Hvad gør man med to teleskoper med samme brændvidde og to kameraer med samme chipstørrelse? Man peger på det samme objekt og samler fotoner med begge to, samtidig, for at udnytte de sparsomme klare nætter bedre. Det ene teleskop er selvfølgelig TV NP127is, og det andet skulle egentlig være min OO Newton. Det setup bliver dog for vanskeligt at styre indtil videre, så WO 80FD med TS flattener bliver det sekundære teleskop, men det er nu heller ikke så ringe. Meningen er så at optage RGB og smalbånd samtidig med de to teleskoper. Alt efter hvad der er vigtigst kan jeg bytte rundt på kameraerne. WOen er monteret i guderinge så den kan justeres ind til at være parallel med TVen, og den lille FS60 bliver så degraderet til guideskop i dette setup.