En 24 dobson på altanen…

Fora ASTRO-FORUM TEKNIK – TILBEHØR En 24 dobson på altanen…

  • Dette emne har 7 svar og 5 stemmer, og blev senest opdateret for 14 år, 11 måneder siden af outlook. This post has been viewed 163 times
Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #12086

    outlook
    Deltager
      • Super Nova

      Av, blev du skuffet, hvis ikke så kig lige med her for video astronomien er faktisk godt stof. Efter at den første kådhed har lagt sig og i erkendelsen af at kun en dobson på 16″ og derover vil afsløre galaksernes sande form og struktur indså jeg at her måtte gøres noget utraditionelt. Indrømmet, jeg har ikke plads til en så stor dobson og jeg ejer allerede en 8″ SCT som må kunne udnyttes mere end blot solsystemests vidundere og kugleformede stjernehobe. Men hvordan får jeg en 24″ dob ud på min altan. Jo, man anskaffer et video apparat, der kan akkumulere billeder og derved afsløre himlens nebulae og galakser i stedet for kun at kigge på blege grå pletter i i okularet. Sådan en er fx Watec 120N+ og +’et står for at den nu også har lukkertider til 1/2000 sek. så også månen og planeter kan eksponeres uden at brænde igennem qua apparatets utrolige følsomhed på 0,00002 lux. Til sammenligning har et Toucam ca. 1 lux følsomhed. I PAL udgaven som jo er det video system vi bruger herhjemme kan den akkumulere i godt 10 sek. eller ved OFF samle lys så længe man lyster, men ved alt/az monteringer skal man holde sig under 60 sek. af hensyn til feltrotation.

      Men gør man det kan den afsløre svage og blege objekter som NGC objekterne uden stjernespor. Forestil jer at i samler en sten på ca. 5 cm op og med en vægt på 150 gram. Større er kameraet ikke og vejer omtrent lige så meget, lige til at putte ind i visuel back på SCT’en. Dog som man kan se er den forbundet til en kontrolboks med en 3 m lang ledning på størrelse med en stor æske tændstikker med indstillinger for billed akkumulering, lukkertid, gain og gamma m.m. Ved DSO objekter er et godt udgangspkt. level 9 (256), gain på 50% og gamma på LO. Ved de klarere objekter som M42 noget lavere i level. Med et computerstyret GOTO teleskop og kamera monteret er der ved at være ret mange ledninger. Kameraet alene har jo 3 fæstnet til bagsiden. En til videosignalet, et strømstik samt ledningen til kontrolboksen. Desuden er der jo allerede 3 fra teleskopet alene. Så man skal nok have tungen lige i munden.

      Videosignalet kan enten gå direkte til en monitor eller en framegrabber og en Pc. Mere er der egentlig ikke i det, men ikke ligefrem så simpel en opsætning som en 24″ dob, men forvent en ydelse der modsvarer sådan en med en 8″ SCT eller Newton for den sags skyld. Det er egentlig godt gået og fint at man kan assistere elektronisk.

      Og spændt var jeg naturligvis da first light tonede frem på min fladskærm, ikke den bedste skærm til formålet, men alligevel. Overraskende nok klarede det stjerneklart op i aftes bortset fra en konkurrerende måne der lige pludselig ikke var interessant i den forbindelse, men mere irriterende da den naturligvis har indflydelse på hvor langt jeg kan gå med kameraet. Sådan kan et behandlet billede se ud med en 80 mm refraktor

      med 256 frames intergration og 50% gain samt gamma LO. Slet ikke værst. Men M42 tonede lige pludselig frem på skærmen med trapezet, core’en og “munden” meget synlig på skærmen. Det skal opleves. Det kan sammenlignes med at komme op at flyve for første gang. Du kan forberede dig på oplevelsen, men overrasket bliver du alligevel. Efter nogle sekunder kommer der atter et nyt billede af tågen, så det er jo næsten live view. At sidde inde i varmen med en kop kaffe og dirigere teleskopet fra den ene tåge og galakse til den anden med live view på en Pc skærm har altid været min drøm.

      I forbindelse med en SCT skal man helst bruge en 0,5x reducer som skrues ind i tuden på kameraets 1,25″ adapter. Det bringer f forholdet ned på en F/6 og letter opgaven noget for kameraet. På reduceren kan man evt. også montere et bredbåndsfilter for en bedre kontrast. Med reduceren monteret kunne jeg have hele M42 i det 720×576 pixel store felt. Det svarer omtrent til mit 67 gr 24.5 mm vidvinkel okular ved F/10 så vidt jeg kunne se. Prøv lige at koble kameraet til et 32″ gammeldags TV i stuen. At se M42 blæst op i den størrelse er lidt af et syn!

      Kameraet har en 1/2″ Sony CCD ved navn ICX419ALL og karakteriseret ved en spektral følsomhed på ca. 100% ved de 500 nm og omtrent 80% ved H-alfa linjen 656 nm. Herefter går det stejlt ned ad bakke, så følsomheden i IR området er ikke udpræget. Det gør at man måske kan undvære et IR filter. På mit har jeg nu en reducer og et bredbåndsfilter som har høj transmission fra 450 til 550 nm og igen fra 650 til 680 nm.

      Det går fint hånd i hånd med CCD’ens spektrale følsomhed der altså ligger i den blå ende. Derved eliminerer jeg en del gadelys, men tillader de vigtige spektrallinjer at komme igennem. Men udelukker så igen noget vigtigt lys, da galakser jo udsender lys i et meget bredere område, men kun eksperimenter vil vise hvor meget der går tabt. Månen gjorde jo lidt for meget opmærksom på sig selv i aftes, så jeg vil vente til en aften uden måne med galaksejagten og andre spændende opgaver med kameraet.

      outlook2009-03-09 10:23:53


      Hilsen Leif,
      “When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

      #12104

      thor
      Deltager
        • Moon

        hej,

        jeg er helt enig med dig i Watec 120N+’s fortræffeligheder; jeg var selv ude på min altan i saxogade og fik et fint blik på M51, M101, begge med tydelige spiralarme. Og jeg fandt M92 i en lysdruknet himmel henover rådhuspladsen, det er ikke noget problem pga den ekstremt høje kontrast man kan opnå.

        mvh
        #12105

        nive
        Deltager
          • Super Nova

          Hej Thor

          Hvad skal der af ekstraudstyr for at man kan bruge watec 120N+ ? .Jeg tænker på strømforsyning , kabler mellem pc og watec og evt andre ting .
          #12111

          thor
          Deltager
            • Moon

            hej nive,

            Jeg stillede det samme spørgsmål til forhandleren, før jeg købte, og han svarede:

            To be able to see video on a dispaly with a Watec120N+ you will need:

            1. Watec camera with power supply, hand-controller, free lens

            from the optional Accessories List:

            2. CS to 1.25″ adapter

            3. BNC to phono cable with phono adapter

            4. Cable kit

            The cable kit (item 4) will provide all the adapters that you need to connect the camera to a TV set/monitor with a SCART or AV input, video recorder etc.

            If you simply need to connect the camera to a TV with a SCART input you will not need item 4. Instead you will need a SCART adapter.

            The IR block filter is more relevant when imaging, photo-visual UHC filter would be more useful but not necessary.

            Kind regards,

            Peter Karboulonis

            Opticstar Ltd

            Jeg endte med at anskaffe mig 1. Watec camera (det er inkl., transformer 12V/220V), 2. CS to 1.25″ adapter (nødvendig for at bruge kameraet i 1.25″ udtrækket), 3. BNC to phono cable with phono (kabel til tv eller overvågningsmonitor)”

            Desuden anskaffede jeg mig en billig 0.6x converter

            Fladskærme er ringere end de gamle billedrørs-tv, så man bør anskaffe sig et af disse gamle tv’s.

            mvh
            #12112

            nive
            Deltager
              • Super Nova

              Tak Thor .

              Det lyder meget interessant . Liveviv deepsky .wowThumbs%20Up
              #12125

              mortenb
              Deltager
                • Super Giant

                Mr. “Nightsky” er meget aktiv med video i midtjylland. Prøv at udforske denne side.

                Lars “Nightsky” har skrevet enkelte indlæg på dette forum, er meget erfaren og superflink og vil formodentlig gerne dele ud af sine erfaringer. Tag eventuelt en søgning på profilen. Så har jeg vist ikke udleveret for meget !

                mvh

                MortenB2009-03-09 16:02:33

                #12282

                martin.kruse
                  • Main Sequence

                  Hej “Outlook”

                  Hvordan kommer du frem til, at det svarer til en 24″?

                  mvh

                  Martin

                  #13352

                  outlook
                  Deltager
                    • Super Nova

                    Hej Martin

                    Jeg har lavet en “update” tråd der hedder “Er video okay…?” Og der æder jeg mine ord igen mht. 24″‘eren. Den svarer så vidt jeg kan se til en 12″ på nogle områder, men igen på andre områder til et endnu større spejl. Det har igen noget med at gøre hvordan chippen “opfatter” lyset. Det gør den jo ikke på samme måde som øjet! Det med 24″ er noget jeg har læst mig til på CloudyNight, men som bekendt skal man ikke sælge skindet før bjørnen er skudt. Ouch

                    Hilsen Leif,
                    “When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

                  Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
                  • Emnet 'En 24 dobson på altanen…' er lukket for nye svar.