Dark frames på samlebånd

[chrjensen Super Giant]

I løbet af efteråret, har jeg taget fat på astrofoto. Noget jeg ret hurtigt har fundet ud af, er at det sidste jeg har lyst til, er at bruge en time på at optage dark frames i kulden. Og så var det jeg fik en idé…

Det der primært udgør darkframes, er ‘termiske’ elektroner, og derfor temperaturen på detektoren naturligvis vigtig. Men det er jo i princippet underordnet om kameraet er monteret på teleskopet eller ej.

Temperaturen en typisk stjerneklar nat ligger her om efteråret på 5-3 grader – meget i stil med et køleskab. Kunne man smide kameraet – med tildækket sensor og forbundet til en PC – i køleskabet, og så ellers bare skyde en ordentlig omgang darkframes med forskellige eksponeringstider til senere brug?

[jesperDeltager Neutron star]

Det kan du sagtens. Læg det eventuelt i en plastikpose for fugten.

[mr.mox Nova]

Det var faktisk en rigtig god idé!
Tror jeg vil lave et par serier af 30sek, 1min, 2min, 4min, 6min og 10min (mine typiske eksponeringstider) Så har jeg endelig noget at bruge den fototimer jeg har bygget til (bruger normalt pc’en)

Er der nogen der ved hvor vigtig temperaturen er. Hvis jeg laver darks i køleskabet ved 5 grader, kan de så stadig bruges til vinter når det bliver hård frost?

Det er DSLR jeg bruger – umoddet, ukølet

Mr. Mox2009-10-22 00:41:40

[mstauningDeltager Black Hole]

Regn med at du enten fordobler/halvere støjen for hver 6,5¤c (da de fleste enten gør det ved 7 eller 6 grader).

[joergen.kDeltager Nova]

Er der ikke en teoretisk grænse for hvor langt ned i temp et dslr virker i.f.eks -18

de fleste står til 0 grader i instruktions bogen ?

[bobo Giant]

Lige en tanke. I stedet for at tage flere hundrede billeder der skal stakkes. Kunne man så ikke “bare” nøjes med 1-3 perfekte frames, kopierer dem og omdøbe dem??? Og så stakke dem i stedet. En kopi af et billede, er i mine øjne da lige så god som 2 ens, taget efter hinanden. Resultatet er vel det samme

Bobo2009-10-22 23:48:17

[outlookDeltager Super Nova]

I teorien ja, men med tanke på stakningen er det for at få bugt med støjen i billedet og derfor er det i grunden bedre med flere billeder end med få selvom de er perfekte er mit bud.

---

Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

[jespergDeltager Super Nova]

Bobo wrote:

Lige en tanke. I stedet for at tage flere hundrede billeder der skal stakkes. Kunne man så ikke “bare” nøjes med 1-3 perfekte frames, kopierer dem og omdøbe dem??? Og så stakke dem i stedet. En kopi af et billede, er i mine øjne da lige så god som 2 ens, taget efter hinanden. Resultatet er vel det samme

Nej, i en kopi er støjbilledet identisk, i 2 ens exponeringer er støjen tilfældig og dermed ikke identisk.

---

Jesper G.

[mr.mox Nova]

Bobo wrote:

Lige en tanke. I stedet for at tage flere hundrede billeder der skal stakkes. Kunne man så ikke “bare” nøjes med 1-3 perfekte frames, kopierer dem og omdøbe dem??? Og så stakke dem i stedet. En kopi af et billede, er i mine øjne da lige så god som 2 ens, taget efter hinanden. Resultatet er vel det samme 

Humlen med at stakke er jo netop at billederne ikke er perfekte. Støjen i billederne vil være forskellig men det termiske aftryk vil være ens. Ved stakning udjævnes støjen

[chrjensen Super Giant]

Bobo wrote:

Lige en tanke. I stedet for at tage flere hundrede billeder der skal stakkes. Kunne man så ikke “bare” nøjes med 1-3 perfekte frames, kopierer dem og omdøbe dem??? Og så stakke dem i stedet. En kopi af et billede, er i mine øjne da lige så god som 2 ens, taget efter hinanden. Resultatet er vel det samme

Problemet er lige at finde de perfekte darkframes…

Lad os for nemheds skyld tage udgangspunkt i en enkelt pixel. At tage darkframes vil sige at vi lader denne pixel integrere i f.eks 2 min uden at den modtager lys. Der vil blive genereret nogle elektroner i pixlen alligevel pga. termiske fluktuationer i chippen + læk af strøm.

lad os sige at pixlen på de to minutter modtager elektroner for hvad der svare til 1264 ADU. Det kan være gavnligt at se på dette tal som sammensat af to komponenter: En gennemsnitsværdi (dette er gennemsnittet af uendeligt mange darkframes) + tilfældig støj (lad os for nemheds skyld antage at støjen er normalfordelt omkring 0).

Lad os sige i eksemplet ovenfor at det sande gennemsnit er 1000, dvs. at støjen er 264. Næste skud giver 886. Gennemsnittet er stadig 1000, og støjen er -114.

Gennemsnittet mellem de to er 1075, altså kun 75 ADU fra det sande gennemsnit

Hele konceptet med at tage mange darkframes er at isolere det sande gennemsnit. Faktisk vil størelsen på støjen falde med en faktor 1/kvadratroden(N), hvor N er antallet af darkframes. Hvis man leger lidt med formlen, kan man se at ved uendeligt mange darkframes bliver støjen 0.

Der er altså nok ikke nogen vej uden om de mange darkframes hvis det skal være godt.

Hvad man derimod kan gøre for at spare tid, er at skalere sine darkframes i forhold til både temperatur og lukkertid. Bare husk at trække bias frame’en (der isolere den støj der skyldes fejl i udlæsning) fra først, for den skalere ikke med temperatur og lukkertid.

[bobo Giant]

Nåe… Ja det med støjen havde jeg ikke tænkt over, jamen så er der jo en fornuftig forklaring på det. Det havde næsten været alt for nemt, hvis man kunne “nøjes”

[Forfatter]

Indlæg