Sådan har jeg ikke opfattet det. Det fede ved tiden er, at der er mange privatobservatorier i dag. Tilbage i 70erne var der ikke ret mange, og de professionelle var ufremkommelige. Men det skulle ikke forhindre mig i at opsøge det alligevel. Min astronomiske mentor blev E.V. Petersen, som var en af de legendariske amatører, der satte sit præg i mange år. E.V var privat ven og arbejdskollega med min morfar, så selvom min morfar var død flere år før, så var det nok en nemmere tilgang til E.V. end de fleste andre. Med E.V blev jeg dus med Østervold refraktoren de mange aftener, jeg fik lokket ham til solo seancer. Så jeg fik lært udstyret, så det var nemt, da vi nogle år senere gik igang med Rundetårns observatoriums genåbning. E.V. var en rar mand, med en fin humor og syn på livet. Historierne om dem, som han har mødt og kendt, var underholdende og vildt spændende, fra Hertzprung over Strömgren´s til Luplau Janssen og kvinden over dem næsten alle, Julie Vinter Hansen.