Deep Sky: 4 appetitvækkere til vinteren

[jensDeltager Giant]

Nu varsler vinteren snart sit kommen, med deraf frosne fingre og næser.

At bruge tiden på at lede efter svage DSO’er er nok ikke det der trækker mest på os visuelle i den kolde tid. Koncentrationen holder sjældent ret længe og vi må en tur ind i varmen og sidde en stund med en kop brændvarm kakao eller kaffe.

Så mit bud i den kolde tid er at gå lidt på opdagelse i Store Hund, Agerskibet og Enhjørningen. Her ligger nemlig nogle prægtige juveler i form af åbne hobe.

Måske ikke ligefrem det der trækker mest af interesse, men giv dem lidt opmærksomhed, ingen vil blive skuffet så længe man holder øjet ved okularet.

Nu er de åbne hobe nemme at finde, så for dobsonejere er dette et must at kunne gå til relativt nemt uden at kulden indfinder sig for hurtigt.

Jeg vil starte ud med Store Hund, hvor vi finder den nok let oversete NGC 2362.

En åben der befinder sig i 5.000 lysår og med en diameter på godt 8 lysår.

Hoben er centreret omkring den kraftige stjerne Tau Canis Majoris og består af meget unge stjerner.

Hoben anslås af være omkring 1 million år gammel og er således nok den yngste hob i Mælkevejen.

Erstattede vi Tau Canis Majoris med Solen, ville Solen lyse med en mag. på 15.5.

Ikke langt fra NGC 2362, ca. 1,25° mod sydøst, ligger en variabel stjerne, nemlig VY Canis Majoris.

Denne stjerne er til dato den størst kendte i vor galakse og er estimeret til værende ca. 2200 gange større end vor egen Sol. Dette er målt ud fra overfladetemperaturen på stjernen.

Hvis vi definerer Jorden som størrelsen på en ært, svarer Solen til en pæn stor badebold på 1 meter i diameter og ville i det størrelsesforhold ligge ca. 100 meter væk.

Resten får I så selv lov at regne ud med VY Canis Majoris.

Herefter vender vi teleskopet mod Agterskibet og besøger M46.

Denne åbne hob rummer en lille planetarisk tåge der skulle være ret nem i lidt større teleskoper.

Tågen er opgivet til at ligge i ca. 3.300 lysårs afstand, mens selve hoben M46, ligger yderliger 1.500 lysår længere væk. Så tågen NGC 2438 er kun “optisk integreret” i hoben.

Måske var dette en skitse værdig?

I Enhjørningen finder vi et par ‘Showpieces’, men dem gemmer jeg lidt væk og retter fokus mod en lille tåge, nemlig Hubbles Variable Tåge.

Den ligger forbundet med den variable stjerne R Monocerotis og skulle ifølge beretninger netop variere i lysstyrke alt efter den variable stjerne.

Et spændende projekt som burde være muligt allerede i en 4″.

God fornøjelse den kommende vinter, selv står disse DSO’er på min liste i vinterens løb. Så lad os håbe på en masse gode frostklare nætter med flot stjernehimmel.

Jens

Jens2008-09-18 22:32:36

[rigoDeltager Super Nova]

og ca. 2200 gange større end vor egen Sol damn!

[mikkellund Giant]

Hej Jens

Fed beskrivelse. Hobe er ganske fascinerende og meget bedre end deres rygte.
Godt med nogle anbefalinger det er altid sjovt.

[niveDeltager Super Nova]

Hej Jens

Jeg får helt lyst til visuelt-astro. Kan jeg bruge min ts 8″ f/5 til noget seriøst eller er det håbløst

Hilsen Nils

[andreas.vDeltager Main Sequence]

Hej Jens!

Rigtig spændende læsning! Det var virkelig intrresant! Der var ihvertfald en masse spændende ting, som jeg kan bruge og en masse spændende objekter, som jeg skal prøve!

Mvh Andreas

[jensDeltager Giant]

Hej Nils.

Det kan du sagtens. Du har et rigtig godt teleskop med en god ydeevne.

Det er stort nok til at se detaljer på en hel del Deep Sky objekter – f/5 er ideelt til den opgave.

Hilsen

Jens

[mhansenDeltager Nova]

Hej Jens..

Må jeg gætte på at den stjerne du omtaler, det må da vel næsten kun være en rød supergigant?? Eller er det ihvertfald den første blå kæmpestjerne i den størrelsesklasse, som jeg har hørt om!!!

Er størrelsen ikke både målt ud fra overfladetemperatur OG absolut/tilsyneladende størrelsesklasse (magnitude)??

Husk på, gutter, at vores egen lille sol vil om ca. 3-4 mia. år vokse sig ca. 100 gange større eller have et omrids på ca. 1 AU (Afstanden fra solen til jorden). Så den bliver altså også temmelig stor. Overflade temperaturen vil naturligvis falde (kun ca. 3000 grader), men man skal nok alligevel overveje et solfaktor 100000000000 når man gå udenfor.

MHansen2008-09-23 14:42:29

[jensDeltager Giant]

Hej Michael.

Du har ret i at det netop er en rød “hypergigant”.

Målingen er estimeret ud fra stjernens overfladetemperatur. Jeg har ikke kunnet læse at man også har brugt lysstyrken i denne beregning.

I 70’erne havde man en mistanke om at Epsilon Aurigae’s usynlige ledsager var den størst kendte stjerne i vor galakse med en overfladetemperatur på 1.500 K.

Det ville omregnet, betyde en diameter på 2.800 gange større end vor egen Sol. Idag ved vi, at det er en skive af støv der forårsager dette lysfald fra Epsilon Aurigae.

Som en lille krølle på disse størrelser, så synes jeg at I der læser denne tråd lige skulle søge på Wikipedia efter “IC 1101”.

Men en lille advarsel er på sin plads forinden; sørg godt for at I sidder solidt plantet i stolen så I ikke falder ned af den når I læser om denne galakse.

Hilsen

Jens

[rigoDeltager Super Nova]

What is the largest galaxy, near or far, discovered to date? How large is it?

The largest galaxies that we know of are giant elliptical galaxies in the centres of clusters of galaxies. They are sometimes called cD galaxies (for giant diffuse galaxies) or BCGs (for brightest cluster galaxies). These galaxies are about 10 times more luminous that a typical galaxy (like the Milky Way) and about 100 times more massive. They can have diameters of more than 6 million light years (compare to about 100 thousand light years for the Milky Way). A good example is the central galaxy in the cluster Abell 2029.

cD galaxies are thought to grow by accreting any galaxy that comes anywhere near them, and in the centre of a cluster this can be a lot of galaxies over the age of the universe – so their mass can grow by a large factor. They usually have an area around them in which no smaller galaxies are found (as they’ve all been ‘eaten’) and a diffuse halo of gas and dust which is thought to be the debris of the smaller galaxies.

[mhansenDeltager Nova]

Nåååh Ja.. Det var Hypergigant, ikke supergigant…

6 millioner lysår… Hmmm.. Godt kan ikke skal krydse den basse, for at komme på arbejde.. Så må man vel have en forbandet god undskyldning for at komme for sent hver dag..

Jeg synes bare meget meget løst at kunne huske fra Freedmans Universe, at apM og abM indgik i størrelsesberegningerne på stjerner. Men, det kan også være min hukommelse der svigter.

Er der nogen af jer der ved om Rho Cassiopeie stadig er det bedste bud på en supernova, indenfor den nærmeste tid. Den er jo gået over i sin pulserings fase og da vist været det i noget tid nu..

[jensDeltager Giant]

Hej igen Michael.

Dér har jeg ikke fulgt så godt med. Da du i sin tid annoncerede Rho Cassiopeiae blev jeg mere ops på den og som jeg dengang skrev skelede jeg ind imellem til den.

Jeg ved ikke om der er andre potientielle kendte stjerner som ligger og “ulmer”.

Vi kan jeg bare se med nova Aquilae som en af de seneste kraftige novaer der pludselig dukkede op.

Måske ligger der endnu een og venter, vi ikke er så opmærksomme på.

Spændende er det i alt fald.

Hilsen

Jens

[Forfatter]

Indlæg