Da Gaia-Enceladus blev indfanget af Mælkevejen

[BjarneModerator Super Nova]

Mælkevejens forskellige bestanddele med tilhørende rumlig fordeling, kinematik, alder og grundstofmæssig fordeling kan anvendes til at afsløre rækkefølgen af de begivenheder, som førte til dannelsen af Mælkevejen. Dette skyldes, at gamle stjerner med masser under Solens masse er næsten lige så gamle som Universet selv, og deres atmosfæresammensætning i stor udstrækning afspejler sammensætningen af gassen, hvori de blev dannet. Stjernernes baner indeholder desuden information om, hvor de blev dannet, og de kan således afsløre, om stjernerne blev dannet i en ekstern galakse, som blev indfanget og smeltede sammen med Mælkevejen.

Kosmologiske modeller forudsiger, at galakser som Mælkevejen vokser via indfangning af og sammensmeltning med mindre galaksesystemer. Eftersøgning efter aftryk fra indfangningen af mindre galakser i Mælkevejen startede for 20 år siden. Det har været en længerevarende gåde, om Mælkevejen har haft en usædvanlig rolig indfangningshistorie, som muligvis kunne være i modstrid med kosmologiens standardmodel.

The formation of two of the major structural components of the Milky Way

One of the main goals of modern astrophysics is to understand how galaxies form and evolve from the Big Bang until the present-time. The Gaia mission was conceived to unravel the assembly history of our own Galaxy, the Milky Way. Gaia’s recently delivered second data release allows tackling this objective like never before. Here we analyse the kinematics, chemistry, age and spatial distribution of stars in a relatively large volume around the Sun that are mainly linked to two major Galactic components, the thick disk and the stellar halo. We demonstrate that the inner halo is dominated by debris from an object slightly more massive than the Small Magellanic Cloud, and which we refer to as Gaia-Enceladus. The accretion of Gaia-Enceladus must have led to the dynamical heating of the precursor of the thick disk and hence contributed to the formation of this component approximately 10 Gyr ago.

Forfatterne anvender resultater fra Gaia-missionen i kombination med andre data til at konkludere, at Mælkevejens indre stellare halo er domineret af resterne fra en galakse, som var mere massiv end den lille magellanske sky. Denne galakse, som de kalder Gaia-Enceladus, faldt ind Mælkevejen for 10 milliarder år siden. Den relativt massive galakse medførte en dynamisk “opvarmning” af den eksisterende forløber til den tynde skive. Stjerner, som dannes i en skive af gasskyer, starter med relativt lave tilfældige hastigheder omkring en cirkelbevægelse. Man siger, at stjernerne er dynamisk “kolde”. De relativt små tilfældige hastigheder vinkelret på skiven betyder, at skiven bliver tynd (på samme måde som Saturns ringe). Hvis et tungt legeme falder gennem en tynd skive af stjerner, vil stjernernes tilfældige hastigheder omkring en cirkelbevægelse forøges drastisk. Man siger, at stjernerne “opvarmes” dynamisk. Der er ikke tale om en gastemperatur, men om stjernernes tilfældige hastigheder. De større tilfældige hastigheder vinkelret på skiven medfører, at skivens tykkelse forøges betydeligt. Man har længe vidst, at Mælkevejen foruden en tynd skive også har en tyk skive. Man ved nu, at den tykke skive er dannet ved indfangning af Gaia-Enceladus for 10 milliarder år siden.

 

[holger.nielsenDeltager Asteroid]

Det seneste nummer af Sky & Telescope (Juni 2018, side 9) omtaler to små stjernegrupper, kaldet A13 og Triangulum-Andromeda, som i dag befinder sig i Mælkevejsgalaksens halo, men som ikke desto mindre er metalrige. Opdagerne mener, at det kan dreje sig om stjerner fra Mælkevejesgalaksens skive, som for flere milliarder år siden blev slynget ud herfra ved en nær passage af Sagittarius dværggalaksen. Mere information på https://www.thetalkingdemocrat.com/2018/03/triand-a13-part-milky-way-disk/.

Jeg undrede mig lidt over navnet “Gaia-Enceladus”. Forfatterne giver følgende forklaring:
I græsk mytologi var Enceladus en titan, som var afkom af jordguden Gaia og himmelguden Uranos.
Han holdt til under Etna og var ansvalrig for jordskælv. Analogierne er derfor følgende:
1) Barn af Gaia og himlen
2) Var tidligere en kæmpe sammenlignet med Mælkevejsgalaksens nuværende satellitgalakser
3) Var begravet (mytologisk under Etna, her i Gaias enorme datamængde)
4) Var ansvarlig for forstyrrelse i form af jordskælv, her for forstyrrelse af Mælkevejsgalaksen.
Iøvrigt er Enceladus (og Titan) navne på Saturn-måner.

[Forfatter]

Indlæg