› Fora › ASTRO-FORUM › OBSERVATIONER OG VISUEL ASTRONOMI › Egenbevægelse af 61 Cygni
- Dette emne har 1 svar og 2 stemmer, og blev senest opdateret for 12 år, 1 måned siden af Bjørn Sandåker. This post has been viewed 69 times
-
ForfatterIndlæg
-
22. januar 2012 kl. 21:36 #76593
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Hej Allesammen.
I det dårlige observationsvejr, har jeg brugt lidt tid på at reducere nogle langstrakte observationsserier. Faktisk er det observationer, der strækker sig tilbage til 2001.
Jeg har gennem længere tid haft den ide at jeg ville følge nogle nære stjerner, såsom Barnards Star og 61 Cygni, for at måle på deres egenbevægelse. At stjernerne flytter sig, har jo været kendt i flere hundrede år, men at man også kan måle deres bevægelse, som amatør, er sikkert ikke så kendt.
Her er en serie af observationer af 61 Cygni, som starter tilbage i 2001.
Den første optagelse tog jeg den 12 maj 2001 med en 6″ f/5 spejlkikkert. Det kamera jeg anvendte var Viggo Pedersens Audine KAF0400 kamera, som han venligst stillede til udlån. Det fungerede fint.
Der er ingen lukker i kameraet, så de klareste stjerner trækker spor når de læses ud. Men kameraet er fint til fotometri eller astrometri.
Til udmålingen brugte jeg AIP4WIN, V2, og UCAC2 kataloget. Med AIP er det ganske let at måle på et billede, det foregår på den måde at man angiver et position i nærheden af det objekt man vil måle på, en feltstørrelse og en brændvidde. Så importerer AIP et felt af kendte stjerner, og så skal man manuelt manøvrere de røde cirkler hen over stjernerne, så de passer sammen. Sådan da.
Så angiver man et antal stjerner som referencer, og de to målestjerner man vi udmåle:
Det ser sådan ud.
Resultatet er en tekstfil, der ser sådan ud:
——————————————————————
Astronomical Image Processing Astrometry Tool
AIP4Win Licensed to: Jens Jacobsen
AIP4Win version: 2.4.0
Folder containing image: E:61-cygni
Astrometric Image: 61cyg-20010512-flop.fit
Target object(s): 61-2
UT date of obs, YYYY MM DD: 12-05-2001
UT time of obs, HH MM SS: 12:17:14.000
X pixel size [mm]: 0.009
Y pixel size [mm]: 0.009REFERENCE STARS
USNO CCD Astrometric Catalog (UCAC2)
Proper motion applied to UCAC2 coordinates.
Coordinate epoch: 2000.0
Ref RAS DEC Mcat | X Y Mpho RArms DErms
# hh mm ss.sss +dd mm ss.ss | pixels pixels arcsec arcsec
R1 21 07 57.15 +38 46 12.6 09.41 | 060.950 224.232 09.57 -0.608 +0.063
R2 21 07 30.37 +38 52 24.9 09.10 | 193.974 080.525 09.58 +0.658 +0.029
R3 21 06 39.54 +38 51 52.7 10.63 | 433.469 105.183 10.41 -0.332 -0.332
R4 21 06 24.99 +38 54 33.1 09.84 | 504.717 043.528 10.40 +0.251 +0.115
R5 21 06 30.58 +38 45 32.1 09.30 | 468.452 260.474 09.93 +0.744 -0.082
R6 21 07 02.13 +38 37 10.4 11.24 | 310.301 455.626 12.14 +0.356 -0.060
R7 21 06 24.53 +38 46 44.3 10.62 | 499.076 232.548 11.39 -1.068 +0.268TARGET OBJECT(S)
Target name X Y Mpho | RAS DEC Mag
or number pixels pixels | hh mm ss.sss +dd mm ss.ss
61-1 350.706 275.025 07.29 | 21 06 55.38 +38 44 42.4 07.07
61-2 355.450 267.646 06.80 | 21 06 54.45 +38 45 01.2 06.62ASTROMETRIC SOLUTION
Top left pixel: (0, 0)
Plate center X: 384.00 [pixels]
Plate center Y: 256.00 [pixels]
PA of +Y axis: 2.59 [degrees]
Plate center RA: 21 06 48.64
Plate center DEC: +38 45 34.4
Focal length: 749.127
Residual in RA: 000.836 [arcsec rms]
Residual in DEC: 000.229 [arcsec rms]—————————————————-
Jeg havde lavet optagelser på følgende 6 dage:
12/5 2001
31/7 2006
27/8 2007
17/10 2007
14/9 2009
29/9 2011En god fordeling ud over mere end 10 år.
Det sidste billede, optaget i september med 16″eren, Johnson V filter og SXVR-H16 ser sådan ud, vel at mærke i halv størrelse:
Ud fra de seks filer’s målinger, plottede jeg dataene ind i Excel, og følgende graf fremkom:
Akserne er RA og Dec, og den starter med målingen i 2001 nederst til venstre. Bevægelserne af de to stjerner (rød er 61-Cygni A, blå er B)fremgår af kurverne. Den sidste måling er den her i 2011.
Jeg har ikke forsøgt at måle stjernernes parallax, men samme teknik burde muliggøre det, hvis man måler mange gange over et enkelt år.
Over de ti år får man en næsten lineær kurve. Den er ikke lineær, det skyldes sikkert stjernens parallakse og eget omløb, da det jo er en gravitationelt bundet dobbeltstjerne. De to stjerner har en ret lang omløbstid, på over 600 år.
En simpel udmåling af hældningskoefficienten for de to stjerner, giver egenbevægelsen.
For A får jeg:
RA: 5,7″/år
Dec: 2,5″/år.For B får jeg:
RA: 5,2″/år
Dec: 3,4″/årNu vil jeg se om jeg kan måle egenbevægelsen på Barnards stjerne, og ellers med passende mellemrum, tage et billede af 61 Cygni.
mvh
Jens22. januar 2012 kl. 22:27 #76599
Bjørn SandåkerDeltager- Neutron star
Interessant æmne! Vi har set for lide af slike ting. Husker jeg så en GIF-animation for en tid tilbage siden, men vil gerne se mere af dette!Bjørn T. Jønsson2012-01-22 21:27:37
Mvh,
Bjørn -
ForfatterIndlæg
- Emnet 'Egenbevægelse af 61 Cygni' er lukket for nye svar.