- Dette emne har 13 svar og 6 stemmer, og blev senest opdateret for 6 år, 10 måneder siden af Anonym. This post has been viewed 266 times
-
Indlæg
-
lindhard- Super Nova
Der er efterhånden mange indlæg om valg af kikkert – for og imod – med begejstringer der hurtigt kølnes i debatten.
Der var engang, hvor det var afgørende at have den størst mulige kikkert. Fra 60 mm eller 4” refraktorer voksede kikkerterne til 8, 10 eller 16” reflektorer.
Tendensen ser nu ud til at gå den anden vej, og folk køber åbenbart ikke længere store SCT, men små refraktorer af forskellig art, og gerne med kort brændvidde.
Selv den amerikanske guru Rod Molise – Uncle Rod- er gået væk fra sine elskede Schmidt-Cassegrains og sværger nu til små – og let transportable – refraktorer. (vi ægte SCT-fans er i chok!)
Hvornår er en kikkert egentlig bedst?
Skal man helst have en 150 mm i stedet for en 105 mm, skal man have en 14” i stedet for en 12” eller skal man have en kæmpe 16” Dobson eller større for at få mest ud af det?
Ser vi på dette forum, er der kikkerter i alle størrelser, typer og fabrikater, og de fleste amatører holder vel på, at netop deres valg er det optimale.
Der er mange faktorer i spil, plads, observationsmuligheder og selvfølgelig prisen.
Det hele afhænger naturligvis meget af, hvad man vil bruge dyret til, men er der en objektiv grænse/tommelfingerregel, som man kan holde op imod prisen på de ekstra cm og vurdere, om man får nok for de sidste penge?
mvh
Lars
astrojensen- Neutron star
Det hele afhænger naturligvis meget af, hvad man vil bruge dyret til, men er der en objektiv grænse/tommelfingerregel, som man kan holde op imod prisen på de ekstra cm og vurdere, om man får nok for de sidste penge?
Nej. Det hele afhænger af, om brugeren er tilfreds. Er han (m/k) det, er pengene jo godt givet ud. Smag og behag er utrolig forskellig og derfor kan man ikke stille nogen faste regler op, for hvad der er for dyrt og hvad der er økonomisk forsvarligt.
Hvornår er en kikkert egentlig bedst?
Når den bliver brugt.
Thomas, Bornholm
clauskaf- Nova
Astrojensen wrote:
Det hele afhænger naturligvis meget af, hvad man vil bruge dyret til, men er der en objektiv grænse/tommelfingerregel, som man kan holde op imod prisen på de ekstra cm og vurdere, om man får nok for de sidste penge?
Nej. Det hele afhænger af, om brugeren er tilfreds. Er han (m/k) det, er pengene jo godt givet ud. Smag og behag er utrolig forskellig og derfor kan man ikke stille nogen faste regler op, for hvad der er for dyrt og hvad der er økonomisk forsvarligt.
Thomas, Bornholm
clauskaf- Nova
Hvornår er en kikkert egentlig bedst?
Når den bliver brugt.
Thomas, Bornholm
Hørt!!! Derfor kan størrelse blive en hemsko, hvis man ikke er i stand til at bringe kikkerten ud til gode forhold
Hilsen Claus
outlook- Super Nova
Det må være en hype at gå fra en SCT til små refraktorer. Nok har de en renere gengivelse, men slet ikke forstørrelsen og ikke mindst opløsningsevnen på planeterne, Månen og Solen. Og skal det være småt, så er en 5″ SCT umådelig skarp og bedre til deep sky end en 80mm linsekikkert. Og i øvrigt meget transportabel og versatil.
Jeg har en 8″ på altanen fordi pladsen sætter grænsen. En 5″ refraktor kan også gøre det, når halvdelen af røret er udenfor vel at mærke. Men tager man også billeder af solsystemet, er SCT’en klart at foretrække qua det kompakte design, men lange brændvidde og computerstyringen på ganske lidt plads. Så ja, alt afhænger af forholdene og behovet.
Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting
spatzek- Super Giant
Ron må være blevet gammel eller gået i kloster
Det er for mig helt fint med en C14 i et observatorium. Jeg kan ikke fremadrettet se de store investeringer i nattekikkerter. Der er rigeligt at se på med den fine store åbning. Jeg sætter pris på at man kan “vække kikkerten” og så bare gå i gang. Specielt når man afslutter, så er det en fornøjelse ikke at skulle slæbe og slæbe. Jeg kalder observatoriehalløjet for ren kvalitetstid. Jeg tror ikke på, at jeg nu om stunder ville få så mange timer bag kikkerten, hvis jeg f.eks. skulle slæbe en C11 ud, nedkøling og så pakke sammen bagefter.
Jeg kan dog også mærke, at det ville være skræmmende, hvis jeg skulle bakse med en endnu større kikkert eller montering. Jeg har et eller andet sted stor respekt for hele menageriet, når man ligger halvvejs ned og kigger op i zenit. Så er det hele stort. Så er det jo bare, om man kan komme op igen, når skroget knirker
lindhard- Super Nova
Astrojensen wrote:
Det hele afhænger naturligvis meget af, hvad man vil bruge dyret til, men er der en objektiv grænse/tommelfingerregel, som man kan holde op imod prisen på de ekstra cm og vurdere, om man får nok for de sidste penge?
Nej. Det hele afhænger af, om brugeren er tilfreds. Er han (m/k) det, er pengene jo godt givet ud. Smag og behag er utrolig forskellig og derfor kan man ikke stille nogen faste regler op, for hvad der er for dyrt og hvad der er økonomisk forsvarligt.
Hvornår er en kikkert egentlig bedst?
Når den bliver brugt.
Thomas, Bornholm
Hej Thomas
Ja, det er nogle fine slogans og fyndord, men uden reelt indhold.
Jeg tænker mere konkret i stil med dette:
Hvis du står ude i Almindingen med en 12” dobson, ville det så have været merprisen værd at købe en 14” eller 16” i stedet, når du indregner ændringer i felt, forstørrelse og de lokale forhold som normalvejr, gennemsnitlig seeing, transport af udstyr osv.
mvh
Lars
spatzek- Super Giant
Kunne man tage ned fra hylderne uden problemer, så var der en stor fætter i et større observatorium. Og ansat en tekniker til at det altid var køreklart. Den del har ikke min store interesse, men er lært til nødvendighed.
I virkeligheden tror jeg, at en 14″ SCT er et super pricepoint i amatørastronomien – hvis man har observatorium. Kikkerten er til at tumle med, der skal ikke en kran til at sætte den fast på monteringen, hvis det er en tysker. Monteringerne er også til at komme i nærheden af – relativt.
Går man op i en 16″ SCT, en 17″ Planewave og tilsvarende er det 2x vægten og anderledes kradse opstillinger. Så derfor lander man (jeg) med den klassiske 14″SCT.
Man kan selvfølgelig køre Dobson vejen og rulle den frem og tilbage, men hvis det havde været løsningen for mig, havde jeg gjort det for at få nogle flere fotoner. Elsker, at parkere dyret for natten og så bare tænde for opstillingen næste gang, og så er vi køreklar.
Jeg har været vejen ned fra en 16″ Dobsonian og en C11 til en lille og fiks Vixen FL102. Fantastisk optik og sylespidse stjerner og ingen farvefejl jeg kunne se…. Men har man haft udsyn i de væsentligt større kikkerter, så er der for mit vedkommende ingen vej tilbage. Så det var et midlertidigt fiks med en C9.25 og så nu med observatoriet en C14, der om sommeren udskiftes med refraktorer til H-alpha.
astrojensen- Neutron star
Hvis du står ude i Almindingen med en 12” dobson, ville det så have været merprisen værd at købe en 14” eller 16” i stedet, når du indregner ændringer i felt, forstørrelse og de lokale forhold som normalvejr, gennemsnitlig seeing, transport af udstyr osv.
Problemet er, at den slags er utrolig vanskeligt at svare på og afhænger af en mængde personlige forhold. Hvad der er godt for mig, er det ikke nødvendigvis for dig, så derfor kan man sjældent generalisere.
Hvis man ikke indregner transport og opsætning, etc., så er det nærmest altid merprisen værd at gå op i apertur indtil økonomien siger stop, fordi vi ved deep-sky observationer ikke er nær så afhængige af seeing, som ved planetobservation – i hvert fald ikke ved alle objektklasser. Jeg har observeret med en 30″ og selv i dårlig seeing viser den voldsomt meget mere, end en 12″.
Men da mange af os skal sætte grejet op hver gang (og også har en begrænset økonomi), så løber man ofte hurtigt ind i en slags skæringspunkt mellem apertur og transportabilitet. Hvor dette punkt ligger, afhænger af en kombination af, hvor meget man orker at slæbe på, det ønskede teleskopdesign og ens økonomi. Er man villig til at ofre mere, kan man få letvægtsteleskoper, så man kan orke at sætte mere apertur op, men det koster dyrt, hvis man ikke kan bygge det selv.
Fordi den er så billig i forhold til sin størrelse, kan man ved en dobsonian lynhurtigt komme i den farlige situation, at man får købt et teleskop, der er større, end hvad man selv orker at slæbe ud og ind, hver gang det er klart. Et sådant teleskop ender meget let som en “hvid elefant”, der ikke bliver brugt til andet end pynt eller som støvsamler i garagen. Et sådant teleskop er langt mindre værd, end et af den halve størrelse, der til gengæld bliver brugt. Derfor mit “indholdsløse” fyndord om, at det bedste teleskop er det, der rent faktisk bliver brugt. Min erfaring er, at det hellere må være lidt for lille, end lidt for stort, medmindre man kan have det i et observatorium.
Thomas, Bornholm
natteravnen- Main Sequence
Spatzek wrote: Kunne man tage ned fra hylderne uden problemer, så var der en stor fætter i et større observatorium. Og ansat en tekniker til at det altid var køreklart. Den del har ikke min store interesse, men er lært til nødvendighed.
I virkeligheden tror jeg, at en 14″ SCT er et super pricepoint i amatørastronomien – hvis man har observatorium. Kikkerten er til at tumle med, der skal ikke en kran til at sætte den fast på monteringen, hvis det er en tysker. Monteringerne er også til at komme i nærheden af – relativt.
Går man op i en 16″ SCT, en 17″ Planewave og tilsvarende er det 2x vægten og anderledes kradse opstillinger. Så derfor lander man (jeg) med den klassiske 14″SCT.
Man kan selvfølgelig køre Dobson vejen og rulle den frem og tilbage, men hvis det havde været løsningen for mig, havde jeg gjort det for at få nogle flere fotoner. Elsker, at parkere dyret for natten og så bare tænde for opstillingen næste gang, og så er vi køreklar.
Jeg har været vejen ned fra en 16″ Dobsonian og en C11 til en lille og fiks Vixen FL102. Fantastisk optik og sylespidse stjerner og ingen farvefejl jeg kunne se…. Men har man haft udsyn i de væsentligt større kikkerter, så er der for mit vedkommende ingen vej tilbage. Så det var et midlertidigt fiks med en C9.25 og så nu med observatoriet en C14, der om sommeren udskiftes med refraktorer til H-alpha.
Et teleskop fast monteret i et observatorium er betinget af gode stationære observationsforhold. Ændres disse (også af grunde man ikke selv er herre over) får man selvfølgelig en udfordring, hvor man med eksempelvis en dobson kan transportere sig derhen hvor de gode observationsforhold er til stede.
Jeg tror også det har ret vital betydning hvilken gren af astronomien man dyrker. Astrofotografering stiller ret skrappe krav til udstyr og vindforhold, hvor os der udelukkende er visuelle, let kan give køb på elektronikken – den er ikke en betingelse for gode observationer.
I dag er teknologien så god at man med en 8 tommer snildt kan levere fremragende fotos, hvorimod en rent visuel kun har een knap at skrue på – spejldiameteren.
Alt dette munder ud i subjektive opfattelser og personlige erfaringer, det er derfor altid nemt at rådgive en nybegynder frem for en amatør med nogle års erfaring.
Tilbage til emnet om Big i beautiful? . . . Ja, hvis du udelukkende er visuel.
En 30″ Dobson på et Starparty er og bliver altid et tilløbsstykke . . .
Natteravnen 2017-04-20 01:38:56
astrojensen- Neutron star
I dag er teknologien så god at man med en 8 tommer snildt kan levere fremragende fotos, hvorimod en rent visuel kun har een knap at skrue på – spejldiameteren.
Den visuelle har også et par andre knapper at skrue på: Han kan øve sig, så han bliver en bedre observatør og han kan finde bedre observationsforhold. Men ja, når disse to er opfyldt, i så høj grad som muligt, da er der kun aperturen tilbage at ændre på.
det er derfor altid nemt at rådgive en nybegynder frem for en amatør med nogle års erfaring.
Jeg synes næsten det omvendte er tilfældet, for den lidt erfarne har ofte et mere konkret ønske til sit nye teleskop, end den helt uerfarne begynder, der intet aner om tingene og derfor har meget svært ved at vide, hvad han egentlig ønsker af sit teleskop.
Thomas, Bornholm
spatzek- Super Giant
Jeg observerer rent visuelt og har aldrig taget et astrofoto. Så en fornuftig mørk himmel er afgørende. Observatoriet er opført ved sommerhuset, som ligger 35 minutters kørsel fra hjemmet. Det er vigtigt, at afstande ikke bliver for store ellers bliver det svært at bruge fornuftigt.
Jeg har kigget i landsplaner, regionplaner og kommuneplaner for, om der var en djævel med i spillet med hensyn til byudvikling. Frederikssund kommune har gudskelov placeret Roskilde Fjord, så byen og fingerplanen stopper ved havnekajen. I Hornsherred har jeg bylyset mød øst/nordøst og ellers 5 kilometer mod syd til en mindre landsby og 18 kilometer over vand mod vest og 20 kilometer mod nord til Hundested før første oplyste vej.
Det giver 2 forhold. Vi lærte den hos et besøg hos Brian Skiff på Lovell observatoriet og hos astronomerne på US Naval Observatory i Flagstaff. At en “lokal dome” fra en mindre by – typisk dansk provins købstad – har ét aftryk, mens en millionby har et helt andet aftryk i en “super-dome” af lys. Undersøgelserne gik på, at det er bedre at være 10 kilometer fra en mindre by, end 100 kilometer fra en storby. Flagstaff er et godt eksempel. Så København lyser godt op i øst/sydøst, mens Frederikssund er en mere lokal dome. Aftrykket fra den lokale dome bliver værre de kommende år, da man har planlagt et stort boligområde (Vinge)med 10.000 indbyggere. Men det er i samme retning som København. Godt med Roskilde Fjorden
NB! Og de undersøgelser skal man have med, når man arbejder med nattemørket, da man ikke altid kan drage ultimative konklusioner ud fra satellitfotos af nattemørket med gradueringer.
astrojensen- Neutron star
NB! Og de undersøgelser skal man have med, når man arbejder med nattemørket, da man ikke altid kan drage ultimative konklusioner ud fra satellitfotos af nattemørket med gradueringer.
Korrekt. Satellitfotos med gradueringer er ofte for pessimistiske i nærheden af små byer og alt for optimistiske nær storbyer.
Thomas, Bornholm
Anonym- Super Nova
Hej,
Som med så mange andre hobbies er det ikke altid fornuften der driver værket. Ellers blev der vel kun solgt 8″ f/6 Dobs?
Jeg har både en Dob og et par lange refraktorer, og jeg ville nødig undvære en eneste af dem. Jeg ville ikke kunne udpege et “optimalt” teleskop, da det mere afhænger af hvilket “mood” jeg er i, om jeg slæber det ene eller det andet ud for at observere.
Mvh,
Anders
Acnielsen 2017-04-20 22:07:42
- Emnet 'Big is beautiful – eller er det?' er lukket for nye svar.