Elsikkerhed i observatoriet

[jakob.andersenDeltager Super Giant]

Foranledt af et spørgsmål i Henriks tråd om elektronik, starter jeg denne, så vi kan undgå at afspore den anden. Alle er velkomne til at komme med input:

madsen wrote:

Specielt skal man ikke undervurdere brandfaren, som kan opstå i forbindelse med en større strøm igennem en modstand.

Nu
har vi nok alle en stor del strømforsyninger (230V) og ledninger derfra
til diverse udstyr (5V-12V) i en stor pærevælling i et lille skur i
haven. Hvis der er nogle som kan sige lidt om hvordan man designer et
setup som ikke futter nabolaget af i ny og næ kunne det jo være rart Jeg tænker på emner som sikringer og placering heraf, jordstik, fugt, elkasse/skab, plastic, metal, ….
Jeg
syntes ikke mit ser specielt brandfarligt ud, specielt ikke hvis jeg
sammenligner med det elarbejde jeg har fundet i vores hus fra 1930….

Følgende er kun en lille brain-storming fra min side … :

• Sørg for at holde det hele fri for fugt. Fugt kan give overslag,
  som kan være farligt både for udstyr og personer, specielt på
  230V-siden. Hold al strøm væk fra steder, hvor der kan blive vådt,
  f.eks. i forbindelse med regnvejr.
• Sørg for at alle kabler
  er i orden og korrekt dimensionerede i forhold til den spænding og
  strøm, de skal bære. Kabler med skader på isoleringen skal udskiftes med
  det samme.
• Sørg for at alle stikforbindelser er i orden,
  uanset om det er på 230V-siden eller på lavspændingssiden. Kablet og
  stikket skal være korrekt samlet. En evt. aflastning skal have fat i
  yderisoleringen og hvis kobberet sidder i skrueterminaler skal skruen
  have fat i kobberet, ikke isoleringen. Løse forbindelser i stik
  kan dels give en masse ærgelser fordi tingene ikke virker ordentligt,
  men kan i værste fald også være farlige.
• Sørg for at holde
  230V forsyning adskilt fra de mindre driftsspændinger. Brug kun stik,
  der er beregnet til 230V til forsyningen. Brug forskellige stik, så
  tingene ikke kan blandes sammen.
• Hvis man skal føre flere
  forskellige lavspændinger fra et punkt til et andet (f.eks. fra
  strømforsyningen til teleskopet over en afstand, kan man overveje at
  bruge et passende multistik og et flerledet kabel, sådan at der kun er
  et kabel.
• Lav så vidt muligt tingene stikbart. Det vil sige at
  kablerne har stik der er lette at identificere og tilslutte/afbryde og
  ikke er forbundet direkte i diverse apparater. Det gør det meget nemmere
  at flytte ting rundt og skifte et kabel ud, skulle det være nødvendigt.
• Et
  strømforsyningskabel vil normalt have et hunstik i den ene ende og et
  hanstik i den anden ende. Det bør altid være sådan, at hanstikket er i
  forsyningsenden, og hunstikket i udstyrsenden. Så kan man ikke have et
  løst stik til at ligge, hvor man enten kan komme til at røre ved en
  farlig spænding eller komme til at kortslutte den. En kortslutning kan
  også være et problem for strømforsyningen selv om spændingen som sådan
  ikke er farlig.
• Sikringer er ikke afbrydere! Specielt
  automatsikringer som man nogle gange ser i sikringstavler kan være
  nærliggende at bruge til at tænde og slukke. Det må man ikke.
  Kontakterne i automatsikringer er ikke beregnet til at slutte og bryde
  større strømme, og det kan ødelægge dem, så sikringen ikke virker efter
  hensigten, når der er brug for den.
• Hold orden! Faste kabler
  fastgøres på vægge og lignende eller lægges i kabelbakker. Flere kabler
  der følger hinanden, kan samles med kabelbindere eller lignende. Løse
  kabler der ligger og roder på gulvet kan skabe farlige situationer på
  forskellig vis.
• Hvis man laver et observatorium med faste 230V
  installationer, skal man være opmærksom på gældende regler, derunder at
  man ikke selv må lave installationsarbejde. Der er en grund til det, og
  hvis man ikke ved, hvad man laver kan man netop få lavet noget der
  potentielt er farligt. Som minimum spørg en til råds, der har forstand
  på det.

[jakob.andersenDeltager Super Giant]

Lidt om sikringer:De fleste vil nok starte med at kigge på sikringens mærkestrøm, altså den maksimum strøm, som den er opgivet til at kunne holde til, før den springer. Det er klart, at denne skal være stor nok til at sikringen ikke springer ved almindeligt brug, og lille nok til at sikringen springer, når der er behov for det. Dernæst vil nogle kikke på at den er beregnet til at blive brugt ved den spænding (eller større), hvor man vil bruge den.

Men der er faktisk en vigtig faktor mere, som ikke alle er opmærksomme på, nemlig sikringens maksimale brydestrøm. Det er simpelt hen den største strøm, som kan få sikringen til at bryde. Er strømmen større, er der risiko for, at der opstår en lysbue, så strømmen fortsætter med at løbe, selv om sikringen faktisk er sprunget.

Dette er først og fremmest noget man bekymrer sig om i sikringstavler i store forsyningsanlæg. Men man skal faktisk også være opmærksom på den ved batteridrift. For eksempel kan et bilbatteri give en meget høj strøm, hvis det bliver kortsluttet. Der går historier om folk, der har tabt en skruenøgle ned på batteriets poler, hvor skruenøglen simpelthen blev sprængt væk.

Så man skal ind og kigge dels i batteriets datablad hvor stor dets maksimale kortslutningsstrøm er, og dels i sikringens datablad, hvor stor en strøm den kan bryde.

Jakob Andersen2016-08-23 19:54:40

[Anonym Nova]

Er det en god ide at have et fejlstrømsrelæ tæt på/i observatoriet? Der sidder jo nok allerede er i huset…

[jakob.andersenDeltager Super Giant]

madsen wrote: Er det en god ide at have et fejlstrømsrelæ tæt på/i observatoriet? Der sidder jo nok allerede er i huset…

Som udgangspunkt ville jeg ikke mene, det er nødvendigt. Det kommer nok lidt an på den konkrete installation. I så fald ville man nok lave en sikringstavle så hele indstallationen har sine egne sikringer og fejlstrømsrelæ. Men det er mere et spørgsmål for en elektriker, som du alligevel vil få brug for, hvis du skal lave det.

[Forfatter]

Indlæg