Diffuser til flat-field box

Fora ASTRO-FORUM ATM – BYGGEPROJEKTER Diffuser til flat-field box

  • Dette emne har 30 svar og 10 stemmer, og blev senest opdateret for 9 år, 3 måneder siden af johnny. This post has been viewed 728 timesb. This post has been viewed 728 timesa. This post has been viewed 728 times
Viser 15 indlæg - 16 til 30 (af 31 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #122910

    Torben Taustrup
    Admin
      • Neutron star

      Den flat er rigtig flot Johnny Thumbs%20Up – meget jævn og med et meget begrænset dynamikområde.

      mvh
      Torben

      TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

      #122915

      johnny.b.a
      Deltager
        • Super Giant

        Hej Torben

        Tak for det. Jeg skulle lige finde ud af hvad en median var for en

        størrelse så gav proceduren lidt mere mening. Lidt af en jungle med alle

        de forskellige frames. Den flat jeg har lavet er den kun til at bestemme

        kvaliteten af mit setup med flat boxen nu og her eller vender man flatboxen

        90 grader hver gang man tager flats?

        mvh

        Johnny

        #122917

        nightsky
        Deltager
          • Neutron star

          Hej Johnny…

          Nu bliver du skuffet.

          Mit flats setup er som tidligere skrevet med halogen. En diffuser maske (tyndt lag skum
          folie) spændt ud over teleskopet og en 100W halogen foran. Mere er der ikke i det. til
          spektroskopi er det det bedste jeg har haft endnu.

          Jeg forsøgte med denne som jeg selv lavede. Gammel monitor bygget om.

          Selve LCD panelet er fjernet og nu er der kun baggrundsmodulet.

          Virker måske godt nok til f.eks. fotometri og fint til astrofotografering i de populære områder,
          men mere krævende ting med skal man nok tænke over følgende spektra. Derfor bruger jeg
          halogen til flats ved spektroskopi.

          Nightsky2014-10-12 17:47:22

          #122919

          Torben Taustrup
          Admin
            • Neutron star

            I øvrigt så har jeg set, at man ude i Ole Rømer Observatoriet simpelthen havde en hvid plade,
            indvendigt i kuplen. Den kunne man så rette teleskopet imod og optage flats. Hvilken lyskilde
            man har brugt ved jeg ikke lige, men den skal selvfølgelig være tilpas diffus.

            I dag er det jo oplagt at bruge lysdioder til belysning af sådan en plade.

            Vi har i øvrigt en diffuser som vi kan sætte på tubusåbningen og så er det muligt at tage sky
            flats inden det bliver helt mørkt.

            mvh
            Torben

            TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

            #122920

            johnny.b.a
            Deltager
              • Super Giant

              Hej Lars

              Jeg er slet ikke skuffet det er jo en fin løsning, næsten nemmere end at begynde at montere halogenlamper i min kasse skulle behovet for disse komme hen af vejen.

              Jeg er allerede ved at planlægge flatboxen til 10 tommeren.

              Mvh

              Johnny

              #122958

              mhansen
              Deltager
                • Nova

                Torben, Domeflats er ganske almindeligt i de professionelle teleskoper. Eller twilight flats.

                I øvrigt vil jeg gerne dele et par andre fif til hvordan man kan lure interessante ting ud af sine kalibreringsframes

                Først DARKs.
                Tag en serie dark frames, fratræk bias, kombinér dem til en master dark (med median) og træk så master framen fra en bias reduceret dark frame. Mål standard afvigelsen og del denne med eksponeringstiden. Dette er et udryk for ccd’ens dark current.

                dark current = sigma(dark) / eks tid

                Herunder ses et IRAF eksempel. Jeg finder at dark current for min M7C ved den givne temperatur var 0.012 (e-)/sec

                Det virkelig interessante her er hvis man har en temperaturreguleret ccd, så kan man tage en række darks ved forskellige temperaturer og lave en dark current profil for kameraet.

                Med en serie BIAS og FLAT frames kan man beregne CCD’ens gain og readout noise.

                Find middelværdien af fire frames mF1, mF2 mB1 og mB2. Find samtidig standardafvigelsen for de de to FLATS trukket fra hinanden og de to BIAS trukket fra hinanden og sæt dem ind i følgende formel

                Gain = (mF1+mF2)-(mB1+mB2) / (sigma(F1-F2))^2 – (sigma(B1-B2))^2

                sigma(F1-F2) betyder at man tager to flat frames og trækker fra hinanden og derefter finder standard afvigelsen.

                RDNoise = gain * (sigma(B1-B2)) / sqrt(2)

                Jeg ved at IRAF har en automatisk rutine til det her. Hvad man skal sørge for når man benytter en hel frame til beregningen, er at der ikke er små unøjagtigheder i billederne. Ellers bliver både middelværdi og standard afvigelse forkert. Så må man udvælge en lille undersektion, som så skal stemme overens for alle fire frames.
                Herunder ses et IRAF eksempel.

                Som det fremgår fandt jeg at Gain = 0.756 e- / ADU og rdnoise = 11.274 e- for min M7C. Man kan også se at jeg har valgt at måle ud fra sektionen x={250,400} og y={250,400} pixels.

                Hvis nogle har lyst, så kan de sagtens sende mig flats, bias og dark frames, så vil jeg gerne forsøge at lave disse beregninger. Specielt interessant kunne det være at få en række darks fra nogle af de temperaturregulerede Starlight Xpress og SBIG kameraer, ved forskellige temperaturer, og så lave dark current profiler.

                ./Michael H

                MHansen2014-10-12 23:50:58

                #122983

                nightsky
                Deltager
                  • Neutron star

                  Hej Michael

                  Udover dokumentation af sit kamera og evt. overvågning af ændringer på kameraet, hvad bruges sådan en profil til i den professionelle verden?

                  Sektionen 250:400, 250:400 er det ikke bare en pixel er det ikke fejl?

                  The syntax for
                  an image section is
                  [beginning-x:ending-x,beginning-y:ending-y]

                  #122984

                  Frank Larsen
                  Moderator
                    • Super Nova

                    arrrh — læs lige definitionen igen

                    Det må være et 150×150 pixel område:
                    x: 250 .. 400 og y: 250..400

                    #122990

                    nightsky
                    Deltager
                      • Neutron star

                      Ååååhhhhh

                      #122996

                      johnny.b.a
                      Deltager
                        • Super Giant

                        Jeg vil helst være fri for stønneri i min tråd

                        Mvh

                        Johnny

                        #123025

                        mhansen
                        Deltager
                          • Nova

                          Jeg kan ikke sige med sikkerhed hvad det bruges til, men jeg kan forestille mig at man med en dark current vs. temperatur profil kan udvælge den mest optimale køletemperatur, da lavere temperaturer jo kræver dyrere udstyr. Men mest af alt er det vist bare for at lave en CCD dark current profil.

                          For almindelige amatørteleskoper tror jeg den eneste brug der rent faktisk er, at man kan se hvor godt ens chip er ved forskellige temperaturer. Men for de fleste amatør kameraer gælder det vel bare om at skrue så meget ned for temperaturen som muligt.
                          Men det kan være smart at regne gain, rdnoise og dark current ud, da de oplyste værdier fra producenten ikke altid helt holder.

                          Og ja, det betyder at man har et 150×150 pixel felt.

                          #123026

                          Mogens.Bildsøe
                          Deltager
                            • Nova

                            Nightsky wrote:

                            …hvad bruges sådan en profil til i den professionelle verden?

                            Hejsa,

                            uden at vide det forestiller jeg mig, at enhver ansøgning om tid på et prof. teleskop skal indeholde oplysninger om eksponerings-skemaer og estimater af de indsamlede datas forventede SNR forhold. For at gennemføre disse beregninger skal man da vist kende de parametre, som Michael nævner???

                            Mogens B2014-10-14 21:57:42


                            Hilsen Mogens B.

                            #123044

                            mhansen
                            Deltager
                              • Nova

                              Mogens B wrote:

                              …hvad bruges sådan en profil til i den professionelle verden?

                              Hejsa,

                              uden at vide det forestiller jeg mig, at enhver ansøgning om tid på et prof. teleskop skal indeholde oplysninger om eksponerings-skemaer og estimater af de indsamlede datas forventede SNR forhold. For at gennemføre disse beregninger skal man da vist kende de parametre, som Michael nævner???

                              Det er helt korrekt, Mogens. Dog er det min opfattelse at de fleste profesionelle observatorier udbyder en eller anden form for tjeneste, hvor man blot skal kende objektets størrelse (punktkilde eller udbredt kilde), magnituden, filtre/grisms, forventet eksponeringstid etc. Gain, rdnoise og dark current indgår så i den automatiserede beregning.

                              #123046

                              mhansen
                              Deltager
                                • Nova

                                Jeg glemte helt at sige at skrive at man også kan lave det nummer med sine BIAS billeder, at man fratrækker masterbias fra et almindeligt bias. Så har man også et udtryk for read-out noise ifa. standard afvigelsen. Men den mest sikre metode, er at benytte udregningerne.

                                MHansen2014-10-15 10:42:52

                                #125348

                                Rudi
                                Deltager
                                  • Neutron star

                                  Det ser godt ud Johnny.

                                  Har du et billede af hvordan den er lavet inden i? Eller måske en skitse?

                                  /Rudi B. Rasmussen

                                Viser 15 indlæg - 16 til 30 (af 31 i alt)
                                • Emnet 'Diffuser til flat-field box' er lukket for nye svar.