Brugen af en coma-korrektor

Fora ASTRO-FORUM TEKNIK – TELESKOPER OG MONTERINGER Brugen af en coma-korrektor

  • Dette emne har 4 svar og 4 stemmer, og blev senest opdateret for 9 år, 3 måneder siden af Anonym. This post has been viewed 26 times
Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #124893

    jens.jacobsen
    Deltager
      • Neutron star

      Hejsa.

      En tanke som jeg har haft et stykke tid:

      Mange køber jo Newton-spejle, som er så godt korrigeret som muligt. Det vil sige at korrektionen af især den sfæriske abberation er så tæt på perfekt som muligt, og strehl ligger på den anden side af 0.90.

      Desværre er der mange som så ikke tænker over at man ved at bruge coma-korrektorer i sin Newton, især den populære Baader MPCC, introducerer en ny variabel i systemet.

      http://www.telescope-optics.net/sub_aperture_corrector.htm

      I denne artikel er en detaljeret gennemgang af forskellige korrektorer, og det bør noteres at MPCC’en trykker den sfæriske abberation “ned mod” et sfærisk spejl. Groft sagt, så vil et 12″ f/5 spejl som er korrekt parabolsk uden korrektor, kun være ca 3/4 parabolsk med korrektoren, men selvfølgeligt stort set uden coma.

      Desværre vil spejlets korrektion så være så dårlig at det optisk set er helt ned på 1/2 wave i bølgefronten, og under knivsæggen ser et 75% korrigeret spejl således ud.

      Ikke ofte man tænker over det, men sådan er det med en Baader MPCC på en 12 ” f/5

      mvh
      Jens

      #124894

      astrojensen
      Deltager
        • Neutron star

        Det afhænger jo så lige om spejlet er over- eller underkorrigeret. Og det gælder kun tolinsede komakorrektorer. Man kan ikke, rent matematisk, lave en tolinset komakorrektor, der også er korrigeret for sfærisk aberration. Den vil uværeligt introducere underkorrigering, hvorfor et spejl der er nul- eller underkorrigeret, vil blive værre korrigeret for sfærisk aberration, når man bruger en tolinset komakorrektor. Bruger man derimod et overkorrigeret (hyperbolsk) spejl, så kan man opnå en samlet nulkorrigering med en tolinset komakorrektor.

        TeleVues og Explore Scientifics firelinsede komakorrektorer er korrigeret for sfærisk aberration og skal således arbejde med et nulkorrigeret spejl, for at få det bedst mulige resultat.

        Jeg er lidt usikker på Baaders nye Rowe Coma Corrector. Jeg tror, den er korrigeret for sfærisk aberration.

        Thomas, Bornholm

        #124898

        jens.jacobsen
        Deltager
          • Neutron star

          Hej Thomas.

          Tja antagelsen var at folks spejle var parabolskeSmile Der er næppe mange der har hyperbolske spejle i deres Newton’er, jeg kender faktisk kun en, det er den 8½” f/3.5 jeg lavede for et par år siden.

          Antagelsen om tolinsede coma-korrektorer, så er det korrekt at man jo kun har fire frihedsgrader ved de fire linseflader. Men man kan faktisk også korrigere med avancerede glassorter, og desuden kan man introducere asfæriske flader til at fremme korrektionen. Men prisen vil være meget meget større. Så de gængse Ross korrektorer etc, er lavet med sfæriske flader i “simple” glassorter, såsom BK7.

          Paracorr’en tja, den er jo dejlig, både fotografisk og visuel. Den nye type 2 skulle være god helt ned til f/3.

          De andre korrektorer du nævner, kender jeg ikke, og slet ikke deres optiske opskrift.

          Men ud over coma og sfærisk abberation, så er der også andre problemer, såsom farvefejl og feltkrumning. Den “gamle” paracorr skulle efter sigende give en del feltkrumning ved korte (<1000 mm ) brændvidde. Hvordan det er med de andre ved jeg intet om. Og slet ikke visueltSmile

          mvh
          Jens

          #124914

          Torben Taustrup
          Admin
            • Neutron star

            Hej Jens

            Ja, det er jo en interessant problematik. Da vi i sin tid bestilte vores 12,5″ spejl husker jeg, at
            vi talte om, hvad det skulle bruges til, visuel observation eller fotografisk. Desværre er
            kommunikationen med Swayze Optical gået tabt, men som jeg forstod det, så kunne en speciel
            kurveform på spejlet gøre det mere velegnet til fotografisk brug – altså give billeder med knap
            så megen coma.
            For nogle år siden blev vores spejl også testet hos Scientific Mirrors i London, og her kom Terry
            frem til, at spejlet ikke var helt perfekt parabolsk. Han gav det så en polering, og faconen blev
            ifølge de medfølgende billeder bedre.
            Nu er spørgsmålet så, kan en speciel kurveform gøre coma mindre?
            Hvis det er tilfældet, så gætter jeg på, at man må give afkald på fx. skarphed.

            mvh
            Torben

            TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

            #124916

            Anonym
              • Nova

              Men betyder det noget i større teleskoper ved lang eksponering når dansk seeing har været inde og ødelagt billedet? Det er vel sjældent at man kan komme under 1″ pga seeing som Torbens opløsning er ifølge hans signatur….

            Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
            • Emnet 'Brugen af en coma-korrektor' er lukket for nye svar.