› Fora › ASTRO-FORUM › ATM – BYGGEPROJEKTER › Cell-X
- Dette emne har 95 svar og 5 stemmer, og blev senest opdateret for 3 år, 3 måneder siden af Torben Taustrup. This post has been viewed 9416 times
-
ForfatterIndlæg
-
12. september 2020 kl. 10:51 #326343
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Holdere til spejloversiden
I torsdags blev der boret huller til M8 gevindstykkerne. De er placeret med centret 12,5 mm fra spejlkanten, så spejlet ikke så nemt kan kollidere med skruerne, når det monteres.
Der er lavet er papirskabelon, for at tjekke, hvordan holderen ved at rotere den kommer til at sidde i de to positioner. Skiverne der skal sidde på begge sider af kulfiberholderen er oprindeligt til M6 skruer, så det er drejet op til 8 mm.
Kan man udforme holderne, så de ikke går ind over det spejlende areal, eller er det for risikabelt, at runde dem, så de kun sidder ind over den affasede del af spejlet, altså ca. 2 mm?Spejlet sidder godt og stabilt mellem sidestyrene, og der kan uden problemer laves et frigang på 1 til 2 tiendedele af en millimeter. Også de seks pads med hver tre støttepunkter sidder meget stabilt, så umiddelbart vil spejlet ikke kunne rokke sig nævneværdigt i vertikal retning.
Holderne til spejloversiden skal ikke røre spejlet, men hæves en fraktion af en millimeter, så man sikrer, at gevindstykkerne i forbindelse med nedkøling ikke kan trække spejlholderne ned og røre ved spejlet.TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Vedhæftninger:
Du skal være logget ind for at få adgang til vedhæftede filer.
19. september 2020 kl. 14:00 #326364
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Det viser sig, at der ikke bør være nogen grund til bekymring mht. en flytning af holderne til oversiden af spejlet. Årsagen er, at de pads, som spejlet hviler på, er fikseret på seks gevindstykker i samme ståltype som gevindene der skal holde de føromtalte spejlholdere.
Da det frie stykke af de to gevind har stort set samme længde, vil der ikke ske nogen registrerbar ændring at holdernes afstand til spejlet, selvom temperaturen ændrer sig.
Hvad der ellers vil kunne give sig bliver interessant at se. Vi har en tidsplan som siger fist light i slutningen af næste uge, og så må vi se, om vejret vil samarbejde.
Jens har meldt ud, at han er klar. Vi har talt om enten fredag eller lørdag.Kollimeringsskruerne har undergået en mindre modifikation. Jeg husker fra tidligere, hvordan vi kollimerede vores spejlcelle på 12,5″ spejleren. Her har justeringsskruerne unbrakohoved, og der skal så bruges en unbrakoskrue til justering. Det fungerer da, men det er lidt bøvlet at rode med.
Nu er der så monteret en fingerskrue på M8 skruerne. Der blev boret et 3,3 mm hul i enden, og så blev der lavet et M4-gevind.
Nu bliver et meget nemmere at kollimere. Skruerne kører let, og man slipper for at bruge værktøj.TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Vedhæftninger:
Du skal være logget ind for at få adgang til vedhæftede filer.
28. september 2020 kl. 13:25 #326407
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Som tidligere nævnt har vi konstateret en flytning af kollimeringsokularets laserplet, når tubus føres fra tilnærmelsesvis vandret og op mod lodret.
Jeg har observeret, at noget giver sig på spejlcellen, når tubus kommer ned i nærheden af vandret. Umiddelbart mener jeg, at det kun kan være fordi, at spejlet hviler mest på de nederste punkter på kantstyrene,
Ideen med at støtte spejlkanten både forneden og foroven går på at fordele trykket, og derved reducere deformationen, men i praksis er det enormt vanskeligt, at få kantstøtterne til at aftage lige meget vægt fra spejlet.Vi er derfor gået tilbage til den oprindelige plan om at lade kuglelejer hvile mod spejlkanten. Lader man kuglelejerne hvile halvvejs oppe på spejlet, vil de befinde sig en smule over tyngdepunktet, når spejlet står lodret, da spejlet jo er hult på oversiden.
Vi regner med, at alle kantstøtter er monteret i denne uge.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Vedhæftninger:
Du skal være logget ind for at få adgang til vedhæftede filer.
1. oktober 2020 kl. 22:31 #326421
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Så er arbejdet med montering af kuglelejer på vippearmene fuldført. Vi brugte ca. tre timer på opgaven. Det viste sig, at et par af endefladerne på bærearmene skulle rettes til, så fladen var radialt orienteret. Da fladerne havde en tendens til at runde, blev der både brugt flapskive, sandpapir og slibesten til boremaskinen for at få dem plane.
Det fremgår ikke i detaljer, hvordan kuglelejerne er monteret, men der er brugt 12,5 mm lange, rustfri gevindstykker i M6. I enden er der lavet et M3 gevind, og en lille og en større spændskive holder kuglelejet fikseret.
På den anden side af lejet er der anbragt en rustfri M6 spændskive, der er 1,5 mm tyk, og M6 gevindstykket er så skruet ind i et gevind i lejepladen.Kuglelejerne kommer til at hvile ind mod spejlet i et punkt, da de to flader jo buer i hvert sit plan.
Vi kunne ved at dreje spejlcellen fra vandret mod lodret ikke konstatere nogen ustabilitet, så nu må vi se, om laserpletten er mere rolig.
Næste gang bliver spejlet monteret igen.TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Vedhæftninger:
Du skal være logget ind for at få adgang til vedhæftede filer.
3. november 2020 kl. 11:17 #326585
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Indsætning af forstærkning ved gennemgående gevind
Som nævnt andetsteds, så har vi ikke været helt trygge ved, at man i forbindelse med sammenspænding af gevindstykkerne, lader kernen af kevlarpapir optage kræfterne. Godt nok har gevindstykkerne ikke flyttet sig siden sidste sammenspænding men den løsning er ikke holdbar i længden.
Flemming fandt en forhandler, som kunne levere et kulfiberrør med fibrene på langs. Det indvendige hul er 8 mm og yderdiameteren er 12. Stangen fik vi for 75 kr. incl. forsendelse.
De seks stykker der skulle bruges blev skåret af og rettet af i drejebænken, så de havde en længde af 27,5 mm – ca. 0,5 mm for lange.
8 mm hullerne på spejlcellens overside blev boret op til 12 mm, og den indvendige side af kulfiberpladen på den modsatte flade blev fræset flad så kulfiberrøret kunne ligge helt an mod den.
Herefter blev der påført lim, og røret blev sat ned i hullet.Oversiden af røret blev så pudset ned i niveau med oversiden, og runde kulfiberpads med 8 mm hul og en diameter på 28 mm blev monteret.
Flemming havde fremstillet nogle muffer af nylon, og med dem kunne man så centrere røret.
Det hele blev spændt sammen med 4 mm skruer, skiver og møtrikker.
Spejlcellen har så stået ved ca. 40 grader C i 16 timer, og i dag skulle hullerne så frigøres.
Nylonmufferne sad godt fast, men et vrid med polygriptangen fik løsnet dem.
Der var lidt lim nede i hullerne, men den kunne bores væk med et 8 mm bor.Rørstykkerne har tilført hullerne en betydelig styrke, det fornemmer man tydeligt ved sammenspænding. Da gevindstykkerne passer præcist ned i kulfiberrørene, kan hverken kantstøtter eller holdere til spejloversiden rokke sig.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Vedhæftninger:
Du skal være logget ind for at få adgang til vedhæftede filer.
13. november 2020 kl. 10:35 #326642
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Dagens opgave var at lægge vægt til vores dummyspejl for at få samme vægt som hovedspejlet.
Flemming havde taget nogle blylodder fra dykkerbæltet med, og han havde også støbt tre ekstra lodder, så vægten kunne komme op på de 6,8 kg, som spejlet skulle veje. Han havde også medbragt en digital bagagevægt
Der skulle lige laves en kontrol, så hovedspejlet blev lagt i en mulepose og vejet. 6,920 kg. med posens vægt på 130 g kom vi så ned på 6,790.
Da vores dummy var omkring 1 mm for stor i diameter, fik den en tur med flapskiven.
Vi besluttede at placere lodderne i en pentagon, så der blev skåret fem huller til dem. På undersiden er de sikret med plader i 0,5 mm tyk duraluminium, Vi valgte at sømme dem fast med blåsøm.
De tre ekstra lodder er placeret bedst muligt af hensyn til cellens tyngdepunkt.
En kontrolmåling viste, at dummyen er 40 gram for tung. Det er ikke en alvorlig overvægt, men det kan godt være, at der bliver trimmet lidt på et lod.Vi skal have pakket hovedspejlet, så det kan sendes til belægning – sandsynligvis hos Orion, der virker som om de tager opgaven meget seriøs.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Vedhæftninger:
Du skal være logget ind for at få adgang til vedhæftede filer.
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.