› Fora › ASTRO-FORUM › ATM – BYGGEPROJEKTER › Det evige problem… fugt og is i observatoriet!
- Dette emne har 20 svar og 7 stemmer, og blev senest opdateret for 9 år siden af Anonym. This post has been viewed 538 times
-
ForfatterIndlæg
-
31. januar 2015 kl. 11:43 #127957
Anonym- Nova
Hej!
Mit nye rulletagsobservatorium er lige blevet instrumenteret og så kommer problemerne med fugt snigende… Feks var der frost på tubus og lidt på hovedspejl her til morges og det har ikke været brugt i går.
Hvordan har i sikret jeres rulletagsobservatorium mod fugt uden at isolere og lægge aktiv lufttørring, udluftning og varme ind? Eller minimale mængder heraf, jeg har ikke permanent strøm så det skal helst køre på batteri.
Jeg har lavet en ret utæt konstruktion, med vilje, for at få god udluftning, dels med et rimeligt stort gab imellem tag og væg som naturligt kommer i sådan en konstruktion. Men det er stadig ikke super godt, dog langt bedre end det gamle…. 🙂
måske skal mellemrummet skærmes lidt af?
Jeg kan se at nogle skriver på diverse fora at en lille skorsten med en lille blæser som sørger for at holde gang i luften gør underværker. Har nogle her prøvet det?
Hvad med at permanent at have sat varmebånd til spejlene, er der nogle som gør det?
Og hvad med at bruge et scope-cover til teleskop og montering, er det en god løsning?
Mvh
Søren
31. januar 2015 kl. 11:57 #127959
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Hej Søren
Ja, der er et træls problem med fugt. Forleden kunne vi konstatere, at der var kommet en smule
fygesne ind, og den var smeltet til vand, som lå på gulvet. Der var også vanddråber på den
indvendige side af kuplen.
Jeg har tænkt over, hvordan man kan komme problemet til livs, men desværre involverer det
brugen af energi til en lettere opvarmning, og som en konsekvens heraf også behovet for en
vis isolering af bygningen, hvis man vil holde de indvendige dele fugtfrie.
Hvis man laver mekanisk transport af luften ud af observatorierummet, så betyder dette også, at
der vil komme en del mere snavs ind i bygningen – hvis man ikke har et indsugningsfilter på
luftindtrækket.
Da instrumentet er det vigtigste, så kan man som den billigste løsning overveje at pakke det ind i
en isoleret pose og tilføre en smule varme via et varmelegeme i bunden.mvh
TorbenTorben Taustrup 2015-01-31 10:58:09 TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
31. januar 2015 kl. 12:00 #127960
Anonym- Nova
Ja, måske bare køre nogle varmebånd på spejlene under et scope-cover? Min erfaring med grill og grillcovers er dog at der let kommer kondens under dem, så jeg ved ikke om det er løsningen. Måske et cover i GoreTex….
31. januar 2015 kl. 14:10 #127967
helgeDeltager- Giant
Jeg har samme problem med vanddråber på indersiden af kuplen en gang i mellem. Når temperaturen er over 5 grader, kører jeg med en elektrisk affugter. Nu her har jeg blot godt med ventilation. Jeg bruger så et grilldækken over teleskoperne og en rød varmepære på 25W under (fra en dyrehandler). Det er rigeligt til at holde teleskoperne dugfri.
31. januar 2015 kl. 14:40 #127971
nvcDeltager- Super Giant
Hej, FYI, har endnu ikke haft problemer med fugt inde i obs’et. Det blev bygget i 2005. Venligst se nedenstående link over hvordan det tilsyneladende kan undgås/ser ud i dag, tak.
http://www.forum.2astro.dk/forum/topic.asp?TOPIC_ID=2431&whichpage=5
Mvh. Niels
31. januar 2015 kl. 15:37 #127973
helgeDeltager- Giant
Årsagen til at jeg får dråber på kuplen er nok, at den er lavet af solid glasfiber. Altså ikke noget isolerende krydsfiner eller lignende. Derfor bliver den hurtig koldere end dugpunktet, når det er klart vejr, og så kommer der kondens på.
31. januar 2015 kl. 16:08 #127976
Anonym- Nova
Tak for linket, Niels.
Har du prøvet at køre uden radiatoren?
Er seneste udluftningshuller imellem tag og væg?
31. januar 2015 kl. 17:22 #127983
nvcDeltager- Super Giant
Velbekomme Søren.
Nej, den har altid været der, lige fra den første vinter (radiatoren).
Hvad radiator el-forbruget er/har været har jeg ikke styr på, da vi har solceller på vores hustag. Vi er næsten selvforsynende med el, og jeg har derfor ikke målt på dette el-forbrug.
Ja, det er det eneste planlagte større hul der er i konstruktionen. Grundet mit slidsdesign i taget kommer der en håndfuld sne ind ved de større snestorme, så helt tæt er det ikke, men nu er det også den værste form for påvirkning taget kan udsættes for. Det er regntæt, indtil nu, under alle vind/vejr forhold.
Mvh. Niels
31. januar 2015 kl. 17:43 #127984
holmDeltager- Super Giant
Jeg har heller ikke de store problemer med fugt i selve kuplen eller resterende udstyr – det er kun ren og skær udluftning og så er kuplen beklædt med 20mm polyethylen skumplader indvendig (som kendes fra flight-cases o.l….) Har egentlig aldrig tænkt over at jeg IKKE har de store fugt problemer før jeg læser det her…
31. januar 2015 kl. 18:47 #127989
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Vores kuppel er lavet i 6 mm krydsfiner, og den er udvendigt dækket med et tyndt lag glasfiber.
Om det er umagen værd at isolere bygning og kuppel er spørgsmålet. Vi har ikke problemer med
dug på optikken – faktisk kun på refraktorens objektiv.
Det kunne godt lade sig gøre at isolere det hele med 40-50 mm, hvis vi ville, men så skal vi
samtidigt acceptere, at teleskopet vil være lidt tid om at komme ned på udendørstemperaturen.mvh
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
31. januar 2015 kl. 19:25 #127993
nightskyDeltager- Neutron star
Hejsa
Eneste måde jeg har kan håndtere fugt på er ved at affugte eller sætte lidt varme på. Udluft hjælper
ikke, da luftfugtigheden en stor del af året er høj udenfor. Iflg. diverse eksperter er tricket at
sætte varme på eller have en affugter.Da jeg ruller taget af, dannes der næsten altid store mængder fugt fra dug eller is, som skal
fjernes. Desuden giver de store temperatur svinger nogle gange kondens alle mulige mærkelige
steder. Måske ser man dem ikke, men prøv at bruge en fugtighedsmåler.Jeg har prøvet at regne på energi forbruget og det ser ud til at det billigste er at have en
lav-effekts varmeblæser til at køre styret af fugtighed og temperatur.Mine praktiske forsøg viser at en affugter er skruen uden ende, medmindre observatoriet er
meget tæt. Man risiker ganske simpelt at affugteren blot trækker fugt den omgivende luft som
siver ind.Lidt højere temperatur gør lidt det omvendte, her siver den tørre varme luft ud.
Desuden har jeg en varmepære tændt i tubus, året rundt,når den ikke er i brug, det virker fint
til at holde fugt væk og tørre tubus indvendigt. Er i år gået fra 12watt effekt til 30 watt , da
12 viste sig at være for lidt.Så det koster altså kroner at have et tørt observatorium.
Nightsky 2015-01-31 18:27:42 2. februar 2015 kl. 09:28 #128103
Anonym- Nova
Kan man mon klare sig med ren udluftning som Holm skriver han gør? Jeg syntes aldrig min bil som står i carport med 2 helt åbne sider er plaget af fugt udenpå. Andre skriver at en blæser som sørger for heletiden at holde luften i bevægelse gør underværker. What to do? 🙂
5. februar 2015 kl. 07:52 #128185
Anonym- Nova
En ting som tilsyneladende har hjulpet på den duggende optik…. En vask af hovedspejl, det var overraskende beskidt!
7. februar 2015 kl. 12:09 #128301
Anonym- Nova
Fredag morgen…. Igen frost på hovedspejlet, ingen frost på bilen i carporten som ikke havde kørt dagen før, næsten heller ikke noget på monteringen…. Er der mon for lidt udluftning i selve tubus? Har i låg på tubus når den er parkeret i observatoriet?
7. februar 2015 kl. 18:29 #128309
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Ja, vi har låg på tubus. Vi bruger en plastikpose, men har før anvendt et låg med et indbygget
filter, så der har været mulighed for luftgennemstrømning – der var også et filter i bunden af
tubus i forbindelse med blæsermotoren.
Nu er tubus lukket så tæt som muligt for at undgå, at der kommer forurenet luft ind i den.mvh
TorbenTOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
-
ForfatterIndlæg
- Emnet 'Det evige problem… fugt og is i observatoriet!' er lukket for nye svar.