› Fora › ASTRO-FORUM › OFF TOPIC › Bold eller person!
- Dette emne har 53 svar og 29 stemmer, og blev senest opdateret for 8 år, 10 måneder siden af proshot. This post has been viewed 793 times
-
ForfatterIndlæg
-
29. marts 2015 kl. 14:05 #131122
johannes- Moon
Det som startede med et biblioteksbesøg, endte som bekendt som en katastrofe for mig selv. Eftersom min fejl er indiskutabel, er det heller ikke noget, jeg vil finde yderligere undskyldninger for, eller komme nærmere ind på. Herom er vist skrevet nok, uanset om man er gået efter bolden eller personen! En ven fortalte mig, at jeg aldrig bliver diplomat, men at jeg til gengæld ikke er bange for et hundeslagsmål – og det er et faktum, som både vil give venner og fjender!
Og mine fejl til trods, har jeg heldigvis kunnet glæde mig over, at førstnævnte kategori ikke forsvundet. Selv fra uventet side, har jeg privat modtaget en lidt mere nuanceret bedømmelse. Lidt således: “Du er en klovn, men ingen går forgæves til din dør for at få hjælp. Samtidig har du gjort et kæmpearbejde for at indlemme folk i vores hobby. Det ses tydeligt ved, at medlemstallet vel nærmest var det dobbelte, da du stod for fotoholdet i AAF”!
Se – jeg kender udmærket ordsproget: “Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus”! Og det beklager jeg, at jeg har gjort.
Men under alle omstændigheder, skal jeg indrømme, at lysten til at gå ud til min kikkert, har været meget ringe, siden dette startede. Endda så ringe, at jeg stadig overvejer, om jeg helt skal stoppe med denne hobby. Min beslutning venter jeg imidlertid med, til vi i vores gruppe, har haft vores næste møde. For jeg kan ikke bære, hvis deltagerne pga. mig bliver identificeret med noget, de ikke kan gøre for!
Der er muligvis nogle, som vil opfatte det som den ultimative sejr, hvis jeg træffer den beslutning, hvilket står dem frit for.
Denne tråd er ikke skabt for at starte en ny føljeton op, og jeg vil derfor heller ikke bruge mange kræfter på at svare eller kommentere yderligere på den.
Men hold eventuelt øje med salgsannoncerne om et par uger. Så har jeg truffet en afgørelse. Hvis jeg stopper, kunne der måske komme en annonce på – lidt i stil med dette her:
Komplet udstyr til dagsværdi ca. 60.000,- kan afhentes for 20.000,-, svarende til 400,- i måneden på en kassekredit. Det betyder, at den som går efter en supergod kikkert eller montering mm., kan få den gratis ved selv at sælge resten.
En komplet liste over alt grejet, vil selvfølgelig komme på salgstråden, hvis det når så vidt.
Indtil videre ønsker jeg bare god påske til jer alle!
Johannes
Johannes 2015-03-29 14:06:14 29. marts 2015 kl. 14:13 #131123
astrojensenDeltager- Neutron star
Hej Johannes
Sælg ikke alt grejet. Jeg har selv været lidt i samme situation og lysten til at observere skal nok komme igen, når begivenhederne er kommet lidt på afstand. Det kan godt tage et år eller deromkring.
Thomas, Bornholm
29. marts 2015 kl. 15:31 #131130
Lars MalmgrenDeltager- Super Nova
Du giver med dit indlæg her, det indtryk, at der er gået efter manden.
At det er den “ultimative sejr” hvis du sælger dit udstyr.Det er min helt klare opfattelse, at der kun er blevet gået efter bolden !
Folk (jeg selv inkl) er kun interesseret i sandheden.I den anden tråd bliver du adskillige gange opfordret til at melde klar kulør og fortælle hvilke billeder du har snydt med.
Så det synes jeg du skulle gøre.
God Påske!
29. marts 2015 kl. 18:04 #131136
jesperDeltager- Neutron star
Hej Johannes,
Det er en umådelig trist historie som der er sagt nok om i den anden tråd. Hvis du ikke lige står og mangler pengene fra et salg vil mit råd være: Gem udstyret og vent på at lysten kommer tilbage. Det er let at forstå hvis du gerne vil starte forfra med noget helt andet og komme væk fra det der er sket – men husk at tiden læger alle sår. Selv har jeg været ude af hobbyen i snart et par år, dog af ganske andre årsager, men jeg har stadig hovedparten af grejet endnu. Det står og venter på når og hvis lysten engang kommer tilbage.29. marts 2015 kl. 20:41 #131146
Ola SkarpenDeltager- Super Giant
Hva skal utstyr skal du selge?
30. marts 2015 kl. 08:04 #131154
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Hej Johannes
Lad os fortsætte med metaforerne.
Vi har hele tiden gået efter bolden hos TOC, og jeg mener, at vi har
gjort det med helt rene tacklinger, og målet der blev scoret er der
heller ingen tvivl om var helt efter spillereglerne.
Godt nok var modstanderen nogen tid om at erkende målet, selvom alle
kunne se, at bolden havde passeret målmanden og lå i målet.
Målet afstedkom et større bifald hos publikum – mange klappede, men
der var også nogle som gav udtryk for deres mishag og piftede.
Deres mishag skyldtes, at man på den anden banehalvdel havde sneget
flere spillere ind på banen end de tilladte 11.
Fordelen var indlysende, for holdet var nu i stand til at score flere
mål, hvilket var frustrende for det andet hold, som ikke havde opdaget
det ændrede styrkeforhold, men alligevel kæmpede indædt for at udligne.
Det var desværre ret sent i kampen, at dommeren opdagede, at der var 15
mand på det andet hold, og dette forhold udløste det gule kort.
Det er rigtigt, du står ikke tilbage for et hundeslagsmål. Fint udtryk
i øvrigt, for i sådan et slagsmål får man afløb for sin vrede ved at gå
i flæsket på modparten og bide fra sig, men kan også selv få nogle sår.
Så slik dine sår og vend tilbage med fornyet styrke – og forhåbentlig
mere afklaret omkring din mission, som må omhandle at opbygge din tro-
værdighed.
Fint at AsfoTeam er intakt – der er uden tvivl stadig brug for dine
færdigheder.
mvh
Torben
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
30. marts 2015 kl. 08:21 #131155
allan_dystrupDeltager- Nova
Johannes,
Allerede de gamle Romere…:
“errare humanum est, sed in errore perseverare turpe”
Det er menneskeligt at fejle, men at fremture i sine fejl, — det er tåbeligt.
Vi kan alle komme til at træde ved siden af, drevet af de største ambitioner og entusiasme.
Vejen frem er uden forbehold at erkende sine fejl, og handle derefter.
Så viskes tavlen ren, og du kan fremadrettet opbygge en ny tillid og respekt for dine astrofotos,
et håndværk og en kunst som du ubestrideligt besider fremragende evner for.
Du vi tilmed – som få andre og baseret på egen dyrekøbt erfaring – kunne lære nye astrofotografer
hvor grænsen går, og dermed bidrage til at sikre en høj standard for Dansk astrofoto.
Klap lige hesten…
Og så:
op på hesten igen
Allan
30. marts 2015 kl. 12:13 #131163
clauskafDeltager- Nova
Helt enig Allan!
Hilsen Claus
30. marts 2015 kl. 13:24 #131165
tommyfDeltager- Neutron star
+1
31. marts 2015 kl. 12:26 #131209
johannes- Moon
Solgt
Johannes 2015-04-01 13:12:09 31. marts 2015 kl. 14:31 #131215
mortenbDeltager- Super Giant
Det er nemt at forstå, du gerne vil af med dit nuværende udstyr.
Burde du ikke, NETOP for sammenligningens skyld, overveje at beholde dit udstyr, og SÅ vise hvad du egentlig kan ?
Du kunne oven i købet bruge det til at lære fra dig om bør .. og kan .. og vil ? Kald det før og efter .. om du vil.
Jeg tror mange ville sætte pris på dine tekniske kvaliteter, men tilsat en gang hudløs ærlighed, og måske et gran ydmyghed til præsentationen ?
Så hvis du overhovedet kan finde hesten ….
MortenB 2015-03-31 14:49:38 31. marts 2015 kl. 16:37 #131222
johannes- Moon
Det som især Morten skriver, kommer nok også til at ske. Og salget er også stoppet – men det skyldes, at jeg rent faktisk allerede har fået en aftale i stand! Jeg har modtaget flere bud – og jeg kan sige at handlen er gået til den helt rigtige!
Ja – men hvad så nu? Jeg har længe kigget efter lidt mindre, men stadig supergodt udstyr, som jeg langt lettere kan have med mig. Det får jeg nu mulighed for at bestille, uden at min økonomi som almindelig folkepensionist kommer til at lide under det!
Jeg skæver bl.a. lidt til en TS71 f4.9 superapo med integreret Fluorit Reducer og en let, men stabil montering med en bæreevne op til 8-10 kg. I forhold til størrelsen, er det ikke specielt billigt grej, men som sagt noget, jeg lettere vil kunne bruge – også uden for mit observatorie!
Jeg satser på at bestille, så hurtigt som muligt. For selv om sæsonen går på hæld, har vi stadig en aftale med Vogelsberg i maj.
Og Morten – det med hesten finder vi nok ud af!
Foreløbig god Påske til jer alle.
Mvh
31. marts 2015 kl. 17:38 #131224
mortenbDeltager- Super Giant
Jeg skal beklage min dårlige formulering. Med hesten .. mente jeg at du med det gamle udstyr kunne vise nye egne reelle billeder og fremvise optagelser uden lånte fjer så forum fik en ærlig fremlægning.
Du har vel stadig sidste chance i de formodentlig mange optagelser du har liggende til at fremvise nogle ærlige billeder af hvad du SELV har optaget ?
Før forum får en afklaring af dine fup foto tror jeg, at dine såvel indkøb som fremtidsplaner, er rigtigt mange inderligt ligegyldige. Det lader ikke til at du har tænkt dig at arbejde for en afklaring af sagen, men haster allerede videre efter en hurtig overfladisk undskyldning med nye projekter ligeså ego centreret som sædvanligt.
Stod det til mig fik du 5 år udelukkelse af forum, for jeg ser ingen forståelse hos dig af hvordan din manipulation af alt og alle, har gjort dyb skade allevegne såvel på højt, som på personligt plan.
Du må i sandhed være gjort af et særligt stof og forum er i mine øjne helt ubegribeligt dipomatiske sagen taget i betragtning.
MortenB 2015-03-31 18:05:48 31. marts 2015 kl. 18:16 #131226
jan.jakobsen- Planet
Glæder mig du er tilbage Johannes. Vi har alle prøvet at dumme os, på den ene eller anden måde. Det er ok, bare man tager ved lære.
Du er rigtig god til billed behandling, som er en svær kunst. Jeg håber du vil forsætte, med foto og ligge det op her, meget gerne med en forklaring på hvad du gør.
31. marts 2015 kl. 19:48 #131232
Kim ChristensenDeltager- Giant
Jeg forstår bare ikke at man har lysten til at fortsætte ufortrødent.
(Og at man kan få lov?) især når man tænker på den skade som der er blevet
påført. Så 5 års udelukkelse havde heller gjordt mig noget.
-
ForfatterIndlæg
- Emnet 'Bold eller person!' er lukket for nye svar.