bjarne.
Vældigt spændende. Indenfor fotometrien på variable stjerner (og også ved fotometri på asteroider) bruger vi Johnson V filter. Sikkert mest fordi det er “historisk” det filter man nu bruger. Men præcist hvorfor man nu bruger det visuelle filter til CCD er nok noget der kunne klare en bedre forklaring.
Jeg er også sikker på at begrebet “transformering” kunne tåle en forklaring som bestemt kunne være brugbar for de medlemmer som arbejder indenfor fotometrien…Hører gerne mere!
mvh
JensNy tråd – bitte. Det er jo synd at godt stof skal drukne i en tråd om et helt andet emne og ødelægge begge dele.
Torben Taustrup- Neutron star
Jeg er enig med dig Lars, Bjarnes indlæg er fejlplaceret.
Der skal selvfølgelig oprettes en ny tråd.Almindelig distraktion kan jo godt være årsagen til fejlen.
Mvh
TorbenTOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
steenkh- Planet
Jeg kan stadig ikke forstå argumentet med at fordi Bjarne skriver nyhedsartikler i en lille klart afgrænset del af forummet kaldet “Nyt fra Videnskaben”, så skulle forhave udviklet sig til en blog, hvor kun Bjarne skriver. Der er da frit slag for alle til at diskutere og hjælpe af verdens lyst under “Astrofotos og Tegninger”, “ATM Byggeprojekter”, ” Er Du Nybegynder” eller hvad underforaerne nu alle sammen hedder.
Det der er problemet her er ikke Bjarne, men at kun få andre kommer her. Men hvis man virkelig mener at det skyldes Bjarnes artikler, så luk da “Nyt fra Videnskaben”, så alle amatørastronomerne strømmer tilbage til forummet!
Til sidst skal det siges at jeg heller ikke synes at artiklen om videnskabspolitik var rigtigt placeret, og jeg synes også bedre om en sort baggrund, men for mig er det ikke i sig selv et argument for at forlade forummet. Det er den ringe deltagelse derimod, så det kan da godt være at jeg også forlader det synkende forum en dag.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.