EDBBOB

Fora ASTRO-FORUM OFF TOPIC EDBBOB

  • Dette emne har 14 svar og 8 stemmer, og blev senest opdateret for 8 år, 7 måneder siden af edbbob. This post has been viewed 68 times
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 15 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #135215

    edbbob
    Deltager
      • Super Nova

      Kære allesammen

      Long time! Håber i har det godt.

      Jeg har efter moden overvejelse besluttet mig for at sælge mit udstyr. Af flere grunde. Bla.:

      – Jeg er flyttet så jeg ikke længere har en altan.

      – 1. sep starter jeg på uddannelse og skal de næste 3 1/2 år skal leve af SU.

      Det skal ikke forstås sådan at jeg har mistet min interesse for astronomien, men jeg er nok nødt til at erkende at mine observationsnætter i en årrække bliver begrænsede, og så er det mange penge at have stående. Det skal dog ikke forhindre mig i at lege med data. Og helt ærligt er det nok også her mine evner rækker længst.

      Jeg kørte lidt træt i Crowd Image billederne. For det første er hvert enkelt billede et kæmpe arbejde, og derudover besluttede jeg mig for at jeg trængte til at komme lidt ned på Jorden, ud af “observatoriet” og ud i den virkelige Verden. Jeg har læst lidt af polemikken her på forum, og i den sammenhæng vil jeg bare nævne én ting:

      Det har aldrig været min mening at CI billederne skulle virke demotiverende for nogen. Personligt synes jeg det med at konkurrere om, hvem som kan tage det bedste billede af f.eks. M27 er lidt fjollet. I stedet har jeg altid haft som mål at lave billeder af Universet som kunne vise både lægmand, og forhåbentlig også nogle amatør/prof astronomer, detaljer som de ikke havde set før. Det mål har jeg stadig, og bla. derfor går jeg nu igang med at studere her i en relativt høj alder.

      Udstyret jeg sælger kommer løbende i salgstråden, når jeg får skrevet, taget billeder og beregnet priser. Jeg har tænkt mig at sælge til 50% af TS priser, og det bliver først til mølle.

      Venlig hilsen

      Morten (EDBBOB) EDBBOB2015-08-05 11:43:51

      #135255

      Torben Taustrup
      Admin
        • Neutron star

        Tak for info Morten

        Dit engagement og dit gode arbejde vil blive savnet.
        Jeg håber, at du på et tidspunkt vender tilbage med fornyet styrke.

        mvh
        Torben

        TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

        #135284

        edbbob
        Deltager
          • Super Nova

          Tak Torben

          Jeg har helt sikkert ikke mistet interessen for Universet. Jeg skal i første omgang studere en Professionsbachelor i Laboratorieteknologi og vil derefter prøve at få en Kandidatoverbygning i IT (som udvikler). Lidt med en skummel bagtanke om at jeg måske kunne prøve at søge et job som astro billedbehandler på et observatorie en dag.

          Jeg har helt klart også tænkt mig at lege videre med astronomien, men jeg kommer ikke til at have et “observatorie” i nogle år, og samtidig synes jeg det med at “flytte pixels” er der hvor min primære interesse ligger.

          Vh

          MortenEDBBOB2015-08-07 14:57:15

          #135286

          astrojensen
          Deltager
            • Neutron star

            Lidt synd, du vil sælge dit udstyr, men grej er jo relativt billigt i dag, så du kan jo skaffe nyt senere, eventuelt brugt.

            Og hvis din interesse alligevel primært er at billedbehandle, så er jeg ganske sikker på, at der er en hel del danske amatørastronomer, der gerne vil låne dig nogle af deres pixels at arbejde med.

            Thomas, BornholmAstrojensen2015-08-07 15:14:44

            #135288

            edbbob
            Deltager
              • Super Nova

              Hej Thomas

              Når man skal til at leve af SU (specielt i KBH), tæller det hele. Måske kan jeg være heldig og komme ud og se gennem et okular en gang imellem, og ellers må jeg arbejde med de pixels folk vil lade mig pille ved. Derudover er der jo altid HST og endelig er der stadig en milliard objekter jeg gerne vil lave Crowd Images af.

              Vh

              Morten

              #135292

              astrojensen
              Deltager
                • Neutron star

                Vi kunne også sætte dig op med lidt låneudstyr, hvis du vil. Jeg har en Fastar-kompatibel C8 med Alan Gee reducer og alm. 0.63x Celestron reducer, du gerne må låne. Så mangler vi en montering, men mon ikke nogen har en EQ-5 eller lignende liggende?

                Thomas, Bornholm

                #135293

                edbbob
                Deltager
                  • Super Nova

                  Hej Thomas

                  Tak for tilbuddet!, men en af grundene til at jeg vil sælge, bla. en C8, er at jeg er flyttet fra lejligheden med altan, og nu bor jeg et sted hvor jeg ikke længere har mulighed for at sætte teleskopet op. Det går nu nok altsammen, og jeg håber på at dimserne kommer til at glæde nogle andre amatør astronomer.

                  Vh

                  Morten

                  #135294

                  astrojensen
                  Deltager
                    • Neutron star

                    Nu ser vi. Tilbuddet står ved magt indtil videre. Du får vel fri fra studierne en gang imellem, så du kan køre ud på landet og kigge lidt på stjerner.

                    Thomas, Bornholm

                    #135300

                    mejer
                    Deltager
                      • Super Nova

                      Hvad skal du have for din C8???

                      #135301

                      Rudi
                      Deltager
                        • Neutron star

                        Det lyder spændende med dine studier og fremtidsplaner. Held og lykke med det.

                        En lille ED refraktor og en EQ-3 kan der vel godt blive plads til, både fysisk og økonomisk?

                        /Rudi B. Rasmussen

                        #135302

                        michaelr
                        Deltager
                          • Super Giant

                          Hej Morten

                          Godt at høre fra dig! Du har været en kæmpe inspiration for mange af os, sjældent har jeg mødt nogen der i den grad får nye ideer og gennemfører nye projekter uden at gå på kompromis med kvalitet eller arbejdsindsatsen.

                          Som altid lyder det spændende, det du har gang i og mon ikke du vender tilbage til selv at tage astrofoto på et tidspunkt. Som Thomas siger skal vi nok finde noget grej, du kan låne eller få meget billigt, hvis det er det du står og mangler på det tidspunkt. Så sig til når/hvis det er et ønske. Du er altid velkommen til at komme til et KAF møde eller til et af arrangementerne under himlen, hvis du vil se gennem okularer.

                          Ellers så lad os høre fra dig og sig til hvis der er noget vi kan gøre.

                          Held og lykke med det nye projekt.

                          De allerbedste hilsner

                          Michael

                          #135303

                          edbbob
                          Deltager
                            • Super Nova

                            @Mejer

                            Jeg skal lige regne lidt så sender jeg dig en PM.

                            @Rudi og Michael

                            Taktak Jeg har aldrig været til et astrotræf, og jeg har altid syntes det var hyggeligt at være ude og møde nogle af de andre nørder, så mon ikke jeg dukker op en dag indenfor overskuelig fremtid. Jeg har også købt verdens billigste motorcykel af en kammerat, så jeg er mobil igen.

                            På det mere personlige plan, nåede jeg til et punkt, hvor jeg syntes jeg havde spist lige lovligt mange af Morpheus røde piller (ham fra Matrix filmen), og jeg indså at det sundeste for mig i en periode, nok ville være at spise nogle af de blå i stedet (køre motorcykel, kigge på søde piger, hænge ud med vennerne osv). Det er mit indtryk, at en del når det punkt når de begynder at kigge ud i Universet, og indser at de “bare” er en halvintelligent abe som løber rundt på en lille/stor stenkugle i et ufatteligt stort Univers.

                            Jeg har altid syntes det var sjovt at opfinde “billige” hjemmebiksede løsninger, og jeg har en gammel Meade DS2000 montering, som ingen vil købe, så mon ikke der vil blive leget lidt med den på et tidspunkt? Jeg havde engang en plan om at lave en wedge til den. Det største problem, her og nu, er at jeg ikke har noget sted at sætte udstyret op, men mon ikke også der er en lem i loftet, her hvor jeg bor nu?

                            Endelig håber jeg en dag at komme til at bo lidt mørkere end jeg gør nu, og til den tid vil jeg have en Dobson. Jeg har altid været lidt af en gammel hippie af sind, og Dobson teleskopet har altid tiltalt mig.

                            Vh

                            Morten

                            #135304

                            lindhard
                            Deltager
                              • Super Nova

                              Mejer wrote: Hvad skal du have for din C8???

                              Ja, lad os få priserne.


                              mvh
                              Lars

                              #135314

                              Finn
                              Deltager
                                • Neutron star

                                Hej Morten

                                Ja der er jo andre ting i livet en lige “Astro” men at du er god til at forklare og fortælle om billedbehandling ud i den store kunst samtidig med at det er skide hyggeligt at tale og være sammen med dig er jo så en anden sag 🙂

                                Håber vi ses igen.

                                En montering til Thomasses fine forslag kan vi sikkert også finde ud af på et tidspungt, så sig bare til.

                                mvh FinnFinn2015-08-08 21:54:27

                                #135320

                                edbbob
                                Deltager
                                  • Super Nova

                                  Tak Finn, og lige over

                                  Vh

                                  Morten

                                Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 15 i alt)
                                • Emnet 'EDBBOB' er lukket for nye svar.