› Fora › ASTRO-FORUM › GENEREL ASTRONOMI › Boble nær ngc6820/6823 nyt spørgsmål
- Dette emne har 395 svar og 19 stemmer, og blev senest opdateret for 9 år, 5 måneder siden af nightsky. This post has been viewed 23030 times
-
ForfatterIndlæg
-
7. oktober 2013 kl. 13:19 #108339
jacobb- Nova
Hej Michael H
Interesant med din hvid dværg teori, det kunne egentlig godt være udfra det jeg har læst, dog er jeg, som du også skriver, ikke klar over hvis den skal er tæt nok til at skjule stjernen..
Her er en letlæselig en om hvide dværge Link den handler godt nok om en ny type hvid dværg men forklarer lidt om dem alligevel.
Ved godt at den ikke kan bruges direkte her men det er lidt mere en service for dem der følger tråden
Og et link mere
Jacobb 2013-10-07 19:43:56 7. oktober 2013 kl. 14:51 #108344
mstauningDeltager- Black Hole
Alt hvad jeg har optaget, kalibreret og nummeret fortløbende:
137mb !!
MStauning 2013-10-07 14:53:04 7. oktober 2013 kl. 19:55 #108359
jacobb- Nova
Hvordan mon sådan en her ville se ud fra siden?
7. oktober 2013 kl. 20:06 #108360
astrojensenDeltager- Neutron star
Som Ringtågen (M57). Der er meget, der tyder på, at alle planetariske tåger ser sådan ud, mere eller mindre. Når de er runde, så ser vi dem i længderetningen, altså pole-on. Varierende former opstår, når vi ser dem i forskellige vinkler. Tågens alder spiller naturligvis en stor rolle, hvor ældre tåger er mere udflydende i formen.
Thomas, Bornholm
7. oktober 2013 kl. 20:13 #108361
nightskyDeltager- Neutron star
Hejsa
Måske er det lidt for tidlig at spekulere på hvad det er. Lad os få nogle data først og så undersøge
beviserne:Men man kan jo ikke lade være:
En planetarisk tåge?
OIII data er vigtige fordi typiske planetariske tåger udsender lys ved OIII doublen λ 4959,5007.
Emissionen ved Hα, Hβ, Hγ er noget svagere og derfor ”bør” OIII billederne have et væsentlig bedre
signal end HαSvage H II linjer ved λ 4686 og λ 5876 kan måske ses, men jeg er ikke sikker på de vil kraftige
nok til at skille sig ud fra støjen og det samme med evt. linjer ved SII λ 6717, λ 6730. Mener at
styrken af H II linjer også bruges til klassifikation?The different classifications uses :
– [OIII] for low excitation nebulae, where HeII 4686 is very weak or missing
– He II 4686 for medium and high excitation nebulae.Wolf-Rayet (WR):
Hvis det skulle være en WR vil et spektra f.eks. se sådan ud med Star Analyser, kraftig He II emissionJeg syntes ikke umiddelbart at Mogens B fine spektre peger i den retning.
En fin samlig af WR spektra kan findes her LISA
http://www.astronomie-amateur.fr/Projets%20Spectro3%20WR%20Atlas.html
og LHires her:
http://www.astronomie-amateur.fr/ProjetsSpectro3_WRAtlas_Lisa.html
Line of sight:
Der peges også på at det måske “bare” er en tilfældig overlejrede strukturer af H II områder,
der tilfældigvis har en stjerne i for- eller baggrunden. Det tænker jeg lidt når jeg ser de sidste
ting Frank har gravet frem.Bok-globolus:
Spændende hvad Michael nævner der.Nightsky 2013-10-07 20:14:14 9. oktober 2013 kl. 22:54 #108497
jacobb- Nova
Lad os lige opsummere
-Der er fint signal i Ha, SII, G og noget svagere signal i B.
-I OIII er der ikke noget umiddelbart synligt.
-Frank kiggede på Spitzer billederne og fandt en boble udenom og lige ved siden af “vores” boble som måske/måske ikke, hænger sammen
-Det er meget muligt at projektet i sin nuværende form ikke har nok videnskabelig værdi til at interessere profferne.
What to do, what to do 🙂
-Hvilke indikatorer udover OIII er der på en PN?
-Er der flere typer af PN
-Er OIII tilstede i alle stadier af en PN’s udvikling? (den er jo meget lille/tæt..)
-Hvilke objekter kan der være tale om der har signal i ovennævnte områder/bånd
Hmmm, jeg bryder min hjerne…
9. oktober 2013 kl. 23:09 #108498
Lars MalmgrenDeltager- Super Nova
Lars, Michael og andre,
Hvad med en stjerne, der ikke er en WR stjerne, men blot har en kraftig stjernevind?
Evt periodisk, måske pga at den er variabel.En boble af primært hydrogen, der exciteres svagt af stjernens UV lys.
Der er ikke nogle andre grundstoffer i stjernevinden, derfor intet O3 lys.
Men en G-stjerne ligger på main-branch og er meget lig vores egen sol, nemlig meget stabil, så det taler i mod.
Jeg hælder stadig til, at den har en makker, som vi ikke kan se direkte…Umiddelbart er eneste vej frem, at producere mere data.
Flere ultra dybe optagelser i alle de filtre, som vi har til rådighed.
Evt astrometri af centralstjernen for at afgøre om der er nogen variabilitet.9. oktober 2013 kl. 23:11 #108499
Lars MalmgrenDeltager- Super Nova
Nå ja, og så spektroskopi direkte på boblen.
Men her er Frank nok den eneste, der kan byde ind10. oktober 2013 kl. 00:25 #108501
jacobb- Nova
Smider den også lige her…
Crowd imaging opråb!!
Hej alle sammen
Jeg/vi kunne godt bruge jeres hjælp til at få så mange photoner som muligt samlet af den “mystiske boble” som muligt før den gemmer sig indtil næste år.
Så nu kommer jeg til jer med en opfordring
crowd imaging af boblen i OIII, Ha, Hbeta og RGB
Meget gerne med hovedvægt på OIII da det er vigtigt hvis vi skal prøve at finde ud af om det er en planetarisk tåge.
Den findes her
19 43 32.6 +23 45 08 (J2000.0)
Høj forstørrelse er ikke nødvendigt, hellere lavere f-forhold.
Meget gerne lange eksponeringer, hvis der er signal i OIII er det meget svagt, så lange subs som muligt.
I må meget gerne levere filerne med darks, bias og flats.
Men alt er velkomment
Hvis der evt skulle komme en artikel eller lignende ud af det vil de deltagende selvfølgelig blive nævnt.
Mvh
Jacob
Jacobb 2013-10-10 00:59:45 10. oktober 2013 kl. 09:11 #108510
Mogens.BildsøeDeltager- Nova
Vil lige indskyde: I det senest postede spektrum ses et muligt OIII signal omkring 4960 Å, og endda med antydning af en dobbeltlinje. Desværre modsvares signalet af en svag baggrunds / forgrundsstjerne, og det er helt fraværende (eller druknet i støj)i det først postede spektrum, som var orienteret anderledes i feltet. Så min antagelse er stadig, at der ikke er synligt signal i OIII- Men vil da lige køre data genne Visual Spec en af de nærmeste dage.
Hilsen Mogens B.
10. oktober 2013 kl. 09:44 #108511
mhansenDeltager- Nova
Lars (M): Det er mulighed, men jeg er ikke sikker på hvor sandsynlig den der. Men jeg kunne godt prøve at lave en hastighedsberegning på et spektrum. Dog ser spektrummet fra Mogens ikke ligefrem ud til at have rigtig brede emissionslinjer.
Men det er stadig svært at klassificere noget som helst, hvis man ikke har et opdelt spektrum af skyen. Her ville en spalte gøre en kæmpe forskel.
Uanset hvad, så ville vi forvente at se Doppler udvidede emissionslinjer i tilfælde af stjernevinde.
WR 140, en Wolf Rayet stjerne af typen WC7. De brede emissionslinjer ses tydeligt, især CIV linjen omkring 5800 Å.
Kendetegnene for en WC stjerne ses tydeligt. En meget kraftig CIII (~4600 Å) og CIV linje (~5800 Å).
En anden grund til at en WR eller anden stjerne med kraftigt vinde er knap så sandsynlige, er at der så vidt jeg kunne se ikke er nogen kraftig stjerne bag skyen. Det er sjældent at en stjerne kan udsende så meget materiale at det bliver komplet optisk uigennemsigtigt.
MHansen 2013-10-10 10:46:22 10. oktober 2013 kl. 11:18 #108513
Frank LarsenModerator- Super Nova
Vi arbejder hårdt i kulisserne på at få skaffet et spektrum af selve boblen fra et prof teleskop.
Indtil da må vi klare os med at indsamle data i klassiske filtre – det er vigtigt da objektet snart forsvinder som Jacob nævner.Vi skal dække linier ved:
Hgamma 4341AHII 4686A+ 5876A
Hbeta 4861A
[OIII] 4959A+5007A
[OI]6300A+6364A
Ha 6563A
[NII]6548A+6583A
[SII] 6716A+6731AMen særligt [OIII] – og som sagt er overflade lysstyrken MEGET lav så lange og mange observationer. Det er vigtigt at SNR kommer højt op [rettet ;o)]. Pt. er vi ikke interreserede i hires billeder. en opløsning på 2-5″/pixel er fint – boblen er næsten 1′ i diameter. Dog er OIII muligvis ikke så udbredt som Ha da den smule signal vi har set i POSSII-F billeder kun viser en kort aflang feature tæt ved TYC stjernen.
Jeg laver spalte spektrum i weekenden på udvalgte områder – kan ikke nå hele det visuelle spektrum.
Det kræver dog at vejrudsigten holder – næppe af boblen da jeg har estimeret den overflade lysstyrke til at ligge på mellem 16 og 19mag/as2 og jeg ikke kan gå dybere end 14-15 stykker.
Så må vi ses hvad der kommer ud af det.Med hensyn til G8IV klassifikationen som Mogens openerede imod kan jeg sige at den er fremkommet ved at fitte målinger i en hel masse standard bånd op til 3um til standard spektre for at lave korrigerede syntetiske BVRI tal. Det resulterede i en kompensation i V extinction så B-V kom op på +0.7.
Problemet er at stjernen ligger i det galaktiske plan og derfor er kraftigt udsat for “reddening” som betyder at blåt lys bliver spredt og kun det røde og især nærinfrarøde slipper nogenlunde igennem til os.
Det kan være en del af forklaringen på stjernens Ir excess – Men samtidigt betyder det også at vi dels ikke kan regne med klassifikationen på G8 – dels kan vi heller ikke regne med den angivne afstand på 450pc (ca 1500lysår) – det sidste ville også være et mega problem da stjernen så ikke kan knyttes til tågerne omkring ngc6823 som ligger 6000lysår.
Hvis nogen er intereseret i at læse artiklen der beskriver kataloget kan det læses her:
http://arxiv.org/abs/1011.2020
og entry i tabellen er her: LINKDe skriver explicit i tabellen at de ikke tillader reddening i beregningerne – så derfor VIL der være fejl på denne stjerne. Vi må derfor bruge spektre til at lave klassificeringen.
Vi holder os helt åbne mhst. hvad boblen er – muligvis har stjernen intet med boblen at gøre – måske er det et spændene “Early type PN” med “low exitation”. – eller noget andet.
Ir optagelser er ikke umiddelbart nødvendige, med mindre nogen meget gerne vil det.
FrankLarsen 2013-10-10 12:24:29 10. oktober 2013 kl. 11:56 #108519
mhansenDeltager- Nova
Frank, ikke at vi skal ordkløve, men du skal vel have SNR op. SNR skal være så højt som muligt. Hvis du kan give mig en ca. magnitude på objektet, aparturstørreslse og f forhold for teleskopet, pixelstørrelse på ccd, samt readout noise og dark signal, så burde jeg kunne lave en rudimentær SNR beregning og finde den optimale eksponeringstid.
MHansen 2013-10-10 11:56:59 10. oktober 2013 kl. 12:36 #108522
Frank LarsenModerator- Super Nova
Hej Michael
Min fejl – har rettet det.
Nu skal der jo observeres med mange forskellige teleskoper og CCD’er så jeg ved ikke om det giver mening at lave en eksponerings beregning.
Kan du ikke smide formlerne herop – det vil helt sikkert være af generel interresse.
for mit eget vedkomne er:
D=302mm
Fforhold: F/6 – evt. F/3.3 eller F/10
pixel: 7.4um
udlæsningsstøj. 10-13e-
darksignal: 0.04e-/s
Welldepth 60000
QE: 50%objektet ligger på ca. 17 i johnson R – i OIII sikkert endnu lavere. Ved HII nok det samme eller lavere.
Stjernen er mag 12.4FrankLarsen 2013-10-10 12:37:57 10. oktober 2013 kl. 12:59 #108525
mhansenDeltager- Nova
Det er et program jeg har lånt og skrevet lidt om. Indtil videre fungerer plotfunktionen kun ordentligt i Linux med Gnuplot installeret. Jeg har endnu ikke fået rettet det til, til Windows, hvilket det tyder på mange herinde bruger. I stedet ville man så bare få en ascii datafil med exptid vs. SNR.
Der indgår selvfølgelig formler, men der er temmeligt mange af dem. Men jeg vil gerne lægge programmet ud, så man kan hente og bruge det.
Opdatering:
Her er et plot hvor jeg har benyttet dine data, derudover
Center obstruction = 70 mm
Detector gain = 8 (Helt sikkert forkert)
Exptid = 800 s
Antal eksponeringer 15
Objekt magnitude = 20
FWHM = 1.2
Sky brightness = 19Det giver en samlet eksponeringstid på 3.33 timer og en SNR på ~37. En SNR på omkring 50 vil være rigeligt, vil jeg tro, derfor er plottet også rart.
Her er programmet. Det er skrevet til og compilet til Ubuntu Linux 13.04 kernel ver. 3.8.0-31-generic: astronomy-tools
MHansen 2013-10-10 14:23:01 -
ForfatterIndlæg
- Emnet 'Boble nær ngc6820/6823 nyt spørgsmål' er lukket for nye svar.