Endelig en klar nat

[astrojensenDeltager Neutron star]

SÅ blev det omsider rimelig stjerneklart, uden alt for meget dis eller airglow, selvom det var langt fra perfekt. Det startede faktisk som helt overskyet, men klarede uventet op ved tolvtiden, lige da jeg skulle gå i seng… Forholdene så dog så lovende ud, at jeg satte 100mm TMB’en op, så jeg kunne vurdere, hvordan den opførte sig på deep-sky, under acceptable forhold.

Jeg kan ikke huske den eksakte rækkefølge af objekterne, og nogle af dem så jeg også på flere gange.

M57: Ringen naturligvis meget tydelig. Klarhedsforskelle i ringen kan ret tydeligt ses og der kan fornemmes en snoet, stribet struktur, omend den er svær at fastholde med sikkerhed. Den 13. størrelse stjerne lige udenfor ringen er ret tydelig med 9mm ES100 (89x). Den 14.2 størrelse stjerne nærved kunne fornemmes et par gange, men ikke holdes med sikkerhed, men jeg prøvede heller ikke særlig ihærdigt og havde heller ikke specialkort med.

M13: Allerede med 30mm ES82 (26x) og 18mm ES82 (44x) kan man begynde at se kuglehobens ydre opløst i mange enkeltstjerner, men med 9mm ES100 (89x) begynder den for alvor at vise mange stjerner og dens natur som kuglehob er umiddelbart tydelig. Med 267x (9mm ES100+3x barlow) er den meget større og svagere end ved 89x, men opløst i mange hundrede, ja tusinder, enkeltstjerner. “Propellen” kunne ses ret tydeligt. Ved 89x kunne NGC 6207 nærved ses ganske let.

M33 led en del under disen, selvom den var ret tydelig. Jeg har set den bedre med 63mm Zeiss… NGC 604 var dog ret let at se. Armene var ikke synlige, men bjælken i centrum var ret tydelig.

M31 var også noget svag. Støvbåndet kunne ikke ses, kun fornemmes ved at kanten af galaksen var skarpere på den side. NGC 206 var synlig, men meget svag med 26x. Ledsagegalakserne var selvfølgelig lette at se.

NGC 891 var svag, men ret let at se med 44x. Med 89x mente jeg momentant at kunne skimte støvbåndet, men det kan have været en illusion.

NGC 404 var ganske let at se med 89x, omend dug på okularet generede en del, pga skæret fra Beta Andromedae.

NGC 7331 var også let at se med 44x. Med 89x kunne jeg muligvis skimte en eller to af ledsagerne, men jeg havde ikke noget detaljekort med, så jeg kunne ikke verificere dem.

Dobbelthoben: Ekstremt skarpe stjerner med 26x. Umådeligt rigt felt. En nydelse!

Cirrustågen: Begge halvdele synlige uden filter med 44x. Delen omkring 52 Cygni forbløffende tydelig og skarpt defineret. Den anden del mere diffus, men let at se og begyndte at vise nogle detaljer. Desværre har jeg ikke et 2″ O-III filter.

Nordamerikatågen: Ret let at se med 26x, men temmelig svag denne nat. Kontinentalformen dog let at se. Området omkring “Mexico” klarest og skarpest defineret, men også “Østkysten” var ret skarp. Den åbne hob NGC 6997 var let at se og ganske fint opløst.

Delta Cygni: Ganske let at se og smukt opløst med 182x.

Der ligger en lille UGC galakse, som jeg har glemt nummeret på, lige nærved Delta Cygni, men jeg kunne ikke se den.

Jeg brugte også en hel del tid på at stjerneteste på Vega, da teleskopet var kølet ned. Selv uden diagonal ses der en smule underkorrektion, men det er ikke meget. Ronchitesten viser den også. Der ses også svage spor af astigmatisme, men kun lige før fokus og i selve fokus er der ikke spor af den. Men den er der. Og fokus er ekstremt kritisk. Jeg forstår ikke, hvorfor okularudtrækket ikke er forsynet med en 1:10 gearing.

Jeg gjorde også hurtigt den erfaring, at mit nuværende okularsortiment var ret utilstrækkeligt i de korte brændvidder. Det er besværligt at få TMB’en op på de forstørrelser, hvor den begynder at kunne vise, hvad den dur til. Man ligger hurtigt og roder med både barlows, forlængerrør og korte okularer og det fungerer bare ikke rigtigt. Egentlig havde det været meget bedre, hvis den var f/12. Mindst. Og min økonomi tillader bare ikke lige nu flere okularer i den klasse, jeg ønsker. Jeg ville gerne bruge den til planetariske tåger med høj forstørrelse. Jeg har orthoskoper ned til 4mm, men de er ikke behagelige ved den slags observationer, fordi feltbaggrunden da er 100% mørk, objektet lyssvagt og feltblændens kant helt usynlig. Det er særdeles trættende at observere med okularer med kort øjeafstand under de forhold, selv når man ellers lystigt bruger dem uden problemer til måne og planeter.

Hvad værre er, er at min 2″ spejldiagonal (Baader) er aldeles ubrugelig til kritiske observationer. Astigmatisme i mængder. Det ses ikke ret meget ved f/13 eller f/19 (Telematoren eller min 85mm Zeiss), men på en f/8 er det altså ekstremt tydeligt. Øv. Det kan bringes under kontrol med en barlow foran diagonalen, men det kan man jo ikke altid gøre. Mit Baader/Zeiss T2 prisme er langt bedre, selvom det introducerer en ganske lille smule falske farver i ud-af-fokus stjernetesten, men i fokus kan man ikke se noget. Den sfæriske korrektion ændres også noget, men ikke dramatisk. Jeg skal analysere det lidt mere, helst på en kunstig stjerne, så man kan arbejde i ro og mag.

Nå, den slags er vel flueknepperi, når der er tale om en 4″, der viser stjerner til mag 14 og uden vrøvl opløser til den teoretiske grænse, har en farveforening som en reflektor og som ydermere kan rummes i en lille kuffert. Billederne er aldeles fremragende og man chokeres til stadighed over de nærmest mikroskopisk små stjerner, selv ved 89x. Teleskopet viser LANGT flere detaljer og svagere objekter, end man umiddelbart skulle forvente.

Alt i alt ikke nogen dårlig aften.

Thomas, Bornholm

[allan_dystrupDeltager Nova]

Interessant obs.rapport, Thomas!

Jeg tænker — kan en 1.5/2.6x GPC foran din prismediagonal ikke både reducere nogle af de nævnte abberationer OG give mulighed for større forstørrelse med bedre “eye relief” ?

Allan

[astrojensenDeltager Neutron star]

Det har jeg skam prøvet! Men tilsyneladende overkorrigerer GPC’en for meget. Især 2.6x GPC, der ellers ville være oplagt. Den sfæriske aberration blev meget udtalt med denne. Det gik bedst med 1.7x GPC foran prismet. Alle introducerer mere kromatisk aberration end prismet alene, i hvert fald med den højtkorrigerede triplet. Det er muligt, at de kan fungere bedre med en fluorit-doublet og måske endda kan rette lidt på den blå ende i spektret, hvem ved.

Nå, men det kan være, jeg giver mig til at eksperimentere mere med GPC’erne og prismet en dag og måske finder jeg så andre resultater. Jeg har ikke prøvet dem på Månen, kun på Vega (men selvfølgelig bruger jeg dem sammen med binoen og her virker de efter hensigten).

Thomas, Bornholm

[Forfatter]

Indlæg