EQ6 med alt monteret

[mhansenDeltager Nova]

Hej alle,

Som title måske kryptisk antyder så spørger jeg til hvad jeres mening er angående hvor lang tid en EQ6 Pro må stå med alt monteret, uden at blive brugt?

[astrojensenDeltager Neutron star]

Det gør vel ingen forskel overhovedet, om den står med grejet monteret, eller om den er pakket ned, når den ikke er i brug? Så længe den ikke er udsat for fugt sker der vel ikke noget.

Thomas, Bornholm

[Frank LarsenModerator Super Nova]

Hvis den er i total balance på alle akser kan jeg heller ikke se et problem.

Hvis den er i (grov)ubalance ville jeg være bekymret for mærker i snekker og snekkehjul.

Jeg er mere urolig for diverse overbelastede crayford udtræk af aluminium på selve kikkerterne hvor der måske er risiko for at der kommer mærker i rullebanerne (derfor man har steeltrack udgaver som bedre kan klare stor og langvarig belastning)

[mhansenDeltager Nova]

Jeg kan bare huske at spørgsmålet var oppe og vende for noget tid siden, hvor der var nogenlunde enighed om at man ikke burde have monteringen stående fuldt monteret i alt for lang tid. Begrundelsen for dette udeblev dog.

Selve monteringen burde jo også være solidt nok bygget til at kunne bære grejet i lang tid af gangen.

Du har helt sikkert ret hvad det angår Crayford udtrækket. Jeg er ikke sikker på hvad mit udtræk er lavet af (http://www.teleskop-express.de/shop/product_info.php/info/p49_GSO-200mm-f-5-Newtonian-Parabolic—2–Dual-Speed-Crayford.html). Men ellers burde man vel kunne aflaste udtrækket lidt ved at køre det helt ind og sikre at det ikke “hænger”? Og i sidste ende er afmonteringen af kameraet ikke det store problem. Det er mere for at beholde pol- og stjerne alignment.

[ovecDeltager Giant]

Min EQ6 har vel stået et års tid. Den kan da stadig finde stjernerne, ganske præcist.

Mvh

Ove C

[jens.jacobsenDeltager Neutron star]

Hejsa.

Jeg har haft min EQ6 stående med tre kontravægte, men intet teleskop i lang tid, flere år. Jeg har jo kun C11’eren på, når jeg bruger den, når jeg ikke bruger den sidder kontravægtene blot på, slået helt ind. Men den er altså en del sideskæv

Ingen problemer.

mvh
Jens

[mhansenDeltager Nova]

Beklager at jeg genopliver denne gamle tråd, men jeg har faktisk et andet relevant spørgsmål som folk måske kan afhjælpe.

Hvilken position er den mest aflastende for montering. Er det i den lodrette position, hvor teleskop og kontravægte danner en lodret linje eller er det i den vandrette position hvor teleskop og kontravægte danner en vandret linje og selve teleskopet også er vandret?

[adamDeltager Main Sequence]

Nu får du mit bud 🙂
Når du åbner alle koblinger/blokader og lader monteringen falde der hvor den søger hen, så må det være det sted hvor belastning er mindst.
Hvis alt er i balance er det nok ligegyldigt hvordan monteringen er parkeret.

Men jeg ved ikke hvordan glas har det med det. Der er noget om at glas f.eks i vinduet er flydende og med tiden bliver tykkere ved bunden. Så teleskopet skal nok opbevares i roterende bevægelse 🙂

[jonas.cDeltager Super Giant]

Adam wrote: Nu får du mit bud 🙂
Når du åbner alle koblinger/blokader og lader monteringen falde der hvor den søger hen, så må det være det sted hvor belastning er mindst.
Hvis alt er i balance er det nok ligegyldigt hvordan monteringen er parkeret.

Men jeg ved ikke hvordan glas har det med det. Der er noget om at glas f.eks i vinduet er flydende og med tiden bliver tykkere ved bunden. Så teleskopet skal nok opbevares i roterende bevægelse 🙂

Går på din linje vad gäller en balanserad montering. Det finns dock en punkt som tar upp all last samt att fettet i monteringen rör sig nedåt och torkar. Därför behöver monteringen “motioneras” ibland.
Vad gäller glas, är det nog inte så farligt. Det var nog mest gamla glasrecept som rörde sig över tiden. Dagens glas tror jag knappast man behöver oroa sig för.

Jonas

[astrojensenDeltager Neutron star]

Glas er ikke flydende, det er en gammel myte. Årsagen til, at meget gamle ruder er tykkere forneden ligger i fremstillings- og monteringsmetoden. Vinduesruder blev fremstillet af en meget stor, rund glasskive, som blev dannet ved at snurre en klump flydende glas rundt, så centrifugalkraften spredte den ud i en stor, tynd skive. Når den var kølet af, blev den skåret i passende stykker. Fordi centrifugalkraften er mindre, jo nærmere man kommer centrum på skiven, desto tykkere bliver glasstykkerne, jo nærmere centrum man kommer. Under monteringen i vinduet er det jo logik, at man monterer det enkelte glasstykke, med den tykke ende nederst.

Thomas, Bornholm

[Forfatter]

Indlæg