Custom program til montering – hvordan?

Fora ASTRO-FORUM TEKNIK – TELESKOPER OG MONTERINGER Custom program til montering – hvordan?

  • Dette emne har 4 svar og 4 stemmer, og blev senest opdateret for 6 år, 6 måneder siden af kimmerrild. This post has been viewed 377 times
Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #163320

    kimmerrild
    Deltager
      • Main Sequence

      Godaften folkens.

      Jeg skal prøve at gøre mig kortfattet.

      Min bror arbejder i et firma som tager billeder af diverse ting i offshore industrien. De vil gerne have noget nyt udstyr som er hyldevarer og fuldautomatisk.

      De har en 600mm canon linse og et canon 5DS camera som de bruger i deres nuværende setup. De vil gerne bygge ders eget udstyr, frem for at leje andres udstyr som de gør primært i dag. Vi snakker om et custom program fra bunden af som både an styre et teleskop og et kamera – der er masser af software derude i dag, men jeg har ikke kunnet finde noget som virkelig passede ind i netop det som vi mente at det skulle kunne, så derfor er resultatet blevet til at bygge softwaren selv.

      Af udstyr tænkte jeg på en meade LX90 8″ hvor man pillede tubus af, og lavede et specialophæng til linse samt kamera.

      Hvad jeg tænker på primært er – de kommandoer som der bruges til at styre en montering, hvad enten den hedder Meade, Celestron eller noget andet, er det den samme protocol der bliver brugt dertil? Er der som sådan forskel de forskellige mærker imellem når det kommer til selve kodningen? Er det et mærke eller brand der er nemmere at styre end et andet brand, hvis det ikke er samme protocol?

      Hvis der er nogen herinde der har en erfaring i at kode til vores monteringer, så kunne jeg virkelig godt tænke mig en hyggelig snak. Der er allerede ansat en fuldtids programmør i firmaet, men da han har nok at se til, så er jeg blevet bedt om at bruge mine kanaler til at finde ud af hvad der evt. kunne lykkes.

      Mange tak,

      Clear skies

      Kim

      #163324

      Lars Malmgren
      Deltager
        • Super Nova

        Måske var det en idé, hvis du præcist forklarede hvordan i forventer/ønsker denne montering fungerer…

        Ellers tag et kik på SkyWatcher AllView monteringen.

        Det er en multi-purpose let montering, der bruges til at tage panorama billeder og kan også benyttes til let astro.

        http://www.apm-telescopes.de/en/mounts-tripods/alt-azimuth-mounts/skywatcher-allview-multi-purpose-mount

        De fleste monteringer “forstår” LX200 kommandoer, men ellers er styringen typisk en propritær protokol.

        Dog er LX200 kontrueret til astro-formål, hvorfor det muligvis ikke kan bruges til jeres formål (som du ikke har beskrevet nærmere).

        #163327

        Rudi
        Deltager
          • Neutron star

          Hej Kim, spændende projekt. Programmøren kan jo bruge ASCOM (AStronomy Common Object Model), der er et åbent initiativ til en standard interface til astronomist udstyr, her iblandt monteringer.

          Det er ret let at bruge, send dette link til jeres programmør så skal han nok finde ud af det:

          http://www.ascom-standards.org/Developer/Index.htm

          /Rudi B. Rasmussen

          #163333

          Frank Larsen
          Moderator
            • Super Nova

            Under Linux vil jeg bestemt pege på INDI – Instrument Neutral Distributed Interface

            https://sourceforge.net/projects/indi/
            http://www.indilib.org/

            #163361

            kimmerrild
            Deltager
              • Main Sequence

              Hej Lars-

              Ønsket er som jeg forstår det, en montering som kan bære dette udstyr på disse 4 kilo, og med en 600mm linse. Den behøver ikke at kunne tage billeder op i zenith, men deropad.

              Der har været flere løsninger på bordet med hvordan de ønsker monteringen skal fungere, men det kommer også lidt an på hvad der er nemmest at programmere.

              Et bud kunne være at de stillede teleskopet op, nulstillede den i level og måske imod den magnetiske nord, hvor den så var i “home” på netop xxx GPS lokalition. Derefter kunne man tage en xbox controller eller en håndcontroller og føre den i den position som den skal begynde at tage billeder. gemme dette punkt, og så føre den til det næste punkt. Derefter kunne softwaren beregne de billeder der skal til for at kunne lave dette panorama. Denne software skulle gerne kunne udhente informationer fra monteringen om lige præcist hvor den ser hen af i forhold til “home”. Disse informationer skal så gemmes i et xml fil eller lignede til senere bearbejdning og til dokumentation.

              Softwaren skal selvfølelig også kunne snakke med kameraet, og tage billeder når monteringen har flyttet sig det den skulle.

              Det er svært at komme mere ind på det Lars, fordi det hele netop er lidt fluffy endnu. Jeg føler mig dog overbevist om at astro monteringer kan det som vi gerne vil. det er jo en maskine med gear, steppermotorere, encodere og andet udstyr… Jeg vil tro at det kunne virke 🙂

              @Rudi – Mange tak, jeg vil sende informationerne videre. programmøren må kunne gennemskue om dette er vejen at gå.

              Generalt – hvordan virer ASCOM? sidder hjernen i håndcontrolleren, som så styrer om drev x skal køre 2 grader den eller den vej? Sender Ascom koordinater til monteringen i form af grader eller X Y koordinater? Efter nærmere eftertane, så er det nok nemmere at google en youtube video om hvordan det fungerer, kontra at du skal skrive et lille essay.

              @Frank. Tak for linket – disse medarbejdere der skal håndtere udstyret og som skal være i felten, de er spædet op med windows. Det vil være en farlig cocktail at blande et nyt OS ind i dette. Disse folk, når de er i felten, så koster spildt arbejde virkelig mange mange penge. Derfor er det vigtigt at vælge den rigtige montering samt software platform fra starten.

              Tak for jeres svar indtil videre.

            Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
            • Emnet 'Custom program til montering – hvordan?' er lukket for nye svar.