Chemtrails!#¤%

Fora ASTRO-FORUM OFF TOPIC Chemtrails!#¤%

  • Dette emne har 48 svar og 11 stemmer, og blev senest opdateret for 9 år, 2 måneder siden af astrojensen. This post has been viewed 653 times
Viser 15 indlæg - 16 til 30 (af 49 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #126771

    astrojensen
    Deltager
      • Neutron star

      Denne artikel hævder, at solindstrålingen varierer en hel del over tid:

      http://www.researchgate.net/publication/260282307_Global_Dimming_and_Brightening_International_Workshop_of_the_Israel_Science_Foundation_on_Global_Dimming_and_Brightening_Ein_Gedi_Israel_1014_February_2008

      Jeg forsøger pt. at blive medlem af Research Gate, så jeg kan downloade hele artiklen.

      Det er bemærkelsesværdigt, at solindstrålingen iflg. artiklen ligger 2-3 watt/m2 under gennemsnittet for årtierne ultimo 1950 til ultimo 1980, hvor vi netop havde en hel del flere klare nætter i gennemsnit end nu, samt flere kolde vintre. Efter 1990 sker en forøgelse af solindstrålingen og vejret bliver varmere og mere skyet. Dette sammenfalder med mine egne observationer.

      Det kunne være virkelig interessant at vide, hvordan solindstrålingen så ud nu, i forhold til tidligere årtier og gennemsnittet. Hvis den følger en omtrentlig sinuskurve (min hypotese), med en periode på ca 60 år, altså med et minimum cirka omkring 1973 – 75, så burde maksimum være omkring 2003 – 5, hvilket passer virkelig godt med artiklens indikation af, at indstrålingen var stigende med et par watt/m2 i de sidste to årtier indtil 2008, hvor den er skrevet. Så burde vi have passeret toppen og igen nærme os gennemsnittet omkring 2018 – 2020, indstrålingen altså være faldende, og med minimum i 2032 – 2035. Vi burde altså kunne se frem til flere kolde vintre og flere klare nætter, med bedre transparens.

      Dette er naturligvis ren spekulation og hypotese fra min side. Kommentarer?

      Jeg har sammenlignet med forekomsten af isvintre i Danmark og det passer faktisk virkelig temmelig godt, bortset fra vintrene i starten af 2.Verdenskrig, hvor solindstrålingen iflg. en 60-årig sinuskurve burde være tæt på maksimum, samt 1995-96, der dog stadig er ret tæt på skæringspunktet for gennemsnittet. Og selvfølgelig kan der altid være enkeltstående fænomener, det er mere gennemsnittet, vi er interesserede i her, og det synes at bekræfte teorien ret godt.

      Thomas, BornholmAstrojensen2015-01-04 12:43:23

      #126773

      proshot
      Deltager
        • Giant

        Meget interessant læsning der Thomas.

        Tak fordi du gav dig tid til at lave researche og poste det her.

        Så skal vi jo nok ikke være bange for globalopvarmning, da det med sandsynlighed køre i en cyklus med disse – og + grader igennem en generation. Altså i øjeblikket er der blevet 2-2½ grad varmere på verdensplan. Så når vi når 2030, så vil graderne være dykket ned igen.

        #126775

        nightsky
        Deltager
          • Neutron star

          Modig konklusion- så fordi Thomas har en hypotese, så er global opvarmning afblæst.

          #126776

          astrojensen
          Deltager
            • Neutron star

            Nej, så let tror jeg ikke, det går. Variationen i solindstråling kan meget vel være en naturlig variation, der ligger oven i den globale (menneskeskabte) opvarmning. Man kan forestille sig en kurve for den gennemsnitlige temperatur, der er jævnt stigende, men hvor den stiger lidt mindre eller mere nogle årtier end andre, hvis du kan følge mig.

            Den globale opvarmning er et faktum, der blev erkendt allerede i 1950’erne (jeg skal ved lejlighed scanne en artikel fra et tysk tidsskrift, med en interessant artikel fra 1950).

            At den nuværende opvarmning er menneskeskabt synes der ikke at være tvivl om, da tidligere varmeperioder ikke opviser tilsvarende forøgelse af kuldioxidindholdet, f.eks. varmeperioden fra omkring år 1000 til 1300, hvor Grønland blev koloniseret og man kunne dyrke vin i nordtyskland.

            Thomas, Bornholm

            #126778

            proshot
            Deltager
              • Giant

              Rolig nu (Lars) Nightsky 🙂

              Global opvarmning er noget magterne har skabt, så vi kan betale en god mængde afgift på den forurening vi laver

              Spøg til side, for vi skal passe på moder jord, for give den videre til de næste generationer.

              Læste engang en artikel om jordens rotation og dens ændring, som skaber klimaet derefter. Men er ikke helt inde i det emne endnu.

              Fandt så lige denne video som illustrere hvad vi kan forvente i fremtiden, selvom jeg synes det virker for hysterisk.

              Link til video.proshot2015-01-04 14:43:27

              #126779

              astrojensen
              Deltager
                • Neutron star

                Global opvarmning er noget magterne har skabt, så vi kan betale en god mængde afgift på den forurening vi laver

                Den falder vist til jorden med et brag, når man ser på, hvor lidt der betales i afgift på de mest CO2 belastende ting rundt omkring i verden. Især i USA.

                De siddende regeringer ville vist hellere end gerne have været fri for al polemikken omkring CO2, så de kunne blive fri for at tage stilling til problemet.

                Thomas, Bornholm

                #126780

                proshot
                Deltager
                  • Giant

                  Det skaber jo arbejde at have CO2 polemikken kørende, og der bruges meget energi på det.

                  Så det jo på en måde en god ting, at der er noget at snakke om, og på samme måde giver det indblik i andre ting ang. klimaet, samt folk bliver uddannet indenfor område, og videre 🙂

                  Thomas. Lægger den tyske artikel ikke på nettet et eller andet sted? Venter spændt på at læse den.

                  Mvh Berk.

                  #126781

                  astrojensen
                  Deltager
                    • Neutron star

                    Fandt så lige denne video som illustrere hvad vi kan forvente i fremtiden, selvom jeg synes det virker for hysterisk.

                    Hvad hysterisk var der i den? Det var i øvrigt 100% korrekt, på nær at aksehældningen også varierer, mellem omtrent 22° og 24°.

                    http://en.wikipedia.org/wiki/Axial_tilt

                    Desuden glemte de at nævne, at jordens afstand til solen varierer ganske mærkbart og at årstiderne har ulige længde på den nordlige og sydlige himmel. Den nordlige sommer er længere end den sydlige, fordi vi da er længere fra solen, så jorden bevæger sig langsommere i sin bane.

                    De glemte også at nævne, at vi da vil kunne se stjernebilleder, der i dag ligger langt mod syd, når himlens tilsyneladende omdrejningspunkt flytter sig mod syd. Til gengæld vil nogle af dem, vi kan se i dag, forsvinde under horisonten. Orion vil f.eks. kun lige stikke hovedet op over horisonten og vil man se M42, så må man rejse langt ned i Europa.

                    Prøv selv at skrue tiden 10000 år frem i Stellarium. Det er meget instruktivt og underholdende.

                    Thomas, Bornholm

                    #126783

                    astrojensen
                    Deltager
                      • Neutron star

                      Thomas. Lægger den tyske artikel ikke på nettet et eller andet sted? Venter spændt på at læse den.

                      Nej, den står i et gammelt, tysk tidsskrift, jeg fik foræret sammen med en masse andet, for noget tid siden.

                      Thomas, Bornholm

                      #126784

                      astrojensen
                      Deltager
                        • Neutron star

                        Det skaber jo arbejde at have CO2 polemikken kørende, og der bruges meget energi på det.

                        Ja og nej. Der skabes selvfølgelig en del “grønne jobs”, men der er MANGE flere CO2-producerende jobs og industrier, der er i fare, hvis man holder de to op mod hinanden. Det er også derfor, kampen mellem dem er så bitter og benægtelsen så hård.

                        Thomas, Bornholm

                        #126786

                        proshot
                        Deltager
                          • Giant

                          Det var nu også akselhældningen jeg hentydede til, da jeg skrev hysterisk 🙂

                          Men så en dokumentar på discovery sidste uge, og der var de også inde på at jordens rotation aftager stille og roligt i hastighed med tiden. Vi har måske følt lidt til det, med de sidste vejr kartetrofer der har været de sidste par år. Ifølge dokumentaren skulle det jo blive meget mere ustabilt. Pga, havstrømmnene bliver påvirket af det.

                          OK, jeg læser den når du smider den op på et tidspunkt 🙂

                          Troede slet ikke, man kunne spole stellarium så meget tilbage i tiden. Har max kørt den 2 dage tilbage. Det må prøves.proshot2015-01-04 15:57:56

                          #126789

                          astrojensen
                          Deltager
                            • Neutron star

                            Aftagningen af jordens rotation er så langsom, 0,0017 sekund per 100 år, at det er nærmest helt ligegyldigt, bortset fra målinger der kræver yderst nøjagtige tidsangivelser, såsom den nøjagtige angivelse af en solformørkelses begyndelse og slutning mange tusind år frem eller tilbage i tiden.

                            Hvordan det skulle kunne påvirke vejret, kan jeg ikke se, slet ikke på kort sigt.

                            *

                            Du kan køre Stellarium tilbage til år 8999 f.kr. eller frem til år 100000.

                            Thomas, Bornholm

                            #126795

                            proshot
                            Deltager
                              • Giant

                              Nu er der jo intet der er ligegyldigt, for når man kæder det hele sammen, så vil du jo få en kraftigere virkning. Ozon laget, indlandsisen, og det er blevet varmere, plus jordens rotation aftager gradvist. Der må jo være konsekvenser vil jeg mene.

                              Måske mærker vi kun lidt af det nu, og om mange år måske mere.

                              Det jo først de sidste 100år der har været så meget focus på dette, både fordi vi ikke havde midlerne og grejet til at måle det, dengang.

                              Så den viden vi havde for 100 år siden til nu, er jo fordoblet. Og fra nu til om 25 år, så kan vi fordoble den igen, på så kort tid. Teknikken og måle udstyret og beregninger bliver jo bedre og bedre. Så måske om 25 år, snakker vi om noget helt andet, indenfor klima og co2.

                              Mvh Berk

                              #126800

                              astrojensen
                              Deltager
                                • Neutron star

                                Jeg kan altså slet ikke se, hvordan en reduktion af jordens rotationstid på 0,0017 sekund på 100 år, skulle kunne have nogen som helst påvirkning på klimaet.

                                Året vil blive 0.6 sekunder længere på 100 år. Det betyder, at jorden vil modtage energi i 0.6 sekund længere tid hvert år. I forhold til et helt år, er det forsvindende kort tid.

                                Thomas, Bornholm

                                #126806

                                edbbob
                                Deltager
                                  • Super Nova

                                  Iflg en konsensus undersøgelse mener over 97% af de forskere som beskæftiger sig med global opvarmning, at problemet er reelt og at det skyldes at mennesker har udledt store mængder CO2 til atmosfæren.

                                  Kan man så sige at det er 100% sikkert at de har ret? Nej, det kan man ikke, men sådan fungerer videnskab heller ikke. Til gengæld er de mere enige om at global opvarmning er menneskeskabt, end de er om afstanden til M45 eller hvor Jordens vand egentlig stammer fra.

                                  Problemet med global opvarmning, er bla. de temmeligt alvorlige konsekvenser det kan få. Det har fået videnskaben til at skære lidt hjørner og springe over lidt gærder undervejs. Ligeledes er nogle af mekanismerne ufatteligt komplicerede.

                                  Alligevel må jeg sige, at ligemeget hvor meget jeg elsker lyden og lugten af en god forbrændingsmotor, er vi nødt til at begynde at tænke os om. F.eks. tyder en del på, at vi ligger meget tæt på de temperaturer, hvor methanen frigives til atmosfæren, og sker det først er vi seriøst på spanden.

                                Viser 15 indlæg - 16 til 30 (af 49 i alt)
                                • Emnet 'Chemtrails!#¤%' er lukket for nye svar.