› Fora › ASTRO-FORUM › OFF TOPIC › En flyvetur
- Dette emne har 11 svar og 6 stemmer, og blev senest opdateret for 7 år, 5 måneder siden af morten. This post has been viewed 223 times
-
ForfatterIndlæg
-
3. oktober 2016 kl. 21:50 #151959
mortenDeltager- Super Nova
Jeg vil dele en lille oplevelse fra en flyvetur på hjem fra et foredrag i Berlin.
Overfyldt Air Berlin, midtersæde, sent, arbejdsdagen starter tidligt næste morgen. Jeg bemærker, at der i gangsædet ved siden af mig sætter sig en meget smuk kvinde, som er ud til at være sidst i tyverne. Hun starter på at læse et i et magasin.
Jeg har lige modtaget Warren Kellers nye Pixi bog, som jeg tager frem og begynder at læse i. Kort efter spørger den unge kvinde i gangsædet mig, om jeg har erfaring med Pixinsight. Jeg forklarer lidt om det smarte ved deres multiscale tools, og det forhold at disse arbejder i frekvensdomænet. Forklarer lidt mere om dynamic range compression toolet og dets fordele ved planetariske tåger, det er hun helt med på. Hun spørger til starscapes, og hvad Pixi kan i den anledning, specielt med hensyn til ordentlig farvebalancering og udjævning af baggrunden når der er mange stjerner. Hun har hørt om DBE toolet. Jeg må svare, at jeg synes DBE er fantastisk, og at det også kan fungere i stjernetætte billeder, men ikke har personlige erfaringer med egne starscapes. Senere i samtalen viser det sig at hun er læge og på vej til Sidney, hvor hun skal arbejde i to år. Hun planlægger at køre ud i bushen for at optage starscapes med sit DSLR, og måske også mere seriøs astrofotografering.
Nu er hun jo på vej down under, men jeg har filosoferet lidt over, hvad det ville gøre for KAFs astrofotoaftener, hvis hun dukkede op der (jeg nævnte selvfølgelig at vi har den forening).
3. oktober 2016 kl. 21:56 #151961
astrojensenDeltager- Neutron star
Hæhæ! Måske ville det inspirere til et øget fremmøde…
Thomas, Bornholm
4. oktober 2016 kl. 10:03 #151998
PeterDeltager- Main Sequence
Et særsyn i disse kredse. Desværre. Med al respekt.
4. oktober 2016 kl. 10:33 #152002
astrojensenDeltager- Neutron star
Ja, de få kvinder med stor astronomiinteresse, jeg har mødt (mest på forskellige fora), har i reglen været interesserede i visuel observation. Måske fordi visuel astronomi lettere kan få et æstetisk aspekt, der tiltaler dem. Astrofoto kan jo blive frygtelig nørdet og tekniktungt, hvilket jo giver afløb for den lyst til at rode med mekanik, der vel ligger i de fleste mænd.
Ærlig talt, synes jeg vi har for få kvinder i hobbyen, der ellers har aspekter, der burde tiltale begge køn.
Thomas, Bornholm
4. oktober 2016 kl. 10:41 #152003
RudiDeltager- Neutron star
Astrojensen wrote: …Astrofoto kan jo blive frygtelig nørdet og tekniktungt, hvilket jo giver afløb for den lyst til at rode med mekanik, der vel ligger i de fleste mænd…
Og hvad siger det så om dig Thomas
(Undskyld – den lå lige til højrebenet, du kan give mig en olfert næste gang vi ses)
/Rudi B. Rasmussen
4. oktober 2016 kl. 11:39 #152005
astrojensenDeltager- Neutron star
Hvem siger, at visuel astronomi ikke kan blive nørdet og tekniktungt?
Thomas, Bornholm
4. oktober 2016 kl. 12:31 #152006
natteravnenDeltager- Main Sequence
Astrojensen wrote: Hvem siger, at visuel astronomi ikke kan blive nørdet . . .
Det fandt vi ud af under foredraget på Avnø, da du talte om huer, handsker, støvler, termodragt og ikke mindst gulerødder ifb. med visuel observation . . .
4. oktober 2016 kl. 13:22 #152010
astrojensenDeltager- Neutron star
Ja, og jeg skrabede bare lige overfladen. Det kan blive SUPER nørdet.
Thomas, Bornholm
4. oktober 2016 kl. 19:21 #152030
mortenDeltager- Super Nova
gulerødder, betacaroten forbedrer da ikke nattesynet med mindre man lider af a-vitaminmangel, er det ikke gammel overtro?
4. oktober 2016 kl. 20:27 #152038
allan_dystrupDeltager- Nova
Gulerødder…
De kan bruges til at pege med:
“DER flammer Sirius,
DER Orion,
DER basker Svanen i æterens bad,
Herre min gud hvor den måne lyser,
SE hvilken glans
Ud over land og stad”
(Quote Bellman…)
Allan_Dystrup 2016-10-04 20:28:05 4. oktober 2016 kl. 22:40 #152047
astrojensenDeltager- Neutron star
morten wrote: gulerødder, betacaroten forbedrer da ikke nattesynet med mindre man lider af a-vitaminmangel, er det ikke gammel overtro?
Korrekt. Jeg nævnte det nærmest i spøg i mit foredrag, men gulerødder er jo gode at spise, så man netop IKKE kommer til at lide af A-vitaminmangel.
Thomas, Bornholm
4. oktober 2016 kl. 23:08 #152050
mortenDeltager- Super Nova
Der en (vandre) historie med Churchill der under slaget om England bliver interviewet af en amerikansk journalist om hvorfor RAF kan skyde så mange tyske fly ned. Churchill svarer nærmest som om han kommer til at afsløre en hemmelighed, at piloterne spiser gulerødder, og alle ved jo, at det er godt for øjnene. Efterfølgende spørger en i hans stab (Allan Brooke?) om hvorfor han dog sagde det. Churchill svarer at i krig er sandheden en sart dame (vi bliver lige i det borderline sexistiske), som det er nødvendigt at beskytte med en bodyguard af hærdebrede løgne. Sandheden var radarkontrollen af jagerne. I en version af denne historie, hedder det sig, at de stakkels Luftwaffe piloter derefter nærmest blev tvunget til at spise gulerødder.
Kosttilskuddet betacaroten (A-vitaminfortadiet – og det gule pigment – i gulerødder) er i øvrigt siden vist at øge risikoen for lungekræft blandt rygere og asbestudsatte I-landsborgere. Men nu er vi vist for langt ude..
-
ForfatterIndlæg
- Emnet 'En flyvetur' er lukket for nye svar.