DIRECT – alternativt romprogram

[Bjørn SandåkerDeltager Neutron star]

Som de fleste vet så skal romfergeprogrammet pensjoneres om ikke lenge. NASA har foreslått Constellation-programmet som arvtaker, og har begynt testing. Meningen er å bygge to forskjellige raketter – Ares I og Ares V. Men Obama-administrasjonen er bekymret for pengebruken og har sagt at de vil prioritere Ares V. Problemet da blir at det blir dyrt å bruke kjemperaketten Ares V når man f.eks. kun skal sende opp astronauter til romstasjonen ISS.

Et annet problem er at det blir et langt opphold i romprogrammet, etter at romfergen er pensjonert og mens de(n) nye raketten(e) bygges og testes.

Det er også andre problemer/utfordringer i Constellation-programmet, knyttet til usikkerhet rundt ny og utestet teknologi og sikkerhet. Ansatte skal utdannes i den nye teknologien, mens de eksisterende ingeniørene og ekspertene på romfergeprogrammet blir overflødig når romfergen pensjoneres. En del av dem vil nok gå inn i det nye programmet og lære det, men med 6,5 års opphold i romferder er det sannsynlig at noen av dem bytter jobb istedet.

Men nå har en gruppe entusiaster, bestående av bl.a. 69 NASA-ingeniører, jobbet med et nytt alternativ på fritiden sin: DIRECT.

De foreslår i korte trekk å bruke eksisterende teknologi fra romfergeprogrammet – d.v.s. den store eksterne tanken og de to faststoffrakettene, samt motorer o.a., og så sette på Orion-kapselen til Constellation-programmet på toppen! På den måten vil alt bli mye billigere, sikrere og fortere satt i gang, sier de. Den nye raketten kalles Jupiter og kan få flere konfigurasjoner, avhengig av oppdragsart.

Jupiter-familien i DIRECT-prosjektet. Nr. 2 fra venstre er ment å være fase 1.

Jeg synes DIRECT virker som et spennende prosjekt. Det er en naturlig fortsettelse på romfergeprogrammet, minus selve fergen, og da det kan bli operativt på kort tid vil vi komme tidligere til både Månen og Mars. Det vil også være en ekstra sikkerhet for astronauter og kosmonauter som er på ISS at det kommer en arvtaker på plass hurtigere, i tilfelle noe alvorlig skulle skje med det russiske programmet.

Les DIRECT-prosjektets siste offentlige presentasjon her: http://www.launchcomplexmodels.com/Direct/documents/DIRECT_ISDC_2009.pdf

Les mer om DIRECT-prosjektet på Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/DIRECT

Mvh,
Bjørn

[rigoDeltager Super Nova]

Når man tænker på/ser hvor mange procent raket der i forhold til den lille klump der skal op og bruges, så forstå man ikke hvorfor man ikke kunne bruge en ballon til de først mange km

[mikkellund Giant]

http://www.rigorigo.dk wrote:

Når man tænker på/ser hvor mange procent raket der i forhold til den lille klump der skal op og bruges, så forstå man ikke hvorfor man ikke kunne bruge en ballon til de først mange km

Det det skal sku være en big ass ballon, for at hive så meget op bare et par km. Jeg tror det er unødigt komplekst at bruge en ballon, i forhold til at forlænge den eksisterende raket med et par meter for at få plads til det ekstra brændstof. Det er jo heller ikke sådan at de sender noget op fra toppen af et bjerg, det kan bare ikke betale sig. Rakettern skal jo opnår undslippelseshastigheden ellers kommer den jo ikke i kredsløb eller længder ud, og det kræver bare meget energi. Særligt meget brændstof skal der bruges hvis der skal mennesker med, så accelerationen ikke må være for stor.

[rigoDeltager Super Nova]

nu tænker jeg på at spare en masse brændstof, og tid kunne man vel godt vente lidt, skal det ske på et par timer det hele 🙂 Selv rumkapslen / satellitten er jo lille

[mikael_joeDeltager Super Nova]

Hvad blev der mon af den railgun der skulle sende ting ud i rummet?

[mikkellund Giant]

http://www.rigorigo.dk wrote: nu tænker jeg på at spare en masse brændstof, og tid kunne man vel godt vente lidt, skal det ske på et par timer det hele 🙂 Selv rumkapslen / satellitten er jo lille

Det er ikke brændstoffet der er dyrt i forhold til ingeniør timeren og testfaciliteterne.

[Bjørn SandåkerDeltager Neutron star]

Selve kapselen er lille, men når man skal have med nyttelast i tillegg blir det meget. Jupiter-raketten er designet til å løfte ca. 120 tonn nyttelast ud i bane rundt Jorden. Til sammenligning kan romfergen i dag kun ta med 24 t. i lasterommet sitt. Jupiter kan altså ta med 5 ganger så meget last.

Dessuden må man ha med meget drivstof når man skal til Månen og Mars. Jupiter er ment å kunne dra direkte til Månen (fase 2), mens den må etterfylle drivstof før den skal til Mars. 90 procent av vægten i en Mars-ferd er drivstof. Når man skal til Mars kan man få mer drivstof på tre måder:

1) tanke drivstof som fra før er plasseret i jordbane,
2) kople sammen med et rakettrinn som er plasseret i jordbane av en annen Jupiter-rakett,
3) dra til Månen først og tanke på månebasen der.

Det siger sig selv at løsning 3 er avhengig af at en månebase bygges først. Løsning 2 er måske den mest elegante og enkleste, men løsning 1 siges at være den rimeligste. Allerede for 47 år siden vurderte Verner von Braun og hans team ud at tanking i rommet var en bedre løsning enn å kople sammen med et annet rakettrin.

Mvh,
Bjørn

[lehmann Super Giant]

Hvad med en rumelevator. Så kan det ikke blive billigere..

[TUBE]F2UZDHHDhog&feature=player_embedded#[/TUBE]

Lehmann2009-11-27 10:45:31

[mikkellund Giant]

Lehmann wrote:

Hvad med en rumelevator. Så kan det ikke blive billigere..

Nej for det skal der er jo næsten ingen ingeniøre til at lave .

Så snart de bliver lavet et bånd der er god nok er det bestemt en mulighed, men det er en svær nød at knække.

[mr.mox Nova]

Når man har gået rundt på Kennedy Space Center ved siden af en Saturn V, så er jeg tilbøjelig til at give Rigo ret. Hold op en masse brandstof for så lille et modul – de skulle så også hele vejen til Månen.

Desværre er fysikkens love bare sådan – de holder os godt og grundigt fast her på Jorden!

[rigoDeltager Super Nova]

Bjørn T. Jønsson wrote: Selve kapselen er lille, men når man skal have med nyttelast i tillegg blir det meget. Jupiter-raketten er designet til å løfte ca. 120 tonn nyttelast ud i bane rundt Jorden. Til sammenligning kan romfergen i dag kun ta med 24 t. i lasterommet sitt. Jupiter kan altså ta med 5 ganger så meget last.

Dessuden må man ha med meget drivstof når man skal til Månen og Mars. Jupiter er ment å kunne dra direkte til Månen (fase 2), mens den må etterfylle drivstof før den skal til Mars. 90 procent av vægten i en Mars-ferd er drivstof. Når man skal til Mars kan man få mer drivstof på tre måder:

1) tanke drivstof som fra før er plasseret i jordbane,
2) kople sammen med et rakettrinn som er plasseret i jordbane av en annen Jupiter-rakett,
3) dra til Månen først og tanke på månebasen der.

Det siger sig selv at løsning 3 er avhengig af at en månebase bygges først. Løsning 2 er måske den mest elegante og enkleste, men løsning 1 siges at være den rimeligste. Allerede for 47 år siden vurderte Verner von Braun og hans team ud at tanking i rommet var en bedre løsning enn å kople sammen med et annet rakettrin.

romfærgen var da også helt hen i skoven design at trække med op hver gang, der er de nye eller gammel design rakter da noget mere rigtig… men jeg tror der skal noget andet til hvis vi virkelige skal til at befolke måne/Mars

[Bjørn SandåkerDeltager Neutron star]

Andet end hvad? DIRECT-prosjektet, Constellation-prosjektet, eller noget andet?

Apropos befolke – det har vel ikke været meningen at vanlige folk skulle bo på Månen eller Mars, kun nogle astronauter på baser. Hvis vi vil befolke en anden planet eller måne må vi enten finde en der vi kan leve uten romdrakt, eller så må vi terraforme kloden først så den passer os. Mars kan måske være aktuell for terrafroming en gang i fremtiden, men Månen er vel ikke egnet.

Mvh,
Bjørn

[rigoDeltager Super Nova]

Jeg tror nu både måne og Mars +fler alle ville blive med “rumhuse”. Man kan ligge ud med at bygge et tag over et krater

[Bjørn SandåkerDeltager Neutron star]

Hvordan tror du det bliver muligt?

Men Rigo, du svarede ikke på mit spørgsmål om hvad det andet var der skulle til. Hvad mente du med det?

Mvh,
Bjørn

[rigoDeltager Super Nova]

Nå undskyld, har små børn omkring mig og de roder

Der skal jo en masse gear der op, og gerne noget så man kan lave nogen fabrikker og huse i først omgang. Man har jo set at balloner kan flyve gratis op, og utrolige højt, og derfra max højde for en ballon skulle man så kunne starte en form for lastrumfartøj der rejser stille og rolige derud af med materiel

[Forfatter]

Indlæg