Efter 1,5 års byggearbejde, fik jeg endelig i aften tid og mulighed for at se i mit teleskop. Dog uden motorer på kuplen, så den skulle drejes manuelt.
Jeg startede min 14″ op og satte mindste okular forstørrelse på. (x128).
Startede med månen, det er imponerende hvor mange kratere man kan se. Og selv om der var let dis på himlen, var billedet knivskarpt i okularet.
Så kiggede jeg mod Orion. Og til venstre fra denne, var der en gruppe stjerner med tåge omkring. Når jeg kigger i Starry Night 6, tror jeg det var NGC 2264. Men jeg er godt nok ikke sikker. Tågen var blålig, når der ikke blev brugt nogen form for filtre.
Men endelig, endelig kom jeg igang, og det var ikke nogen skuffelse.
Mejer
Mejer2009-01-02 21:58:59