- Dette emne har 23 svar og 7 stemmer, og blev senest opdateret for 3 år, 11 måneder siden af Bjarne. This post has been viewed 1923 times
-
Indlæg
-
clauskaf- Nova
Søren det er ham selv…..Men jeg har lært…..
Torben Taustrup- Neutron star
Som Claus skriver, så er Bjarne selv moderator.
Det var på Bjarnes foranledning, at emnet, Nyt fra Videnskaben blev oprettet.Det som Bjarne skriver om, er for avanceret for de fleste, som et par stykker har givet udtryk for.
Jeg kan ikke gøre mig til dommer over det skrevnes rigtighed eller relevans, da emnerne som regel ligger udenfor mit vidensområde.
Det eneste jeg kan er at opfordre til dialog med Bjarne om de forskellige emner. Det der er vigtigt er selvfølgelig, at det der skrives bliver læst, og bliver det ikke læst, så kan man sætte spørgsmål ved missionen.Da Bjarne i mange år har været ansat ved Institut for Fysik og Astronomi som uddannet astronom, besidder han en masse viden, som vi kan trække på.
Torben
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
astoft- Planet
Tak for jeres venlige indlæg.
Jeg er selv uddannet på observatoriet i København i forrige årtusind.Søren Toft - Virum
EOS 200D, 1620mm f/9 Astro Physics eller 200mm f/5.6 Skywatcher AZ-GTI
Bjarne- Super Nova
Det kommer skam også bag på mig selv, at neutrale hydrogen atomer i tilstanden, hvor elektron og proton har modsat spin, kan leve i 20 år, og så har ESA allerede opsendt flere af disse Galileo satelliter. Ja, er det ikke fantastisk, hvor syret den virkelige verden kan være?
Bjarne- Super Nova
Torben, nu underspiller du vist dine egne evner. Diskutionen er måske også ved at løbe af sporet. Jeg beklager, at jeg lod mig rive med i begejstring over den virkelige verdens tekniske frembringelser. Spørgsmålet var: Hvorfor har ministerierne så mange “styrelser”, når de tilsyneladende ikke har styr på noget som helst? Jeg behøver vist blot at nævne “ejendomsstyrelsen” i universitetskredse. Problemet er, at de offentlige ledere er blevet facineret af fænomenet “Cybernetics”. Jeg har forsøgt at finde den mest sandsynlige oprindelse til fænomenet, som det anvendes i Danmark. Jeg er faldet over Paul Pangaro (PhD)’s “Getting Started Guide to Cybernetics:
https://www.pangaro.com/definition-cybernetics.htmlWhat does the word “cybernetics” mean?
“Cybernetics” comes from a Greek word meaning “the art of steering”. (altså kunsten at styre)Cybernetics is about having a goal and taking action to achieve that goal.
Knowing whether you have reached your goal (or at least are getting closer to it) requires “feedback”, a concept that was made rigorous by cybernetics.
Man skal undervejs sikre en tilbagemelding. Nærmer man sig målet? Et godt eksempel er de “nationale tests” af skolebørn.From the Greek, “cybernetics” evolved into Latin as “governor”. (nærmest skræddersyet for statskundskab).
When did cybernetics begin?
Cybernetics as a concept in society has been around at least since Plato used it to refer to government.
In modern times, the term became widespread because Norbert Wiener wrote a book called “Cybernetics” in 1948. His sub-title was “control and communication in the animal and machine”. This was important because it connects control (actions taken in hope of achieving goals) with communication (connection and information flow between the actor and the environment). So, Wiener is pointing out that effective action requires communication. Later, Gordon Pask offered conversation as the core interaction of systems that have goals.
Wiener’s sub-title also states that both animals (biological systems) and machines (non-biological or “artificial” systems) can operate according to cybernetic principles. This was an explicit recognition that both living and non-living systems can have purpose. A scary idea in 1948.
En maskine med et formål eksisterer ikke i den virkelige verden, som forudsætter årsag og virkning (heraf navnet virkelig).
What’s the connection between “cybernetics” and “cyberspace”?
William Gibson, who popularized the term “cyberspace”, said this in a 1982 interview:
“ ‘Cyber’ is from the Greek word for navigator. Norbert Wiener coined ‘cybernetics’ around 1948 to denote the study of ‘teleological mechanisms’ [systems that embody goals].“ —NY Times Sunday Magazine 2007
Aristoteles’ filosofi er baseret på “teleologiske mekanismer”. Disse er i direkte modstrid med den fysiske verdens forestilling om årsag og virkning.
De digitale algoritmer, som angiveligt skulle være mekanismen bag “cybernetics” skal imidlertid afvikles på en fysisk maskine, som må opfylde den teoretiske fysiks love. Man kan ikke lave databehandling uden for den fysiske verden. Begrebet “cyberspace” er ren ønsketænkning. Man må nødvendigvis tage højde for den fysiske verdens eksistens. Digitaliseringen forgår på fysiske maskiner, som følger de fysiske love.
For mig er “cyberspace” en virkelig syret idé.
Bjarne- Super Nova
Hej Torben
Jeg havde jo egentlig ikke tænkt mig at skrive en bog med synopsis, indholdsfortegnelse og kapitler. Jeg opfatter et forum som et uformelt digitalt medie til udveksling af idéer om aktuelle emner af betydning for naturvidenskaben generelt. Dette indlæg vedrører klassisk filosofi, som i tidligere århundreder blev lært i universiteternes filosofikum og gymnasiernes oldtidskundskab. Efter afskaffelsen af filosofikum for 50 år siden er de fleste med en naturvidenskabelig baggrund af den opfattelse, af klassisk filosofi ikke vedrører os i den naturvidenskabelige verden. Jeg har opdaget, at de mange ministerielle styrelser er baseret på den aristoteliske filosofi for statens styrelse. Dette er af stor samfundsmæssig betydning, da styrelserne administrerer bevillinger både direkte i form af de famøse bindende klimamål og indirekte via universiteternes ejendomsskatter administreret af den lige så famøse Ejendomsstyrelse.
Du spørger: Hvad hjælper det, hvis ingen læser det? Jeg vil være tilfreds med blot nogle få læsere. Lad mig give mig selv som eksempel Jeg lånte som ca. 11-årig Peter Naur og Bengt Strömgrens bog “Strejftog i Universet” på folkebiblioteket. Den udkom i 1954. Den er for øvrigt redigeret af Sara Blædels far Niels Blædel. Den fortæller populært om de nyeste astrofysiske opdagelser fra Palomar Observatoriet. Jeg faldt i 1963 over det første nummer af Nordisk Astronomisk Tidsskrift. Jeg havde på dette tidspunkt ikke hørt om atomuret og radar som metode til bestemmelse af den astronomiske konstant.
Den første er af Mogens Rudkjøbing om “Bestemmelse af den astronomiske længdeenhed ved hjælp af radarobservationer af Venus ved dens nedre konjunktion i 1961” (her behøves ingen synopsis). Den 3. artikel var af Jørgen Otzen Petersen om “Kosmologiens problemer og metoder, I”. Disse to artikler fik mig til at holde tidsskriftet. Jeg har lige siden holdt Astronomisk Selskabs tidsskrift.
Mit motiv er at få blot nogle få til af vælge en uddannelse baseret på naturvidenskabelige metoder i stedet for den populære statskundskab med de bindende mål.
Bjarne- Super Nova
Det er vis på sin plads at henvise til Anja C. Andersen, som er professor i offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi:
https://videnskab.dk/naturvidenskab/nyudnaevnt-stjerneprofessor-tre-aarsager-til-at-videnskab-er-saa-svaer-at-forstaaJeg vil gengive nogle citater fra artiklen:
“En stor del af al forskning er grundforskning, hvor vi tager nogle vigtige, dybe spadestik i vores grundlæggende forståelse af, hvordan verden hænger sammen. Her ved vi ikke altid, hvad vi kan bruge det til, men grundforskningen er et vigtigt afsæt for fremtidig forskning,« siger Anja C. Andersen, professor ved DARK Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.”
Jeg er helt enig. Det drejer sig om vores grundlæggende forståelse af, hvordan verden hænger sammen (ikke om formålet).
“En anden vigtig årsag til, at videnskab er svær at forstå, kan skyldes uklarheden om, hvornår der er en sammenhæng eller blot sammenfald i et forskningsresultat. Den type tvetydigheder inden for forskning kaldes kausalitet og korrelation.”
Det er netop hensigten med mine indlæg at påpege forskellen mellem kausalitet og korrelation.
Sidst, men ikke mindst, er et stort dilemma ved videnskabsformidling, at meget forskning er så kompleks, at det kan være svært at forenkle, mener Anja C. Andersen.
»Når man prøver at formidle eller forenkle det, bliver det i værste fald ligegyldigt eller forkert,« siger Anja C. Andersen.
»Nogle gange er det også svært at formidle, fordi man har et budskab til folk, som de ikke altid er interesserede i at høre,« slutter Anja C. Andersen.
Jeg kender følelsen. Læs selv artiklen.
Anja har en interessant klumme i Weekendavisen med titlen “Fra røgpartikel til planet”, men man skal betale for at få lov til at læse den.
Her er et lille citat fra klummen:“EN AF DE STORE landvindinger med hensyn til observationer af igangværende planetdannelse er det såkaldte ALMA-teleskop, ALMA består af 66 store radioteleskoper, der kan flyttes rundt og, når de er længst fra hinanden, kan stå med en indbyrdes afstand på op til 16 kilometer. Radioteleskoperne kan tilsammen – ved hjælp af en teknik kaldet interferometri, samt brug af en supercomputer – konstruere billeder af kolde astronomiske objekter. Objekterne er meget koldere end de stjerner, vi ser på nattehimlen med øjet”
Jeg kan tilføje: Radiobølgerne, som ALMA anvender, er 1000 gange længere end synligt sollys ved ca. 6000 Kelvin. Dét betyder, at radioteleskopet observerer støv ved den ret kolde temperatur af 6 Kelvin.
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Bjarne
Mht. styrelser og deres tilsyneladende manglende evne til at styre, så tror jeg, at det i høj grad hænger sammen med den måde man organiserer sig og den måde information bevæger sig op og ned gennem hierarkiet.
Nu har jeg været ca. 50 år på arbejdsmarkedet, og jeg har erfaret, at en af de gennemgående mangler i en organisation er, at vigtig information ikke altid når frem til de personer, som skal træffe beslutninger omkring den overordnede drift. Det kan fx være mellemledergruppen, som af forskellige årsager ikke viderebringer vigtig information fra grupper længere nede i pyramiden.
Hos ledelsen går meget af tiden ofte med at skaffe sig et overblik over, hvad der foregår, og har man ikke dette overblik, fordi der mangler information, så er der risiko for, at der træffes forkerte beslutninger.
Siden jeg startede på mit første job, har informationsteknologien taget et kæmpe skridt. I dag kan intet firma fungere uden den digitale teknologi, og går serveren ned, så er der ikke meget andet at gøre, end at sidde og vente på, at systemet kommer op at køre igen. Cyberspace er kommet for at blive 🙂
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Bjarne- Super Nova
Jeg startede med at anvende GIER og jeg er helt sikker på, at IT-udstyr fortsat vil blive brugt ved anvendelse af flydende tal på alle mulige problemer i den virkelige verden med teorier for årsag og virkning. Problemet er selve begrebet “cyberspace” formuleret som reversible algoritmer på hele tal formuleret af psygologer og filosoffer som et digitalt modstykke til Aristoteles’ idé om at bruge Månens bevægelse blandt stjernerne som et universelt ur. Den idé er meget farlig, hvis man ikke sikrer sig med irreversible funktioner i form af hash-funktioner. Det er helt unødvendigt at bruge regning med hele tal. Alle digitale billeder omsættes til flydende tal. Politikernes ønske om at anvende den kunstige intelligens på de hele tal fra “cyberspace” starter med at omdanne dem til koordinater for geometriske figurer. Disse figurer repræsenteres fed flydende tal. Løsningen findes ved gentagne differentialgeometriske transformationer for at opnå en interpolation i de store datamængder. At tale om “cyberspace” i forbindelse med AI er det rene sludder og vrøvl.
Den anden side af sagen er, at de samme tilhængere af “cyberspace” er blevet vildledt af Schrödingers uheldige kat, som kan være både død og levende, indtil låget på kassen åbnes. Dette viser tydeligt (hvad der også var Schrödingers mening), at spontane kvantemekaniske hendfald er irreversible. Dette var selve årsagen til, at man indførte Cyberspace som reversible algoritmer på hele tal. Og årsagen til, at folketinget nægtede at vedtage borgerforslaget om at gå bort fra loven om middelsoltid. Man nægter at gå over til atomtid, da man mener, at atomuret ikke er reversibelt på grund af de spontane overgange. Denne opfattelse er helt forkert, da uret styres af stimulerede ikke spontane overgange. Det grundlæggende problem er, at tilhængerne af Cyberspace mener, at alle fysiske teorier er forkerte. Se selv: Holger ved ikke engang, om han selv eksisterer, ha-ha.
Alternativet er, at hver enkelt borger har sin egen oplevelse af verden. Virkeligheden er blevet erstattet af oplevelsesindustrien. Det der motiverede mig til denne tråd var, at alle museer, herunder museer om naturvidenskab, er blevet en del af oplevelsesindustrien, altså hoteller og sommerhuse.
Jeg er egentlig ikke modstander af AI og oplevelser, Men jeg er modstander af, at “cyberspace” bruges som argument for at erstatte virkelighedem med oplevelser. Jeg ønsker at forvise “cyberspace” til bjerget olympen tæt på Athen, hvor det hører hjemme.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.