› Fora › ASTRO-FORUM › ASTRONOMIENS BETINGELSER › brorfelde på TV i DR's julekalender
- Dette emne har 12 svar og 8 stemmer, og blev senest opdateret for 11 år, 3 måneder siden af Anonym. This post has been viewed 351 times
-
ForfatterIndlæg
-
4. december 2012 kl. 01:18 #93136
henrikDeltager- Nova
Nogen der har set Dr’s julekalender “Julestjerner”?
For i år foregår den på Brorfelde observtoriet.
For dem der – som jeg – husker de mange gode ture derud er det et herligt gensyn med kuplerne og den ene tilbageværende 16″ Cassegrainen.
Se aftenens afsnit HER (3/12), hvor man kommer med ud på et stjernekig
God reklame for stedet og “brorfelde’s venners” kamp for at bevare det
Mvh Henrik
Henrik 2012-12-04 00:19:25 4. december 2012 kl. 02:01 #93138
finnrDeltager- Main Sequence
Er det ikke beta1-cygni, den større del af Albireo, der 24m47sek inde i afsnittet (“hvad er den røde der?”) bliver præsenteret som “Venus”…? Det er da ikke særligt pædagogisk
Og mon Meade betaler får den meget prominente placering af firmanavnet, hver gang der zoomes ind på diagonalen i traileren??
FinnR4. december 2012 kl. 10:15 #93140
norupDeltager- Super Giant
Den røde Venus var ekstra overraskende da knægten lige havde liret en lang række, formodentlig korrekte, historiske fakta om observatoriet af. Der må have været astro-konsulenter på.
Måske det var vulkanudbrudet, der har farvet Venus rød?4. december 2012 kl. 13:19 #93141
spatzekDeltager- Super Giant
Jeg vil tro, at der vil komme flere faktuelle fejl herfra og så til den 25. december. På den ene side har jeg fuld accept af den “kunstneriske frihed”, men på den anden side, så burde den være bedre luget ud for sådanne fejl. KAF burde have været konsulenter….
Jeg synes ellers, at det er en fantastisk reklame for vores hobby, helt enestående faktisk. Også for Brorfelde Observatoriet og fremtiden for stedet, er det super duper.Og det er et Schmidt telskop med et 77 cm spejl og en 50 cm korrektor, grundet billeddannelsen blændet ned til 45 cm. I kuplen “bagved” Schmidtten er KAFs 12″ refraktor på den gamle Beckmann opstilling, der er blevet opdateret med et GOTO system, primært indstalleret af Niels Haagh. Den kikkert vil helt klart være den sjoveste og bedste at kigge i til arrangementerne her i december. Brorfelde Venner har den gamle 25 cm kikkert kuppel, hvor de har brugt basen og kikkerten til at lave en helt speciel platform, hvor der er monteret en Meade SCT.4. december 2012 kl. 20:15 #93153
henrikDeltager- Nova
Ja undskyld – det var jo ikke Cassegrainen (Som er væk), men 20″ Schmidten der var vist.
Det var så vidt jeg husker en 8″ refraktor der var som guidescope de kiggede i.
Den fotograferede jeg endda Haleys komet med i 1986-87.
Den var tider da “sensoren” (filmen) var på størrelse med et A4 ark
Der var en 16″ Cassergrain – Men hvad var det nu det var for en 10″ Lars?
mvh Henrik
4. december 2012 kl. 23:28 #93178
spatzekDeltager- Super Giant
Henrik – 16″ Cassegrainen blev afløst af 12″ refraktoren. Og jeg har svaret på den med 10″ i mit indlæg tidligere
6. december 2012 kl. 13:18 #93220
mira.cetiDeltager- Moon
Schmidtteleskopet har 2 styreteleskoper, med objektivdiameter på 22 cm og brændvidde på 275 cm. Ønsker man yderligere detaljer om opbygningen af Schmidt-teleskopet, kan jeg henvise til en artikel i Nordisk Astronomisk Tidsskrift 1967, s.85: “P. Bechmann, Brorfelde Observatoriets Schmidt teleskop”. Her er der en særdeles grundig gennemgang af konstruktionen af dette prægtige instrument.
Mvh
Eigil Pedersen
6. december 2012 kl. 14:37 #93221
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Det er nok lidt at føre folk bag lyset, når man viser M-31 i fuld figur og med knald på kontrasten, for sådan ser den jo ikke ud i okularet.
Nu vil alle astronomiinteresserede poder forvente at se noget tilsvarende, når de kikker i en kikkert.Der er stadig mange som tror, at man kan se farver og masser af detaljer.TorbenTOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
6. december 2012 kl. 15:15 #93229
norupDeltager- Super Giant
Det kunne være sejt at lave en udsendelse hvor man bliver instrueret i at slukke ALT lys i stuen og stirre på den sorte skærm. Efter ti minutters tid lader man en svag grå plet komme til syne for de tålmodige seere der er tilbage.
Perfekt til en DR2 temaaften… NOT!6. december 2012 kl. 16:42 #93233
tommyfDeltager- Neutron star
Den tema aften kunne jo være video astronomi,, fedt….
6. december 2012 kl. 22:13 #93240
finnrDeltager- Main Sequence
– Det er ikke kun astronomien, der
behandles ret skødesløst i ”Julestjerner”. I afsnit 6 får vi at vide, at ”Julestjernen”
er nævnt i juleevangeliet, og det er den jo netop ikke! Juleevangeliet (Lukas
2:1-14) har overhovedet intet om stjerner. Julestjernen og de vise mænd finder
vi hos Mattæus (2:1-12), hvor vi til gengæld må undvære krybber, hyrder og
englekor.Det kan undre, at der ikke bruges bare en lille smule konsulentbistand på sådanne produktioner. Jeg tror såmænd, at KAF ville havde ydet gratis bistand blot for undgå at skulle se på alt for tåkrummende astro-brølere i bedste sendetid ..
FinnR
6. december 2012 kl. 23:22 #93245
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Hørt-hørt!
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
7. december 2012 kl. 22:31 #93274
Anonym- Nova
Jeg ved ikke med jer, men når de er ude i observatoriet så hører jeg ikke hvad der bliver sagt. Jeg har for travlt med at savle over kikkerten og monteringen…
-
ForfatterIndlæg
- Emnet 'brorfelde på TV i DR's julekalender' er lukket for nye svar.