- Dette emne har 95 svar og 5 stemmer, og blev senest opdateret for 3 Är, 3 mÄneder siden af Torben Taustrup. This post has been viewed 9420 times
-
IndlĂŠg
-
nightsky- Neutron star
Jeg fik sÄdan nogle medsendt til mine kulfiber tubusholdere. IslagsgevindbÞsninger.
Der findes rigtig mange typer af gevindbĂžsninger, jeg har set et utal gennem +25 Ă„r i mĂžbelbranchen.
MĂžbelskruer/gevindbĂžsninger med eller uden hoved. Nogle type er rimelig nemme at lime fast med noget epoxy.
IslagsgevindbÞsninger, ikke dem for hovedet ogsÄ slÄs i.
EkspansionsindsatsgevindbÞsninger (pyha langt ord) som man skubber ind og som selvlÄser nÄr en skrue kommer i.
IskruningsbĂžsninger, nok ikke det rigtige valg til kulfiber.Bedste mĂ„de at se hvor mange slags der findes, er nok at google pĂ„ “threaded inserts”.
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Lars
De ser fine ud, og det er oplagt at sĂŠtte dem fast med cotton flocks. Man kan vel ogsĂ„ klippe kulfiberdugen i smĂ„ stykker og anvende dette som fyldmaterialet som blandes op med limen? Det bliver bare en dyr prop đ Gad vide, om man kan bruge det kulfibermateriale, som er skĂ„ret af til dette formĂ„l?
Lige nu skal der findes en smart mÄde at fastgÞre cellebunden til tubus. PÄ den nuvÊrende tubus er cellebunden, som er 6 mm tyk fastgjort til tubus med skruer, der gÄr gennem vÊggen i tubus og ind i kanten af cellebunden.
For at muliggÞre kollimering, er der lavet langhuller i tubus. Umiddelbart er dette nok den mest enkle mÄde at lÞse problemet pÄ, men mÄske kan der findes en anden metode, hvor man kan undgÄ at lave huller gennem ydersiden i tubus. Det er nok ikke tilstrÊkkeligt at lade bunden hÊnge fast i de tre kollimeringsskruer.
Opgaven besvĂŠrliggĂžres lidt af, at vi som udgangspunkt Ăžnsker, at cellebunden placeres plant med underkanten af tubus. NĂ„, men vi finder nok en lĂžsning.TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5âł â f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono â SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Kulfibervinkel
SĂ„ skulle vi prĂžve at forme kulfiberdug til en vinkelprofil. Som underlag brugte vi en 90 graders aluminiumsprofil, som var belagt med en hvid plastikpose.Hvert lag blev lagt pĂ„ og bukket om vinklen â 14 lag i alt, da planen var at opnĂ„ en tykkelse pĂ„ ca. 4 mm.
Det er en udfordring at forme kulfiberen â den ville hele tiden bule ud i knĂŠkket, sĂ„ vi mĂ„tte hele tiden skubbe den pĂ„ plads.
Da alle lag var lagt, kunne vi godt se, at lagene havde forskubbet sig ud pÄ den lange side. vi forsÞgte at trÊkke den pÄ plads sÄ godt vi kunne, og sÄ blev lagene lukket inde af endnu en aluminiumsvinkel, og til sidst blev det hele klemt sammen med et par skruetvinger.Udpakning
Kulfiberen sad godt fast, fordi noget af limen var flydt ud pÄ aluminiumsprofilet, hvor der ikke var plastik, men til sidst blev emnet vristet fri.
Der var da nogen jĂŠvne flader, men resultatet var ikke optimalt.
Efter at det var tilskÄret, sÄ det pÊnere ud.
En kontrol af mĂ„lene bekrĂŠftede vores formodning â godstykkelsen pĂ„ de to flader var ret forskellig. Heldigvis er der mulighed for at rette op pĂ„ problemet ved at lĂŠgge mere kulfiber pĂ„, men umiddelbart virker det som om styrken er rigtig fin.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5âł â f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono â SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Den fÞrste kulfibersandwich vi lavede er skÄret i fem mindre stykker. De tre kan forhÄbentlig bruges til vippearme, men indtil videre er der kun kulfiber pÄ to af fladerne. NÄr man saver i kulfiber, sÄ skal man bruge ÄndedrÊtsvÊrn.
Nu skal vi sÄ prÞve at lÊgge kulfiber pÄ siderne. Der er flere meninger om, hvordan man skal gÞre. Jeg forestiller mig, at man bare lÊgger fem lag kulfiber pÄ hver side og sÊtter det hele i spÊnd mellem to plader som holdes sammen af et par skruetvinger.
En anden mulighed er at fjerne noget af kernematerialet, sÄ kulfiberen kan lÊgges ind mellem de to bestÄende lag kulfiber. I begge tilfÊlde skal den have mekanisk kontakt med nabolagene.
Jeg har vÊret i gang med at file de tre stykker lige store, og sÄ mÄ vi se.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5âł â f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono â SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
adam- Main Sequence
Det er bare spÞrgesmÄl om det giver noget at lÊgge kulfiber pÄ siderne.
Det kan ikke trykkes sammen som det er, fordi der er honeycomb imellem.
Det man Þnsker nu er nok at pladerne ikke kan forskydes under belastning. Dette kan gÞres ved at rulle det hele med f.eks flere omgange tyndere glasvÊv med fiberretning i 45 grader. Det skal virke ligesom skrÄstiveren pÄ en havelÄge.
Men hele honeycomb siden skal nok fyldes op / spartles og slibes, sÄ glasvÊv har noget flat at ligge pÄ.
En lille fidus nÄr man skal forme vÊv rundt om noget, er at forstÞve et usynlig lag kontaklim i spray pÄ vÊvet og lÊgge det pÄ. Man klÊber dem sammen. Og sÄ smÞre epoxy pÄ. Men epoxy skal kunne trÊnge igennem hele vÊvet.
Det er altid bedst at gennemvĂŠde vĂŠvet fĂžrst, mens epoxy er mest flydende, dvs. med det samme, og rulle det med sĂ„dan en special rulle med skiver, sĂ„ epoxy kommer heltind i vĂŠvet og sĂ„ fjerne det overskydende epoxy med en kĂžkkenrulle. Det glider nĂ„r der er for meget epoxy i vĂŠvet. Man siger at en hĂ„ndlaminerings forhold mellem epoxy og vĂŠv skal vĂŠre 30:70 , f. eks 30g epoxy og 70g vĂŠv. Du kan veje dit vĂŠv og veje det igen nĂ„r det er fĂŠrdigstĂžbt, sĂ„ du kan se hvor meget epoxy der er i đNĂ„r der ligger megen epoxy sammen, kan det blive sĂ„ varmt sĂ„ det kan antĂŠnde noget. Det er nok bedst at lade overskydende epoxy ligge pĂ„ noget flat, et tyndt lag, sĂ„ det kan komme af med varmen nĂ„r det hĂŠrdes.
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Adam
Vi fik lige lavet et par tests af sandwichvippearmene. Testpunktet er placeret 60 mm fra ophÊngningspunktet, og der er sÄ pÄtrykt 1,8 kg vha. en fjedervÊgt. Dette svarer til 1/8 af spejlets vÊgt.
Som det fremgÄr er styrken stÞrst pÄ kanten af kulfiberfladerne. Det er sÄdan det er tÊnkt, at de skal vende. Ved yderligere pÄfÞring af kulfiber pÄ de to andre sider mÄ man forvente, at styrken bliver en smule stÞrre. Nu er det selvfÞlgelig svÊrt at sige prÊcist hvor meget spejlet vi synke, men man kan hÄbe, at det bliver under 1/20 mm. Man kan sÄ diskutere, om stÞrrelsen af en nedbÞjning i denne stÞrrelsesorden er acceptabel.EDIT: Lige en rettelse. Der skal faktisk kun pÄtrykkes 1,4 kg, da spejlet vejer ca. 8,5 kg. Dette vil sÄ give en lidt mindre udbÞjning.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5âł â f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono â SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
adam- Main Sequence
Ja. De 2 kullister forsĂžger at glide forbi hinanden sidevĂŠrts, under belastning. PrĂžv at se enderne af tommestokken pĂ„ mit billede, hvor meget de kan flytte sig under ekstremt belastning đ
Fiber retning i 45 grader vil holde pÄ dem.
NÄr det er sÄ lidt, sÄ ved jeg ikke om det hjÊlper pÄ stivheden. Hvis i kommer mere kul pÄ sÄ bliver pladerne ogsÄ tykkere automatisk og det giver stÞrre stivhed. Men jeg ville lÊgge dem pÄ i 45 grader.
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Adam
Du har ret i, at fibrene skal lĂŠgges, som du angiver. Tak for tip đ
mvh
TorbenTOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5âł â f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono â SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Som Adam foreslog er der nu lagt kulfibermĂ„tte med fibrene orientret i 45 grader – troede jeg, for i min iver for at udnytte de smĂ„ stykker, som vi havde liggende, blev fibrene faktisk lagt i 90 grader – var der nogen, som sagde tanketorsk? đ
Begge sider blev belagt ved samme session. FÞrst fik siden af kevlarkernen et lag lim, og sÄ blev emnerne sat pÄ fem lag kulfiber.
SÄ blev de nÊste fem lag lagt sammen og placeret ovenpÄ.
Det hele blev sat under pres mellem to trÊplader vha. to skruetvinger. Som tidligere blev varmekassen sat op. Det skete i gÄr aftes kl, 19:55, og her til morgen var limen sÄ hÊrdet. Noget af den var lÞbet ned pÄ arbejdsbordet, sÄ der har vÊret rigeligt. Den fÞrste inspektion viste, at kulfiberen var i god kontakt med den der sad der i forvejen, men nu mÄ vi se, nÄr emnerne er savet fri.
Det kan godt vÊre, at man kan udklippe stykkerne til hver side af emnerne frem for at udlÊgge en stÞrre flade, men der er altid fare for, at fiberen glider, sÄ den anvendte metode er nok den mest sikre.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5âł â f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono â SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
SÄ fik jeg savet de tre vippearme ud. EfterfÞlgende blev kanterne slebet til pÄ slibemaskinen. Det foregik udenfor pÄ arbejdsbordet, da det stÞver en del.
En inspektion viste, at tykkelsen af lagene varierede en smule. Dette mÄ vÊre sket i forbindelse med komprimeringen mellem skruetvingerne. Der skal Äbenbart vÊre stÞrre opmÊrksomhed omkring denne proces.
Herefter skulle stivheden kontrolleres. Det var selvfÞlgelig lidt trÊls, at fibrene pÄ de to sider ikke var blevet orienteret i 45 grader.
Jeg fik mĂ„lt prĂŠcist ud til stedet, hvor spejlsupport skal sidde – 63 mm fra midten af vippearmen. MĂ„leresultatet var oplĂžftende. Ved et tryk pĂ„ 1800 gram var udbĂžjningen kun ca. 1/100 mm.
Som tidligere nÊvnt, skal belastningen kun vÊre 1400 gram, og her lÄ udbÞjningen pÄ omkring en halv hundrededel. Man kan sÄ stille spÞrgsmÄlet, havde udbÞjningen vÊret mindre, med fibrene orienteret i 45 grader?
Er man ikke tilfreds med styrken, sÄ kan man bare lÊgge flere lag pÄ.
Det er jo fint nok, at man nu ved, hvor stor en udbÞjning, man skal regne med, men hvor stor er den pÄ den gamle spejlcelle?
Da der indgÄr flere dele i spejlcellen, skal disse ogsÄ med i beregningen. Bunden, som vi lavede er enormt stÊrk. MÄske kan man pÄ grundlag af den fÞrste mÄling regne sig frem til, hvor meget den vil give sig. I fÞrste omgang har vi testet den ved at lÊgge den op pÄ to pinde ude i siden, og sÄ stille os op pÄ den. Ved en belastning pÄ omkring 100 kg, ser det ikke ud til, at den giver sig ret meget, men nu mÄ vi se, om vi kan fÄ den testet med den nominelle belastning, men fÞrst skal den lige skÊres ud.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5âł â f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono â SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
jens.jacobsen- Neutron star
Hej Torben.
Et spÞrgsmÄl; Hvorfor 1800 gram?? Hvis spejlet hviler tÊt pÄ lodret, vil stort set hele spejlets vÊgt da vÊre pÄ en enkelt vippearm. Problemet er netop at vippearmene belastes uens, og derved bÞjer uens.
Derfor vil spejlet “skride” en lille smule nĂ„r kikkerten gĂ„r mod lavere hĂžjder.mvh
Jens
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Jens
Jeg er ikke lige med pÄ, at hele spejlets vÊgt vil kunne hvile pÄ én vippearm. Spejlcellens mission er jo at fordele spejlets vÊgt over flere punkter. Dette sikrer man sig ved at have sidestyr som tillader, at spejlet hele tiden er i maksimal kontakt med de 18 hvilepunkter. Hvis hovedparten af spejlets vÊgt ligger pÄ én vippearm, sÄ gÄr det ud over billeddannelsen, da spejlet sÄ vil vride sig en smule.
NĂ„r tubus flyttes til en lavere deklination, sĂ„ vil en stĂžrre del af spejlets vĂŠgt flytte sig over pĂ„ sidestyrende i den side, hvor de sidder lavest. Vi talte om, at ca. det halve af spejlets vĂŠgt vil hvile pĂ„ sidestyrene, nĂ„r tubus’ hĂŠldning er 30 grader.
De 1,8 kg var noget vi valgte ved den fĂžrste belastningsmĂ„ling. Det skulle vĂŠre 1/6 af spejlets vĂŠgt, men som jeg har skrevet i et tidligere indlĂŠg, sĂ„ svarer 1/6 til ca. 1,4 kg. – og altsĂ„ 2,8 kg. pĂ„ hver vippearm.
I Þvrigt mÄ vi ogsÄ regne med at der vil vÊre en mindre nedbÞjning i de seks pads med hver tre stÞttepunkter. Vi har kÞbt en 5 mm tyk kulfiberplade med mÄlene 400 x 400 mm. Den vil vi bl.a. skÊre pads og sidestyr ud af. Om der er behov for yderligere forstÊrkning af disse pads, har vi endnu ikke klarhed over.
MĂ„ske er det bedre at lave sidestyr af en honeycomb-sandwich. Vi har stadig materiale til det.mvh
TorbenTOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5âł â f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono â SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
jens.jacobsen- Neutron star
Hvis vi antager at spejlet stĂ„r lodret, og har et sidestyr prĂŠcist lige under sig, og to andre ude til 60 grader fĂžr og efter, sĂ„ vil 100% af vĂŠgten ligge pĂ„ de tre sidestyr. meget lidt af spejlets 8Âœ kg vil ligge pĂ„ dem 60 grader ude, idet meget lidt af spejlets masse vil vĂŠre over dem. Det kan Flemming sikkert snildt beregne.
Men langt hovedparten vil trykke pÄ et sidestyr.
Vipper du spejlet bagover, sÄ vil denne, fra lodret beregnede vÊgt, aftage med sinus til vinklen, dvs ved 90 grader vil al vÊgt vÊre pÄ bagsiden og ingen pÄ sidestyr.
Den nedbÞjning, og dermed hvor meget spejlet vil flytte sig frem og tilbage, kan du direkte mÄle hvis du hiver i sidestyrene. Her vil, for en vippearm, 50% af spejlets vÊgt, vÊre en god vÊrdi at starte med.
Husk pÄ at din nedbÞjning nÊsten 100% vil kunne oversÊttes til et flyt af lyskeglen (antaget dit rÞr er meget stift) og dermed en fejl i kollimering.
PĂ„ de store teleskoper, f.eks 200″ pĂ„ Palomar, er man meget bevidst om dette. Man beregner derfor nedbĂžjningen af “bagenden” af tubus, sĂ„ den nedbĂžjer prĂŠcist sĂ„ meget som “forenden”, altsĂ„ samme nedbĂžjning i top og bund = udligning.
Men hvis i kan holde nedbÞjningen af en vippearm pÄ nogle hundrededele mm, sÄ vil det helt sikkert vÊre tubus som bestemmer total nedbÞjning.
PrĂžv istedet at trĂŠkke i tubus med vĂŠgten af spejl, celle etc bagud fra omdrejningspunktet og tilsvarende med kamera, filterhjul etc foran ophĂŠngningspunktet. Det giver sig sikkert langt mere..
mvh
Jens
jens.jacobsen- Neutron star
IĂžvrigt, at spejlet “skrider” er langt vĂŠrre end at bund-cellen “bĂžjer”- Det sidste giver ĂŠndring i fokus, mens det fĂžrste giver ĂŠndring i kollimering. Det er meget svĂŠrere at justere under optagelse.
Jeg ville stadig have lavet spejlcellen i svejset rustfri stÄl.
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Jens
Du mÄ lige forklare det med vÊgtfordelingen. Som jeg forstÄr det, sÄ er det spejlcellens mission at understÞtte spejlet, sÄ det deformeres mindst muligt. Som vi tidligere har talt om, sÄ er understÞttelsen af et fuldtykkelsesspejl ikke sÄ kritisk, da det har en mindre nedbÞjning, selvom det vejer mere.
Placeringen af stÞttepunkterne pÄ 18-punkts-cellen er orienteret i en ring, som skal mindske spejlets tendens til at bÞje ned pÄ midten og ude ved kanten. Man kan forestille sig, hvordan en skive lavet af et blÞdt materiale vil forme sig, nÄr den lÊgges pÄ sÄdan en celle.
Man kan jo bruge krĂŠfternes parallellegram til at bestemme vĂŠgtfordelingen.
Du har ret i, at man skal undgĂ„, at spejlet skrider sidevĂŠrts. For kort tid siden lavede vi optagelser, hvor tubus var svinget forbi lodret – altsĂ„ modsat syd. Dette havde den uheldige effekt, at hovedspejlet skred lidt sidevĂŠrts, og stjernerne blev en smule forvrĂŠnget.
mvh
TorbenTOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5âł â f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono â SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
- Du skal vÊre logget ind for at svare pÄ dette indlÊg.