› Fora › ASTRO-FORUM › ATM – BYGGEPROJEKTER › En slibemaskine
- Dette emne har 13 svar og 4 stemmer, og blev senest opdateret for 7 år, 9 måneder siden af jens. This post has been viewed 324 timesjacobsen. This post has been viewed 324 times
-
ForfatterIndlæg
-
21. maj 2016 kl. 13:16 #147316
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Hejsa.
Efter at have arbejdet med AAF’s store slibemaskine, har ideen om at bygge en lille, let slibemaskine til “privaten” udkrystalliseret sig.
Efter at jeg for nyligt fik en meget fin lille gearmotor foræret, er planerne blevet mere virkelige, da jeg havde en noget større motor liggende.
Ideen var at den lille motor skulle drive overarmen, og den store motor selve tallerknen med spejlet på.Planen er at gå nogenlunde frem efter Mirror-O-matic konstruktionen, som dog kun har en motor.
Jeg har forskellige lejebukke og aksler liggende fra min 16″ opstilling, og jeg kan se at remskiver kan fås nogenlunde billigt på nettet. Resten er vel passende kileremme og nogle 2×4 reglar og noget krydsfiner.Jeg kan så se at den store motor driller lidt, idet den kører meget hurtigt. Den kører 2800 omg/min, hvor man til Mirror-o-matic regner med omkrig 1750 omg/min. Så jeg skal nok lige kigge lidt efter en anden motor på nettet….
Så vidt jeg kan se skal motoren være mellem 1/2 og 1/4 heste, og køre omkring 17-1800 omg/min, men jo langsommere, jo mindre udveksling skal jeg bruge -> enklere opstilling….
Nogen der har nogle ideer?
mvh
Jens21. maj 2016 kl. 13:55 #147317
alanDeltager- Super Giant
Hej Jens
Jeg har et par 1300 omg/min motor liggende, du må gerne få en af dem hvis du kan bruge den.
Mvh Alan
21. maj 2016 kl. 14:07 #147318
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Hej Alan.
Hvor mange kræfter har de? De skulle gerne være mellem 200 og 400 W for at kunne trække tallerknen..
Det er iøvrigt dit glas der er udset til prøveklud
mvh
Jens21. maj 2016 kl. 14:14 #147319
alanDeltager- Super Giant
Så kraftig er den ikke, vil tro den er 50w.
Mvh Alan
21. maj 2016 kl. 14:15 #147320
alanDeltager- Super Giant
Hvad med at bruge den geared motor til at drive tallerknen, og den lille til armen?
Mvh Alan
21. maj 2016 kl. 14:20 #147321
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Den er ikke stærk nok, til growslib anbefales mindst 1/4 heste og ved 10-12″ glas gerne 1/2 heste…
mvh
Jens21. maj 2016 kl. 14:42 #147323
alanDeltager- Super Giant
Jeg har måske noget der kan bruges direkte til arme. Helt præcis hvordan den virker ved jeg ikke, men jeg kunne ikke smide den ud.
Den ser ud til at bruge 24v ac og kan dreje 90 grader på 120 sek.
Mvh Alan
21. maj 2016 kl. 15:56 #147325
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Aha!
Den kunne måske bruges til automatisk justering af pendulslagene, altså hvor langt armen skal bevæge sig…Det skal lige fintænkes lidt.
mvh
Jens21. maj 2016 kl. 20:36 #147330
henrik.schneiderDeltager- Nova
Jeg lytter lige med.
Har du haft Robert’s slibemaskine med i betragtning?
Se evt. de billeder jeg tog hos ham på dette link: Astro.Schneider
henrik.schneider 2016-05-21 20:39:46 21. maj 2016 kl. 21:14 #147331
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Robert, det var ham der holdt foredrag for os på MAF?
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvor langt han er kommet med sit spejl…
Nogen der har hørt noget?Jeg husker hans maskine som med fast overligger, dvs uden mekanisk bevægelse af tool, bortset fra hvad der frembringes af den forskellige diameter på spejl og tool.
Jeg hælder nok mere til en Elgin eller Zeiss type…
Se f.eks denne:
21. maj 2016 kl. 21:42 #147332
Lars MalmgrenDeltager- Super Nova
Meget spændende emne, som også har rumsteret bagerst i mine hjerneviklinger i nogle år.
Min tanke har været at skrælle en gammel vaskemaskine, helst en med variabel omdrejningstal på centrifugeringen.
Men ellers er problemet med vaskemaskinemotorer, at de kører med lidt rimeligt høje omdrejninger.
Men de ligger gerne på de ca 1/4 – 1/2 HK og der er også masser af nye på e-bay.Henrik, jeg skal lige kikke dine billeder igennem igen, men ellers er “Fixed Post” slibemaskinen jo dejlig simpel.
Nogle sværger til den, men jeg kender ikke til så mange konkrete beretninger.
Så det ville være rigtig fedt, hvis du har kontakt til ham, at høre mere om hans erfaringer med den.25. maj 2016 kl. 19:30 #147440
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Hejsa.
Så er jeg kommet lidt videre med projektet. Kerne-elementerne er ved at være på plads.
Jeg rumsterede en del med problemet med remskive-udvekslinger mm, og har også overvejet at bruge en motor fra en vaskemaskine.
Men det hele virker bøvlet og uoverskueligt med en masse remme der snurrer rundt, og bøvlet med at skille en gammel vaskemaskine ad, syntes jeg heller ikke var tiltalende.Så jeg lavede lige et søg på DBA efter gearmotorer, og fik en masse hits. Et af hits’ene var i lokalområdet og så ringede jeg og hørte om det stadig var aktuelt. Det var det søreme.
Så jeg var henne og kigge på udvalget af motorer (der var en seks-syv forskellige) som alle havde snekkedrev og omdrejningstal mellem 60-90 RPM, lige som det skulle være.Jeg købte denne motor:
Den er på 0,25 kW ved drevet på tre faser. Jeg har dog lige prøvet den med en kondensator, og så kun 220V, hvor den også kører fint. Hvis den ikke er stærk nok på 220 V, kan jeg godt tilslutte den til tre-faset, hvor den vil være stærkere.
Det mest tiltalende er det meget kraftige snekkegear, som fik mine ATM-øjne til at lyse.
Det skulle nok uden problemer kunne trække min “pladetallerken” med et spejl på.
Snekken kører ca 90 RPM, som jeg let kan få ned på f.eks 60 eller 45 RPM med en enkelt rem…
mvh
Jens25. maj 2016 kl. 21:34 #147443
alanDeltager- Super Giant
Hej Jens
Det ser ud som den rigtige løsning, har du overvejet en frekvensomformer? Jeg har set at de i DBA kan handles for ca 500 kr. Så slipper du for kondensator, og 3faset vekselstrøm. Samtidig kan du styre accelerationen på skiven. Et 16″ spejl vejer en del.
Mvh Alan
25. maj 2016 kl. 22:34 #147447
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Hej Alan.
Som sædvanligt har du fat i det rigtige. Jeg er også overbevist om at en frekvensomformer er vejen frem, der kan man både justere hastigheden og vel også startkarakteristikken? Jeg har ikke så meget erfaring med den type motorstartere.
Jeg vil prøve at læse noget mere om frekvensomformere, og se om jeg kan finde en passende.
Lige nu og her vil jeg gå igang med at designe selve slibemaskinen, noget jeg har glædet mig til længe…
Iøvrigt, sidste gang jeg var med til at teste en motor, det var en brandpumpe til en offshoreplatform. De er direkte startet, trefaset, og trækker 110A/pr fase. Det lyder godt når de hugger igang.
mvh
Jens -
ForfatterIndlæg
- Emnet 'En slibemaskine' er lukket for nye svar.