- Dette emne har 395 svar og 19 stemmer, og blev senest opdateret for 9 år, 5 måneder siden af nightsky. This post has been viewed 23022 times
-
Indlæg
-
astrojensen- Neutron star
Det er jo stadig på hobbyplan og dermed for hyggens skyld.
Thomas, Bornholm
Frank Larsen- Super Nova
Hehe Thomas. Det er jo det sjove ved det her. Der er kommet så megen ny viden bare de sidste 10-15 år. De fleste af observationerne vi sidder med er lavet inden for de sidste 15år.
For os vil det være stort vis vi bare kan løse problemet med spektralklassen. Kan vi så også få mere at vide, vil det være superklasse.
nightsky- Neutron star
Jo selvfølgelig er det hygge/sjovt Thomas. Men det svinger tit mellem at være ganske berigende og voldsomt frustrerende.
Jeg tror aldrig jeg har læst, regnet, søgt og tænkt så meget astrofysik som i i dette efterår. Nova Del 2013 og Steve Shore satte virkelig gang i noget og sidenhen kom Jacob’s objekt oveni.
Heldigvis er der meget der gælder for begge.Støv, støv og atter støv vil jeg mene er temaet for mit efterår. V339, Jacobs boble, mine meteoritter – det hele hænger nøje sammen som om der er en stor rød tråd bag det hele. Jeg mangler bare lige at finde og forstå det sidste… det er lige om hjørnet, eller om det næste hjørne eller det næste…..??????????
Og her skulle dette efterår være tilegnet studier af meteoritter, noget astrobiologi samt færdiggørelse af NGNT teleskopet.
Mogens.Bildsøe- Nova
Nightsky wrote: …Hvordan beregner man kraftig extinction/reddening hvis man ikke kender stjernens spektralklasse?…
måske ved sammenligning af ZAMS (zero age main sequence) plot med color-color plot? Metoden er baseret på farveindices, som i sin rene form vel er rimelig uafhængig af afstand? Kender ikke metoden i detaljer, men det kan man vel komme til?
Se f.eks. her, og en mere teoretisk artikel HER.
Har tilfældigvis et sæt BVI fotometri frames (dog kun instrument magnituder)
Hilsen Mogens B.
nightsky- Neutron star
Hej Mogens
Har lige skimmet det meget hurtigt igennem. Kræver det stadig ikke en population (hob) af nogenlunde ens stjerner? Kigger mere grundigt på det senere.
Hvis man vil prøve at måle på en hob, er her et fint lille skriv/opgave på at måle interstellar extinction/reddening.
Mogens.Bildsøe- Nova
Nightsky wrote:
… Kræver det stadig ikke en population (hob) af nogenlunde ens stjerner?…
Hej Lars, ikke så vidt jeg forstår det; mener blot, at der kræves tilstrækkeligt med hovedseriestjerne og en rimelig farvespredning, således at der i farve-farve plottet ses en kurve, som kan matches med ZAMS kurven. Men er langt fra sikker, så jeg vil da nærlæse metoden over de næste par dage.
Hilsen Mogens B.
nightsky- Neutron star
Mogens, jeg vil spændt se frem til hvad du finder ud af. Der går i hvert fald nogle dage før jeg får tid. I morgen skal jeg “desværre” til astro foredrag
.Hvis der er farbar vej til bare nogenlunde til at få extinction målt, er jeg klar til at hente ekstra fotometri data fra Nightsky Observatory South
hvis nødvendigt
jacobb- Nova
Hold da op, man kan da heller ikke vende ryggen til jer i 5min uden der sker noget
Det er spændende sager det her, omend noget tung teori!
Jeg er på ferie så kigger kun lidt forbi engang imellem de næste 14 dage
Det bliver sjovt at se hvor vi ender med min lille boble, jeg er efterhånden meget spændt.
Kan i hygge jer, håber i får nogle smukke stjerneklare nætter mens jeg er væk, gem dog lige et par til jeg kommer hjem
Mvh
Jacob i 35gr
Jacobb 2013-11-15 02:46:46
Mogens.Bildsøe- Nova
Mogens B wrote:
…Hvordan beregner man kraftig extinction/reddening hvis man ikke kender stjernens spektralklasse?…
måske ved sammenligning af ZAMS (zero age main sequence) plot med color-color plot? Metoden er baseret på farveindices, som i sin rene form vel er rimelig uafhængig af afstand? Kender ikke metoden i detaljer, men det kan man vel komme til?
Se f.eks. her, og en mere teoretisk artikel HER.
Har tilfældigvis et sæt BVI fotometri frames (dog kun instrument magnituder)
Hejsa igen,
jeg har i denne post forsøgt at sjusse “rødforskydningen” af Jakobs boble efter metoderne beskrevet i ovenstående links. Men jeg må erkende, at der skal boges mere, før jeg helt forstår metoden; så indtil da har jeg forsøgt at benyttet en meget forsimplet model:
1: lav fotometri på stjerner i feltet omkring target stjernen og lav et farve-farve plot.
2: sammenlign plottet med kurven for et tilsvarende plot af “zero age mean sequence” (ZAMS, kurven hvor de forskellige stjernetyper havner på HR-hovedserien, når de starter hydrogen forbrændingen); men da jeg ikke liige har ZAMS data, har jeg forsøgt at bruge et farve-farve plot af stjerner i M67: Hoben har et meget lille farve-excess, og jeg har derfor antaget, at selvom der er tale om en ret gammel hob ligger et plot af dens hovedseriestjerner stadig tæt på ZAMS?
3: estimer reddening v.h.a. den vektor, som plottet baseret på TYC feltet skal forskydes med for at matche det tilsvarende plot af stjerner i M67.
Jeg lavede herefter BVI fotometri på et felt omkring TYC stjernen på ca. 16 x 11.5 ‘ . Af ca. 625 stjerner var <10 i mætning. Ref mags blev hentet fra UNSNO (B1) og GSC katalogerne. Plot af de målte stjerners (b-v) vs (b-i) ses her (øjensynligt to populationer?):
Data for M67 reference stjerner er hentet her.
Plot af (b-v) vs (b-i) af ca. 410 stjerner i denne hob ses her (igen med 2 populationer. Farve-lysstyrke plot viser, at populationen med største hældning er hovedseriestjerner mens populationen med mindste hældning er stjerner, som har forladt hovedserien og nu er røde (kæmper eller sub-kæmper):
Og begge plotet i samme figur:
Et lineært fit til hver af de to populationer i hvert plot er herefter foretaget på øjemål, og det er antaget, at skæringspunktet for disse linier skal ligge overens i de to plot. Det giver en forskydningsvektor på (b-v: -0.55, b-i:-0.512).
Det samlede plot efter vektorforskydning af target ses her:
I flg. disse øvelser er farveexcess E(b-v) altså tæt på 0.55, ensbetydende med et b-v index for TYC stjernen på 0.781-0.55 = 0.23, svarende til spektraltype ca A7-A8?
Baseret på en afstand på 1875 pc er det tidligere beregnet, at den absolutte lysstyrke i V ligger lavere end 1, så der er næppe tale om en hovedseriestjerne (abs mag (A7) V = ca. 2.4), men snarere en kæmpe (klasse III). Evt. en (post) AGB stjerne eller en stjerne på horisontal grenen?
Jeg er meget usikker på, om metoden er for optimistisk eller måske helt forkert?? Desuden er der væsentlige unøjagtigheder i fotometrien; dels fordi feltet er rimelig besat og dels fordi magnituder i USNO og GSC katalogerne er ret unøjagtige. Men mon ikke man kan regne med, at de er rimelig symmetrisk fordelt omkring de sande værdier?
Vil sætte stor pris på at høre, om I mener metoden er brugbar? I hvert fald i princippet? Eller, hvor metoden fejler?
Yderligere bemærkninger: Muligheden for interaktioner i et binært system er endnu ikke nævnt, og det skal yderligere bemærkes, at TYC stjernens placering (b-v: 0.23, b-i: 0.512) i farve-farve plottet ligger netop hvor blue stragglers i M67 ligger.
Mogens B 2013-11-16 17:36:27
Hilsen Mogens B.
nightsky- Neutron star
Flot, flot Mogens.
Har helt sikkert en masse spørgsmål, men det må komme senere.
På et af de gamle stakke med spektre (roteret) har jeg prøvet at korrigere for det beregnede farve-excess.
Rå spektre fra stak med masser af støj fra baggrundstjerner, så lad være med at kigge i detaljerne. Viser dog fint hvad der sker når der kommer støv ind foran.Nightsky 2013-11-16 21:10:41
Frank Larsen- Super Nova
Hej Mogens,
Wow!
Det er jo temmelig interressant det der. Udover at metoden ser lovende ud, så synes jeg at dit farve diagram er særdeles interressant idet du ret tydeligt viser at der er to populationer. Hvor ligger Tyc stjernen henne i diagrammet?
Det er rigtigt at et binært system ikke har været oppe at vende, måske fordi vi mest har koncentreret os om en forklaring på tågen.
Hvad får dig til at tænke tanker om et binært system.
Jeg vil iøvrigt lige finde et link frem som jeg gerne vil have du kigger på og sammenligner med din fotometri. Jeg vender tilbage lidt senere.
Mogens.Bildsøe- Nova
Heja Frank og Lars,
fedt spektrum Lars- ligner jo fint et type A kontinuum efter dereddening af rådata. Forstår bare ikke, hvor absorptionslinierne er henne?? De burde være synlige i de allerede producerede spektra, hvis metoden ellers er i orden og hvis vi har regnet rigtigt. Meeen, det står jo så til afprøvning, når Frank får lavet sit spektrum med sine 1200 liniers grading.
Ps.: Lars, har læst din PM- helt OK, men vender tilbage i morgen (skal jo lige passe familien)
Hilsen Mogens B.
nightsky- Neutron star
Hejsa
Det gav fornyet energi til at bearbejde optagelserne igen.
Denne gang har jeg brugt “edge-detection” på rå-billederne i stedet for cross-correlation når der stakkes.
Det giver faktisk en forbedring omkring S/N – selv om det stadigt er miserabelt.
Hvis der laves en dereddening og man manuelt prøver at justere for kontaminering fra baggrundsstjerner får jeg et spændende resultat.
Alle forbehold tages da S/N er ringe og der er mange hvis’er – så det kan være helt forkerte betragtninger. Ren spekulation.Det som jeg til at starte med tolkede som støj/kontaminering/dårlig guiding i den blå
ende passer så fint med absorptionslinjer. Da Star Analyser ikke er i
perfekt fokus over hele spektret skal man fokusere på det område i
spektret som man vil undersøge. Her valgte jeg Hb – Ha da stjernen jo
ser ud til at være rød. Min fejl, skulle have fokus på den blå ende i stedet, lave længere eksponeringer – måske 10-15 min.Jeg kan så tolke spektret til at der svagt anes brintlinjer, men husk det meget ringe S/N og kontamineringen fra baggrundsstjerner.
H-α er svag da der er et lille overlap fra anden stjernes blå spektre.H-β ser også ud til at være der, igen problemer med kontaminering
H-γ og γ
H-δ ser ud til at være der. Kontaminering fra baggrundsstjerne stjerne øger kontrasten og en S/N er ringe grundet reddening.Hvis jeg øger extinction en smule til 0.75 -0.8, hvilket måske ikke er dumt da der er store forskelle i mængden af støv lige netop her, så vil begynder en B eller O stjerne måske at dukke frem. Støv variationen kender vi ud fra de infrarøde optagelser.
Hvis man antager en O eller B stjerne og kigger i litteraturen, så får man:
Strålingen (kraftig UV) ioniser det omgivne interstellare gas i de store molekylære skyer og skaber H II områder eller Strömgren sfærer.Aha – Strömgren sfærer. En af de eksperter som der er talt med, nævner netop sådan en sfære som en sandsynlig kandidat. En anden ting som så fint forklares er den manglende kolde støv netop omkring stjernen som vi ser på BLAST 250-500 micron billederne.
D.v.s. (forhastet konklusion selvfølgelig), som overhovedet ikke er bevist endnu:
Stjernen passer til hvad man vil forvente i området.
En Strömgren sfære er et helt almindelig objekt som findes overalt og som man typisk vil finde i et område som her.
Boblen ses mest tydeligt i Ha, hvilket vist også passer fint.Måske er der så alligevel en mulighed med Star Analyser.
Find en rotation hvor der ikke er kontaminering op til 5300Å – nedenfor muligvis sådan en løsning:
Nightsky 2013-11-17 01:47:56
Frank Larsen- Super Nova
Lars det er meget meget interresant. Er på vej i seng så jeg må nærlæse i morgen.
Her er det link jeg synes i skal kigge på:
http://irsa.ipac.caltech.edu/applications/DUST/
Indtast Tyc 2139-1802-1 som target og gisp. Proffesionelt er der målt E(B-V) på 4 eller mere i området som helhed.
Det skal dog tages med at i far IR er der MANGE flere stjerner end dem vi ser i VIS og det er vist dem der ligger til grund for IRSA målingen. Hvis vores stjerne ligger foran gælder irsa selvfølgeæig ikke.
Mogens`s måling tror jeg er rigtig, og passer fint med hvad man ser i litteraturen. Og ligger vores stjerne bare lidt dybere så passer det fint.
Spørgsmål:
Hvordan passer en A sjerne med de målinger der findes langt op i ir? … vi skal jo lige have hele kurven med. Extinction skulle følge en 1/lambda regel med et bump i UV.
Jeg er desværre til møde det meste af søndag, men vi skal lige have dyrket det her lidt mere.
Mogens.Bildsøe- Nova
Frank, så lige på dit link- og kan ikke rigtigt få tallene til at passe med vores måling? Tvivler sq på, at den anvendte metode er bare sådan ca. gangbar
? Extinctionen i V er, så vidt jeg forstår det, E(b-v)x 3,1 (har også set x 5.0?), som i vores tilfælde og med mit estimat af TYC stjernens mag gi’r 12.09-(3.1 x 0.55) = ca. 10.45?? Er det forstået korrekt?
Tyc stjernens placering i det endelige plot er (som allerede skrevet
):“… og det skal yderligere bemærkes, at TYC stjernens placering (b-v: 0.23, b-i: 0.512)…”
Mogens B 2013-11-17 11:30:52
Hilsen Mogens B.
- Emnet 'Boble nær ngc6820/6823 nyt spørgsmål' er lukket for nye svar.