- Dette emne har 48 svar og 11 stemmer, og blev senest opdateret for 9 år, 2 måneder siden af astrojensen. This post has been viewed 654 times
-
Indlæg
-
troels- Planet
Det er virkelig underligt som mange folk har det med risikoprocenter.
Ingen fornuftige mennesker ville vente med at få skiftet deres elektriske installationer ud, når de fik at vide, at der var 90% risiko for en katastrofal ildebrand, med en bemærkning som: “Narj, så længe der er lidt tvivl om risikoen, så tror jer ikke, det er umagen værd. Vi må hellere vente til risikoen er oppe på 99,9%”.Eller:
“Nåh, risikoen for at jeg dør af leversvigt er kun 95%. Så er der jo stadig uenighed blandt eksperterne. Jeg kan vist roligt vente med at holde op med at drikke til den den er over 99%.”Da visheden for, at fortsatte stigninger i CO2-udledningerne ville forårsage uforudsigelige og selvforstærkende svingninger i klimaet, for nylig steg fra 95 % til 97%, stod der i Berlingske Tidende: “Tvivlens tid er forbi”.
Jeg ville sige: “Alt over 1% risiko for så alvorlige hændelser er hamrende foruroligende og kræver øjeblikkelig handling.”
Problemet er, at pengene er lige glade med kloden, fremtiden og vores bekymringer. De vil bare have lov til at yngle, som de plejer. Formeringsdriften, hedder det vist. Og arten er fredet.Troels
astrojensen- Neutron star
Problemet er, at pengene er lige glade med kloden, fremtiden og vores bekymringer. De vil bare have lov til at yngle, som de plejer. Formeringsdriften, hedder det vist. Og arten er fredet.
Det er overhovedet ikke det, der er problemet. Problemet er, at der sidder en masse vanemennesker rundt omkring, som er vant til at tjene en masse penge på olie, kul og naturgas og den slags. De kan slet ikke forestille sig, at man kan tjene så gode penge på andet. Og da slet ikke, når forretningen går strygende. At det så skulle lede til global opvarmning kan vist ikke passe? Det er jo slet ikke bevist med sikkerhed…
Pengene gør, som vi giver dem besked på. Havde alle givet sig til at investere voldsomt i ren energi, så skulle du bare se udviklingen på feltet blive skruet voldsomt i vejret.
Thomas, Bornholm
troels- Planet
Thomas,
det var egentlig også det, jeg mente. Men som ret ny her, syntes jeg, at jeg skulle formulere mig lidt forsigtigt.
“En rapport fra finansrådgivningsselskabet Kepler
Cheuvreux estimerer, at de fossile selskaber vil lide et værditab på 28.000
mia. dollar – godt 165 billioner kr. – over de næste to årtier, hvis verden
fastholder og lever op til tograders-målet.”Hvad det koster os andre, at dette ikke sker, er i sagens natur umuligt at beregne. Men det er næppe mindre.
Så er det vist sat på plads.
Troels
landbo- Nova
Den “globale” opvarmning vi har nu er jo intet sammenlignet med hvad vi havde omkring år 1000 e.k. Vi havde jo også ligefrem en “lille istid” omkring år 1650. De udsving tvivler jeg MEGET stærkt på stammer fra afbrænding af fossile brændsler.
Måske der er alt for mange der lever for godt af og prædke dommedag. Vil undlade og lade et par ord falde om min kæphest, religion.
Ups, glemte lige et LINK.
Landbo 2015-01-04 23:04:37
astrojensen- Neutron star
Den “globale” opvarmning vi har nu er jo intet sammenlignet med hvad vi havde omkring år 1000 e.k. Vi havde jo også ligefrem en “lille istid” omkring år 1650. De udsving tvivler jeg MEGET stærkt på stammer fra afbrænding af fossile brændsler.
Varmeperioden fra omkring år 1000 til år 1300 HAR jeg allerede nævnt, samt påpeget, at de ikke kan have menneskelige årsager, da de ikke samtidig var ledsaget af en stigning i atmosfærens CO2-indhold.
MEN: Da den nutidige kraftige temperaturstigning er ledsaget af en enorm forøgelse af atmosfærens CO2-indhold, hvilket aldrig er sket før, samtidig med at vi mennesker udleder enorme mængder CO2, så må det anses for ekstremt sandsynligt, at det er vores skyld, at temperaturen stiger så hurtigt.
Den lille istid kan imidlertid godt være menneskeskabt, med omvendt fortegn, da den startede omtrent samtidig med, at pesten udryddede mellem 30% og 50% af Europas befolkning. Dette forårsagede en massiv genvækst af Europas skove, samt skovvækst på marginaljorder der blev opgivet, da befolkningstallet faldt og de resterende bønder kunne nøjes med at dyrke den bedste jord. Den kraftige skovvækst bandt selvfølgelig store mængder CO2, hvilket sammen med den faldende solaktivitet (Maunders minimum), forklarer de ekstremt kolde vintre i de følgende århundreder. Også gletcherne i Alperne og Norge fik en stor renæssance.
Thomas, Bornholm
Astrojensen 2015-01-05 10:01:30
edbbob- Super Nova
Nogle gange når jeg læser “klima-benægternes” udtalelser bliver jeg forundret. Hvis 97% af de forskere som beskætiger sig med emnet siger at der er noget helt galt, og at det kan have alvorlige konsekvenser for menneskeheden, forstår jeg ikke at man vil spille hazard baseret på de sidste 3%, med mindre man ejer en oliekilde.
Energi er verdens største deløkonomi (efterfulgt af våben, og dernæst narko), og der er ufatteligt mange penge på spil. Men for Otto Normalforbruger, drejer det sig i virkeligheden mere om, hvilken verden han vil overlade til børnene og børnebørnene.
Fornylig prøvede jeg at spørge en af de mere hardcore benægtere jeg kender, hvad der fik ham til at holde så stædigt fast i de 3%. Da han havde fået talt sig lidt varm, gik det op for mig, at det for ham skyldtes at han var træt af de “kloge eksperter” på en masse andre områder. Mht. den globale opvarmning var det nemt at pege på at man ikke var enige. Pointen med konsekvenserne overså han fuldstændigt, i hans iver efter at kunne påpege at “der altså også er andre som mener…”.
På tilsvarende måde ser man ofte argumenter som “den lille istid”, solaktivitet eller klassikeren: Når DMI ikke engang kan spå om vejret om en uge, så…
Selv hvis de 3% (hvoraf en stor del er financieret af olieselskaberne) har ret og den globale opvarmning ikke er menneskeskabt, ville det så være en katastrofe at omlægge energiforsyningen til noget mere langtidsholdbart og noget som var bedre for kloden???
De fleste af os astro tosser ved f.eks. lidt om Solen, og en del ved noget om energi. Al den energi vi har mulighed for at udnytte, inkl. afbrænding af fossile brændstoffer, kommer jo alligevel fra solen. Jeg så også at den næste fuisons reaktor sandsynligvis vil fungere. Altså at den ikke bare kan køre i små korte bursts. Det kunne f.eks. være et smart sted at bruge nogle flere forskningskroner.
Vh
Morten
troels- Planet
Tak Thomas,
dejligt når nogen har sat sig ind i tingene og ikke kun set et par overfladiske videoer på YouTube.De fleste af de “mærkelige” klimasvingninger i de sidste 100.000 år, incl. istiderne og “Den lille istid” kan forklares ved et samspil mellem langperiodiske ændringer i jordens aksehældning, præcession og diverse baneparametre. Citat fra IPCC-rapport:
5.2.1.1 Orbital Forcing
The term ‘orbital forcing’ is used to denote the incoming solar radiation
changes originating from variations in the Earth’s orbital parameters
as well as changes in its axial tilt. Orbital forcing is well known from
precise astronomical calculations for the past and future (Laskar et
al., 2004). Changes in eccentricity, longitude of perihelion (related to
precession) and axial tilt (obliquity) (Berger and Loutre, 1991) predominantly
affect the seasonal and latitudinal distribution and magnitude
of solar energy received at the top of the atmosphere (AR4, Box 6.1;
Jansen et al., 2007), and the durations and intensities of local seasons.
Obliquity also modulates the annual mean insolation at any given
latitude, with opposite effects at high and low latitudes. Orbital forcing
is considered the pacemaker of transitions between glacials and
interglacials (high confidence), although there is still no consensus on
exactly how the different physical processes influenced by insolation
changes interact to influence ice sheet volume (Box 5.2; Section 5.3.2).
The different orbital configurations make each glacial and interglacial
period unique (Yin and Berger, 2010; Tzedakis et al., 2012a). Multi-millennial
trends of temperature, Arctic sea ice and glaciers during the
current interglacial period, and specifically the last 2000 years, have
been related to orbital forcing (Section 5.5).Ligesom solpletters, kondensstribers og vulkaners bidrag er analyseret og kvantificeret.
Alligevel trækkes disse forhold igen og igen frem som kendsgerninger, der modsiger klimamodellerne og overses/skjules af den etablerede videnskab.Faktisk fortæller astronomien os, at jorden netop nu er i gang med en afkøling, fordi vi nærmer os en istid. Den kan ses på kurvernes langsigtede tendens lige til omkring 1850. Det er selvfølgelig meget godt, at drivhusgasserne får bremset dette. Men det går bare alt for hurtigt, og har allerede nu overhalet afkølingen markant.
Troels
morten- Super Nova
Astrojensen wrote: Denne artikel hævder, at solindstrålingen varierer en hel del over tid:
Jeg forsøger pt. at blive medlem af Research Gate, så jeg kan downloade hele artiklen.
Thomas, Bornholm
Linket til den artikel du vil se er her
https://dl.dropboxusercontent.com/u/27494488/bornholmerthomas.pdf
morten 2015-01-05 21:38:46
outlook- Super Nova
Landbo wrote: Den “globale” opvarmning vi har nu er jo intet sammenlignet med hvad vi havde omkring år 1000 e.k. Vi havde jo også ligefrem en “lille istid” omkring år 1650. De udsving tvivler jeg MEGET stærkt på stammer fra afbrænding af fossile brændsler.
Måske der er alt for mange der lever for godt af og prædke dommedag. Vil undlade og lade et par ord falde om min kæphest, religion.
Ups, glemte lige et LINK.
Naahh, og det er en udbredt misforståelse, at den “lille istid” kun var begrænset til nemlig dens minimum eller bedre kendt som Maunders minimum. Men som det udtrykkes på engelsk her:“The Little Ice Age is a period between about 1300 and 1870 during which Europe and North America were subjected to much colder winters than during the 20th century. The period can be divided in two phases, the first beginning around 1300 and continuing until the late 1400s. There was a slightly warmer period in the 1500s, after which the climate deteriorated substantially. The period between 1600 and 1800 marks the height of the Little Ice Age”.Bare for at undgå rod i begrebet.
Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting
landbo- Nova
Astrojensen wrote:
Den “globale” opvarmning vi har nu er jo intet sammenlignet med hvad vi havde omkring år 1000 e.k. Vi havde jo også ligefrem en “lille istid” omkring år 1650. De udsving tvivler jeg MEGET stærkt på stammer fra afbrænding af fossile brændsler.
Varmeperioden fra omkring år 1000 til år 1300 HAR jeg allerede nævnt, samt påpeget, at de ikke kan have menneskelige årsager, da de ikke samtidig var ledsaget af en stigning i atmosfærens CO2-indhold.
MEN: Da den nutidige kraftige temperaturstigning er ledsaget af en enorm forøgelse af atmosfærens CO2-indhold, hvilket aldrig er sket før, samtidig med at vi mennesker udleder enorme mængder CO2, så må det anses for ekstremt sandsynligt, at det er vores skyld, at temperaturen stiger så hurtigt.
Den lille istid kan imidlertid godt være menneskeskabt, med omvendt fortegn, da den startede omtrent samtidig med, at pesten udryddede mellem 30% og 50% af Europas befolkning. Dette forårsagede en massiv genvækst af Europas skove, samt skovvækst på marginaljorder der blev opgivet, da befolkningstallet faldt og de resterende bønder kunne nøjes med at dyrke den bedste jord. Den kraftige skovvækst bandt selvfølgelig store mængder CO2, hvilket sammen med den faldende solaktivitet (Maunders minimum), forklarer de ekstremt kolde vintre i de følgende århundreder. Også gletcherne i Alperne og Norge fik en stor renæssance.
Thomas, Bornholm
Der er så noget jeg ikke helt fik med Thomas, undskyld.
Men udsagnet om udrydningen af Europas befolkning har jeg det utroligt svært med da der ikke var ret mange mennesker bosat på det tidspunkt. Desværre har jeg ikke rigtig nogle tal for Europa fra år 0 til i dag. Men på verdensplan regner man vist med at det magiske tal på en milliard indbyggere først blev overskredet omkring år 1800 LINK.
Men vi kan forhåbentelig nok blive enig om at vi er alt alt for mange mennesker bosat på jorden til vor klode overlever, som vi kender den i dag.
morten- Super Nova
Interessant tråd.
Pestepidemierne specielt den omkring 1350, men også en i ca 500 udryddede ca halvdelen af Europas befolkning. Derom er der vist bred enighed. Der var ikke så mange mennesker i Europa på den tid, men landet var opdyrket, så forholdet mellem skov og dyrket land tror jeg sagtens kan have blevet markant påvirket som Thomas skriver.
Læste i øvrigt i juleferien to populære bøger om dansk medicinalhistorie, Dødens teater og smitstof. Ganske underholdende læsning. Det er ufatteligt så svinsk vore forfædre levede bare for 150 år siden. Ikke så mærkeligt at de store epidemier holdt befolkningstallet nede.
astrojensen- Neutron star
Men udsagnet om udrydningen af Europas befolkning har jeg det utroligt svært med da der ikke var ret mange mennesker bosat på det tidspunkt.
Befolkningstallet var ganske vist ikke astronomisk, men til gengæld havde de et, set med vore øjne, særdeles ineffektivt landbrug, som lagde beslag på store arealer per person. Én hektar ager krævede nemlig otte hektar græsning og tyve hektar eng, til at føde det antal køer og får, der kunne levere gødning til den ene hektar, så den gav et rimeligt udbytte. Og udbyttet per hektar var alligevel lavt. Omtrent seks til otte fold, forstået på den måde, at såede man 100kg korn, så fik man 600 – 800 kg korn igen. I dårlige år fik man kun tre fold! Så havde man én til udsæd, én til skat og én til det daglige brød… I dag dyrker man 30 – 50 fold og behøver ikke enorme arealer til husdyr, fordi man kan hive kvælstof ud af luften og lave kunstgødning.
Og der blev brugt enorme mængder træ til huse, redskaber, skibe og ikke mindst brændsel. Ikke kun til den daglige madlavning og varme, men også til kalkbrænding, saltsydning, tjæreproduktion, kulsvidning til smedjer og jernsmeltning, etc. etc. Det er let at se, at en reduktion i befolkningstallet på mellem 30% og 50% vil medføre en enorm genvoksning af skove på overgivne heder og overdrev og i forhuggede skove.
Som et eksempel kan nævnes Hammershus på Bornholm. En del af bøndernes skat bestod i brænde, som de selv skulle hugge, enten i egen skov eller i Almindingen, samt køre op til Hammershus på egen vogn. Hammershus slugte 1500 rummeter brænde om året og dertil kom omtrent det samme til kalkovnene. Man brugte meget kalk og cement, da borgen var under nærmest konstant udvidelse eller reparation. Dertil kom naturligvis bøndernes eget forbrug. Det kan næppe forbavse, at Almindingen snart var reduceret til nogle få rester i de mest utilgængelige klippedale.
Thomas, Bornholm
landbo- Nova
Astrojensen wrote:
Men udsagnet om udrydningen af Europas befolkning har jeg det utroligt svært med da der ikke var ret mange mennesker bosat på det tidspunkt.
Befolkningstallet var ganske vist ikke astronomisk, men til gengæld havde de et, set med vore øjne, særdeles ineffektivt landbrug, som lagde beslag på store arealer per person. Én hektar ager krævede nemlig otte hektar græsning og tyve hektar eng, til at føde det antal køer og får, der kunne levere gødning til den ene hektar, så den gav et rimeligt udbytte. Og udbyttet per hektar var alligevel lavt. Omtrent seks til otte fold, forstået på den måde, at såede man 100kg korn, så fik man 600 – 800 kg korn igen. I dårlige år fik man kun tre fold! Så havde man én til udsæd, én til skat og én til det daglige brød… I dag dyrker man 30 – 50 fold og behøver ikke enorme arealer til husdyr, fordi man kan hive kvælstof ud af luften og lave kunstgødning.
Og der blev brugt enorme mængder træ til huse, redskaber, skibe og ikke mindst brændsel. Ikke kun til den daglige madlavning og varme, men også til kalkbrænding, saltsydning, tjæreproduktion, kulsvidning til smedjer og jernsmeltning, etc. etc. Det er let at se, at en reduktion i befolkningstallet på mellem 30% og 50% vil medføre en enorm genvoksning af skove på overgivne heder og overdrev og i forhuggede skove.
Som et eksempel kan nævnes Hammershus på Bornholm. En del af bøndernes skat bestod i brænde, som de selv skulle hugge, enten i egen skov eller i Almindingen, samt køre op til Hammershus på egen vogn. Hammershus slugte 1500 rummeter brænde om året og dertil kom omtrent det samme til kalkovnene. Man brugte meget kalk og cement, da borgen var under nærmest konstant udvidelse eller reparation. Dertil kom naturligvis bøndernes eget forbrug. Det kan næppe forbavse, at Almindingen snart var reduceret til nogle få rester i de mest utilgængelige klippedale.
Thomas, Bornholm
Er møj skeptisk. Det er begrænset hvor store arealer man har haft under arn den gang. Det er meget begrænset hvad man kunne nå og så samt høste pr håndkraft og sejl. Husdyrene blev vogtet af en hyrde hvor der tilfældigt var græs og grisene gik og roede i skoven. Kan desværre ikke se det hænger sammen nogle steder få folk og store opdyrkede arealer.
Lige hvordan det var med Hammershus skal jeg ikke gøre mig klog på. Ved man tømte Læsø for træ til saltsydning, engang i fordums tid. Den gang var en vogn et uhyre kostbart redskab, tvivler derfor meget det var hver mands eje. Derfor er det ret begrænset hvad man kunne nå og flytte af træ ud over til ens ildsted. Træ til skibsbygning blev der først brugt meget af op i 1800 tallet.
edbbob- Super Nova
Så vidt jeg har læst, var en af grundene til at pesten udryddede så mange mennesker, at man havde haft en række år med ringe høst, og at der havde været hungersnød i Europa. Derfor var folk afkræftede da pesten hærgede.
astrojensen- Neutron star
Er møj skeptisk. Det er begrænset hvor store arealer man har haft under arn den gang. Det er meget begrænset hvad man kunne nå og så samt høste pr håndkraft og sejl. Husdyrene blev vogtet af en hyrde hvor der tilfældigt var græs og grisene gik og roede i skoven. Kan desværre ikke se det hænger sammen nogle steder få folk og store opdyrkede arealer.
Lige hvordan det var med Hammershus skal jeg ikke gøre mig klog på. Ved man tømte Læsø for træ til saltsydning, engang i fordums tid. Den gang var en vogn et uhyre kostbart redskab, tvivler derfor meget det var hver mands eje. Derfor er det ret begrænset hvad man kunne nå og flytte af træ ud over til ens ildsted. Træ til skibsbygning blev der først brugt meget af op i 1800 tallet.
Du trænger til lidt historielektion i hverdagshistorie. Som nævnt havde man ikke enorme arealer opdyrket, men ret store arealer med græs eller lynghede til husdyrgræsning, der dermed ikke var skovbevokset. De enorme lyngheder i Jylland (og på Bornholm!) er f.eks. menneskeskabt gennem skovhugning og kontinuerlig græsning (får) og afbrænding, for at holde begyndende skovbevoksning nede og lade lyngen skyde nye, grønne skud, som fårene kunne æde.
En rask mand kunne dengang slå cirka en tønde land om dagen med le, enten korn eller græs til hø. En tønde land er 5512 m2. Jeg kan selv slå med le (dog ikke en hel dag) og det går forbløffende hurtigt, når man er vant til det. Jeg kan let slå en græsplæne på nogle hundrede kvadrameter på en lille times tid uden nogen større anstrengelse. Leen afløste seglet som kornhøstningsredskab netop i middelalderen. Tilsvarende kan man let tilså flere tønder land om dagen med håndkraft. Jeg har selv prøvet det. Jeg har spredt flere hundrede kilo kunstgødning på nogle hektar jord hjemme hos mine forældre på nøjagtig samme måde som man sår korn med hånd og det tog kun nogle timer og var ikke noget hårdt arbejde.
Pløjning var faktisk før noget af markarbejdet, der tog længst tid. Hjulploven, der var det foretrukne fra middelalderen og frem til omkring 1820, var en stor og tung sag. Man kunne næppe pløje mere end mellem en kvart og en halv tønde land om dagen, men på den anden side er pløjningen ikke noget, der skal gøres færdigt samme dag, som det er påbegyndt, så man tog sig den tid, det måtte tage.
Ang. befolkningstallet, så boede der omkring 1750 sådan cirka 5000 mennesker på Bornholm. Bornholm er (eller var!) statistisk ret sikkert 1% af Danmark, areal- og befolkningsmæssigt, så Danmark har altså haft en befolkning på 500.000 i midten af 1700 tallet. Det passer meget godt med, at landet havde en befolkning på omkring en lille million i middelalderen lige før pesten satte ind, hvorefter den blev halveret og holdt dette niveau indtil midten af 1700 tallet, hvorefter “kartoflerne, freden og vaccinen” forøgede befolkningen voldsomt gennem lavere dødelighed.
http://www.middelalderskeletter.dk/befolkningen.asp
Ang. vogne, så ejede alle bøndergårde en vogn. Man kunne ganske enkelt ikke fungere uden. Ikke alle husmænd ejede en vogn, da mange ikke havde kreaturer eller heste, der kunne trække den. En hjulbør eller trækvogn havde dog næsten alle. Vognene var dog ikke store og kunne ikke bære særlig store læs. Lasteevnen for en Bornholmsk fastvogn, der er meget primitiv og meget vel kan have aner helt tilbage fra middelalderen, ligger på omtrent ét tons og det har krævet to gode heste eller okser, eller fire mindre gode ditto, at trække den på datidens elendige veje, men trække den skulle de, for de Bornholmske bønder betalte en del af deres skat i ægt, dvs. vognmandskørsel for “slottet” (Hammershus). Hver går skulle stille med hest, vogn og kusk to dage om året. Bønderne på den sydlige del af Bornholm led dobbelt under afgiften, da de havde en hel dags kørsel frem og tilbage, så de reelt svarede fire dages skat, men kun blev skrevet for to. Nogle hyrede bønder på nordlandet til at køre for sig.
Og der blev bygget MASSER af skibe i middelalderen. Der var masser af fiskere og færgemænd, der krævede både og småskibe og et utal af købmænd med egne skibe, samt naturligvis flåden. Og mange skibe strandede hvert år, så tonnagen måtte fornyes hele tiden. Og tror man, at der ikke skibedes store mængder gods over vandet mellem landene, så tager man grueligt fejl. Der sejledes mange tusindvis af tons korn, saltede sild, levende kreaturer (ingen kølecontainere!), heste, brænde, vin, tegl, mursten og alt mulig andet over havet mellem Danmark og Sverige, Norge, Hansestæderne, Polen og Rusland. Ja, på Bornholm havde mange bønder egne småskibe, som de brugte til at eksportere deres produkter til udlandet med. Derved gik kongen naturligvis glip af toldindtægter (der var told på udførsel af visse varer) så det harcelerede han naturligvis en hel del over, men det hjalp ikke stort på de egenrådige bornholmske bønder, der lystigt smuglede videre.
Thomas, Bornholm
Astrojensen 2015-01-05 23:30:24
- Emnet 'Chemtrails!#¤%' er lukket for nye svar.