Vi har et SXV H9. Det er det første kamera, som vi købte for mange år siden, og hovedparten af de billeder vi har taget med dette udmærkede kamera.
Ofte har vi haft problemer med, at der kommer dug på ydersiden af det optiske vindue, når vi er startet op, og det er enormt irriterende. Vi har så måttet demontere kameraet, og bruge en hårtørrer mod det optiske vindue.
Det er en træls procedure, som også kan have den konsekvens, at man er nødt til at lave nye flats, fordi der er kommet nye støvkorn på vinduet – eller også er der blæst nogen af. Endvidere er det svært at orientere kameraet præcist som det sad før.
Nu tror jeg imidlertid, at jeg har fundet løsningen. På vores Newton sidder forsiden af det optiske vindue nedad, og når kølingen på kameraet starter, vil en del af denne kulde selvfølgelig falde ned på det. Derved kan glasset nå dugpunktet, og vandet i luften fortætter sig på ydersiden.
Men hvad nu, hvis man orienterer vinduet på en anden led? De sidste to gange er tubus kørt op i 56 – 60 grader. Dvs. lodret, og en smule mere inden der bliver tændt for kameraet. Man lader tubus stå lodret i nogle minutter, mens det køler ned.
Dette har haft den heldige effekt, at der ikke har dannet sig dug på det optiske vindue. Sandsynligvis fordi kulden vil søge bagud i kamerahuset.
På SCT er problemet nok ikke så stort, men lad mig høre om jeres erfaringer med dug.
mvh
Torben
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.