› Fora › ASTRO-FORUM › TEKNIK – TELESKOPER OG MONTERINGER › EQ8 erfaringer
- Dette emne har 16 svar og 7 stemmer, og blev senest opdateret for 7 år, 8 måneder siden af jens. This post has been viewed 320 timesjacobsen. This post has been viewed 320 times
-
ForfatterIndlæg
-
28. juni 2016 kl. 22:41 #148232
thommyDeltager- Giant
Er der nogen af jer, der har erfaringer med EQ8 til astrofoto? Performer den ok, også ved lange brændvidder?
/Thommy
28. juni 2016 kl. 23:42 #148233
xplodeDeltager- Nova
EQ8 som andre Synta produkter sliter dessverre med att kvalitetskontroll er dårlig, problemer på EQ8 har vært rustede skruer/gjenger fra fabrikk, excentriske worm wheels (som resulterer i backlash), programvare med bugs (som resulterer i dårlig presisjon).
Mange er gått i retur pga problemene.
Min første EQ8 ble returnert, den andre jeg fikk var ikke mye bedre…
Nå i dag er jeg stolt eier av ei montering det står made in Italy på
29. juni 2016 kl. 17:35 #148248
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Hej Tommy.
Jeg har nu kørt en vinter med en C14 monteret på en EQ8.
Jeg er lidt træt af håndkontrollen, men da den præcis som en EQ6 kan køre EQMOD/ASCOM, så er det til at leve med.
Jeg bøvler lidt med at få monteringen endeligt justeret ind på polen, da den gerne vil pege lidt ved siden af. Det er den samme mængde den peger ved siden af over det hele…. Så det er bare mig der ikke har fået det sdiste gjort. Nu skal der heller ikke så meget til med en C14, da den har en ret lang brændvidde, 3910 mm i primærfokus.PE er ok, her er en kurve jeg lavede i efteråret:
Den skal have en del strøm, en 4 Amp strømforsyning er nok minimum.
Jeg har ikke problemer med ekcentriske drev ej heller rust mm.
mvh
Jens29. juni 2016 kl. 21:32 #148266
thommyDeltager- Giant
Ole: Det er nemlig lignende erfaringer som dine, jeg har læst om andre steder. Til gengæld kan jeg se, at dem der været heldige at få et godt eksemplar ser ud til at være yderst tilfredse.
Jens, det er en udmærket PE kurve – det må rimelig nemt kunne guides ud.
Jeg overveje at købe en, men jeg er lidt bange for at stå med et eksemplar der har masser af fejl. Det kan godt være, at det kan lade sig gøre at bytte den, men jeg gider bare ikke det bøvl. Så lidt koster den jo heller ikke …
29. juni 2016 kl. 23:53 #148274
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Sådan er det jo altid. Man kan altid få et “mandagseksemplar”. Men der er jo også resten af ugens dage
De andre producenter har også deres problemer, af forskellig art.Det der tiltalte mig, ud over at den snildt bærer en C14, er at den er kompatibel med alt mit software, og kan køres uden håndkontrol. Der er med andre ord en meget hurtig “up-and-running” på den.
Husk på, at hvis du bliver træt af sådan en, kan du nok rimeligt nemt skyde den af til f.eks 60% af prisen du gav. Du har altså kun sat 40% til.
Prismæssigt koster selve hovedet (jeg går ud fra at du snakker fast opstilling, alt andet vil være skørt med den vægt!) jo vel omkring 2-2½ gang en EQ6 opstilling. Og så er der langt op til f.eks en AP eller paramount.
Det er en billig måde at gøre sig sine erfaringer med en stor opstilling. Så kan man jo altid stræbe højere efter noget tid.
P.S Hvilket teleskop påtænker du til opstillingen?
mvh
Jens30. juni 2016 kl. 08:17 #148275
thommyDeltager- Giant
Det har du selvfølgelig ret i, men en dårligere kvalitetskontrol giver bare flere mandagseksemplarer – og det er jo noget skidt, hvis hver dag føles som mandag
Jeg har de billeder på nethinden, hvor de “lykkelige” ejere af Skywatcher og Celestron monteringer adskiller dem for at finde ud af, at fedtet er som klister, og at de er fyldt med støbegrater, malingflager – og det der er værre!
Jo, den skal placeres på en søjle i mit obs. Jeg har endnu ikke besluttet mig for valg af teleskop. Diskussionen i en anden tråd (om “optimal åbning”) har gjort, at jeg hælder til en 12″ Newton kulfiber, sikkert fra TS, og med et f-forhold på 4,5-5 (jeg vil undgå at sekundæren bliver alt for stor, af hensyn til kontrast og opløsningsevne). Jeg er mest til foto af galakser med lille vinkeldiameter. På sigt vil jeg smække yderligere et teleskop på for at kunne optage L og RGB samtidigt, men hvad det bliver for et teleskop har jeg endnu ingen idé om.
Jeg har iøvrigt også overvejet en Mesu – det er en præcisionsmontering – dyrere end EQ8, men ikke nær så dyr som fx AP, 10micron el. lign.
30. juni 2016 kl. 21:57 #148305
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Et argument mere for at vælge en EQ8, var at den er tilgængeligt (både budgetmæssigt for mig og leveringsmæssigt) NU. Ikke om 3-5 år når jeg enten har fået sparet op, eller varen kan leveres. Så derfor “øver” jeg mig med en prisbillig EQ8. Og hvem ved, måske når jeg får den helt justeret på plads på polen, og lærer at bruge EQMOD’s pointing model, så vil jeg måske slet ikke skifte! Hvem skulle tro det. Men den passer faktisk rigtigt godt med en C14 tubus.
P.S Hvis du vil fotografere galakser med lille vinkeldiameter, hvorfor så en Newton??? Jeg ville da tro at f.eks en C11 Egde ville være langt mere velegnet?
mvh
Jens30. juni 2016 kl. 22:12 #148306
nightskyDeltager- Neutron star
Hej Thommy
Jeg har ikke rigtig de store erfaringer endnu, så det må vente. Finishen er ganske fint, jeg
indtil videre ikke fundet noget der ser forkert ud. Samtlige skruer er sat fast med noget ala
lock tight, hvilket virker som et godt valg.Håndkontrollen. Jeg sammenlignede den med EQ6’erens og EQ8’erens er noget ringere, så her
har SkyWatcher virkelig gjort sig umage med at lave noget juks. Hvis det virkelig er standarden
på deres største montering, så har de nået bunden for Kina skrammel af værste skuffe. Heldigvis
kan den pakkes væk og man kan gå direkte på monteringen. Hvis jeg skulle bruge håndkontrollen
og dette er standarden i dag, så er SkyWatcher EQ8 efter min mening ikke et produkt man bør
vælge.Hvis økonomien er til det vil jeg klart vælge en Mesu monteringen. Den er i en helt anden klasse.
Nightsky 2016-06-30 22:49:16 30. juni 2016 kl. 23:20 #148309
thommyDeltager- Giant
Jens og Lars, tusind tak for jeres kommentarer. Det er netop sådanne erfaringer jeg har brug for, så jeg kan tage den rette beslutning.
Jens, tja godt spørgsmål. Jeg har faktisk ikke overvejet den særlig meget. Newton, fordi den giver et lavt pris/åbning forhold, jeg har brugt den rigtig meget uden nogensinde at have haft problemer med dug, og så giver den forholdsvis små stjerner og god kontrast. Desuden er en Newton hurtigere end en SCT. En C11 skal have reducer på for at komme bare i nærheden af en newtons F-forhold. Er det helt forkert? Er der noget jeg har overset her?
/Thommy
30. juni 2016 kl. 23:28 #148310
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Tja.
Små galakser (f.eks ARP galakserne) kræver lang brændvidde, vil jeg mene. en 12″ f4.5 har jo omkring 1350 mm brændvidde, hvilket nok er lige i underkanten til de små (f.eks a la NGC 7331 som jo alligevel er ret stor) galakser.
En længere brændvidde ville gøre himlen mørkere, og til f.eks en egde type findes der gode reducere. En mulighed er også en Meade ACF, som fås i f/8.Prismæssigt, tja. En god Carbon tubus med et kvalitets 12″ spejl koster snildt op i nærheden af en C11 tubus.
Og så er der ikke nogen spikes
mvh
Jens1. juli 2016 kl. 00:01 #148312
astrojensenDeltager- Neutron star
Brændvidden er vel i og for sig ret underordnet i dag, hvor man kan få kameraer med meget små pixels? De har ganske vist ikke nogen stor brønddybde, men med den lave udlæsningsstøj, kameraer har i dag, så kan man jo bare stacke sig vej ud af det problem, ikke?
Pointen med en newton er, at man let kan opgradere den i alle ende og kanter, det kan man ikke med en SCT (i hvert fald ikke uden betydeligt besvær). Til gengæld er den fysisk større. Her må man så opveje fordele og ulemper.
Thomas, Bornholm
1. juli 2016 kl. 07:02 #148313
jesperDeltager- Neutron star
Det har du ret i Thomas. Fotografer bør interessere sig mere for pixelopløsning og f-forhold end for brændvidde.
1. juli 2016 kl. 08:48 #148314
thommyDeltager- Giant
Eks: En 12″ f/4.5 har en brændvidde på 1350mm. Hvis der anvendes et kamera med 4,5my pixels (fx Atik 460) er pixelopløsningen 0,7″/px. Med den seeing vi har i DK giver det vel ingen mening at gå ned til en finere opløsning? Jeg må dog indrømme, at jeg overvejer en f/5, dels for at kollimeringen skal være nemmere, dels for at få sekundæren lidt mindre. Så må jeg bare vælge et kamera med lidt større pixels.
De små pixels giver mindre brønddybde, men en længere brændvidde vil jo også gøre systemet langsommere.
Hvis man ser lidt længere fremad, og tænker i Lucky Imaging med et CMOS kamera med endnu mindre pixels er det lavere f-forhold vel endnu en fordel?
Nå nu fik jeg ellers afsporet min egen tråd
Det handlede jo ellers om erfaringer med EQ8. Er der flere, der har investeret i en EQ8 i DK?
1. juli 2016 kl. 09:23 #148315
Anonym- Nova
Det er vel næsten altid letter at forlænge brændvidden (barlow/powermate) end at forkorte den (reduceret)….
1. juli 2016 kl. 10:00 #148316
astrojensenDeltager- Neutron star
madsen wrote: Det er vel næsten altid letter at forlænge brændvidden (barlow/powermate) end at forkorte den (reduceret)….
Absolut. Der er færre problemer i det.
Thomas, Bornholm
-
ForfatterIndlæg
- Emnet 'EQ8 erfaringer' er lukket for nye svar.