Den fortsatte strid mellem astronomer og kosmologer

[BjarneModerator Super Nova]

Der er i de seneste år udviklet en 5sigma-kløft mellem observerende astronomer og kosmologer om værdien af Hubble-konstanten H0. Astronomer anvender en trinvis kalibrering af type Ia supernovaer, hvorimod kosmologerne anvender den karakteristiske vinkelstørrelse af intensitetsfluktuationer i den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling. Den sidste metode anvender en fysisk model ved navn Lambda-CDM. CDM står for Cold Dark Matter. Man måler vinkeludstrækningen af den såkaldte lydhorisont for et plasma, som indeholder koldt mørkt stof. Vinkeludstrækningen bestemmes af lysets udbredelse i et univers med Einsteins kosmologiske konstant. Denne model giver en ganske nøjagtig bestemmelse af H0 til 67 km/s/Mpc, hvorimod astronomerne finder 73 km/s/Mpc.
Man kalder også Lambda for mørk energi, selvom en sådan energitæthed ikke umiddelbart forklarer, at den skulle være en konstant. Det er kun via det gode fit til data, at man får en konstant værdi, som man derfor kalder Lambda. Man har ikke nogen god forklaring på Lambda. Det har man for den sags skyld heller ikke for mørkt stof.
Når man taler om en krise, skyldes det naturligvis, at forskellen mellem de to metoder til bestemmelse af H0 antyder, Einsteins generelle relativitetsteori ikke gælder over store afstande. Det er stærkt bekymrende, at vi ikke forstår 95% af universets energitæthed. Vi ved heller ikke, hvorfor det kun indeholder stof, men meget lidt antistof. Her er en rapport fra et møde om H0:
https://www.kosmologi.eu/wordpress/?p=4928

[BjarneModerator Super Nova]

Alt håb om fremskridt inden for kosmologien er ikke slukket. Straks efter Einsteins formulering af den generelle relativitetsteori som en helt ny teori for gravitationen indså David Hilbert (en kollega i Berlin), at Einsteins nye feltligninger kunne udledes ud fra den såkaldte Einstein-Hilbert virkning R, hvor R er krumningsskalaren for rumtiden. At R er en skalar betyder, at den er et reelt tal for ethvert punkt i rumtiden. Men man kan også anvende enhver reel funktion f(R) af R til udledning af feltligningerne. Valget af R var det simplest mulige valg. En ny artikel i Nature Astronomy viser, at man også kan danne skivegalakser i en modificeret gravitation baseret på virkningen f(R). Forfatterne finder, at powerspektret for fordelingen af neutralt hydrogen er betydeligt undertrykt i f(R) gravitation. Modellen kan derfor testes ved målinger udført med det kommende Square Kilometre Array.
https://www.kosmologi.eu/wordpress/?p=4930
https://www.skatelescope.org/

[Forfatter]

Indlæg