Big Bang spørgsmål

[starlimo Moon]

– men hvordan kan det så være at ligemeget hvor Hubble peger sit teleskop hen så ser den en masse milliarder lysår tilbage i tiden? (Hvis jeg ellers har forstået det rigtigt over 13 milliarder lysår) Og hvordan kan Hubble så se det samme rødforskydnings-mønster når den ser i 2 modsatte retninger? (I siger lige til når i bliver trætte af at skærer ting ud i pap ik? )

Galaxer der befinder sig “foran” os i forhold til hvor Big Bang startede – må vel have været udsat for en større påvirkning siden de er kommet foran os – og dermed burde de vel have en større hastighed i forhold til os – i forhold til dem det er “imellem” os og Big Bang?

Mvh Per

[nightskyDeltager Neutron star]

Flere gange er universet illustreret som overfladen på en ballon. D.v.s. lige meget hvor på ballonen du er vil du altid kunne se lige langt og fra et hvilket som helst sted vil det altid se ud som at universet udvider sig. (Ved ikke hvor god ballon ill. er)

Men universet har ikke noget centrum, derfor er det ligegyldigt hvilket retning du kigger.

Der er ikke noget der er foran eller bag os i forhold til Big Bang.

Nord og Syd Deep Field fra Hubble bekræfter jo ganske udmærket hvad Per har bemærket.

Er jeg på et sidespor ???

[jesperDeltager Neutron star]

Tænk på universet som et uendeligt stort rosinbrød der står til hævning. Rosinerne i brødet er galakserne. Brødet hæver, men Rosinerne bevæger sig jo egentlig ikke af den grund: De fjerner sig fra hinanden fordi dejen ind imellem dem udvider sig.

Befinder man sig på en af rosinerne ses de andre rosiner at bevæge sig væk, og jo fjernere rosiner man ser på, jo hurtigere går det. Yderligere vil man se præcis det samme uanset hvilken rosin man vælger at stå på (brødet er jo uendeligt stort).

Jesper

[morten.brixDeltager Super Giant]

Nice Jesper

[mhansenDeltager Nova]

Og grunden til at Hubble med sine Deep Field og Ultra Deep Field, som jo er endnu mere imponerende, kan se “tilbage i tiden” er simpelt hen fordi det lys som HST opfanger der, er noget af det første lys som disse galakser udsendte. Altså det lys vil være omtrendt 13 mia. år gammelt, hvilket jo er omkring universets alder.

Men du behøver slet ikke kigge på HST Ultra Deep Field for at kigge tilbage i tiden. Når du kigger på Andromeda galaksen, ser du den som den så ud for ca. 3 mio. lysår siden. Kigger du på Solen ser du den, som den faktisk så ud for 8 minutter siden. Så når du ser solen gå ned, så var den allerede under vores horisont for 8 minutter siden.

Forestil dig det samme med lyd. Hvis vi to står med ca. 500 meter imellem os.. Så råber jeg HEJ til dig. Da lyden bevæger sig med ca. 1000 km/t, så tager det alligevel lidt tid, før mit råb når hen til dig. Dette omregnet er ca. 300 m/s. Så det tager lidt over et sekund, før du hører mit råb. Det du hører er jo gammelt, i forhold til det du ser. Så du hører faktisk min stemme som den var for lidt mere end et sekund siden. På samme måde forholder det sig med det lys du ser fra fjerne objekter. Da lyset jo ikke fremspringer instantant, men tager tid for at komme frem, så vil det lys du ser være “gammelt” lys. Og jo længere væk det objekt du kigger på er, jo ældre vil lyset være.

[thomas Giant]

Jesper wrote: …Yderligere vil man se præcis det samme uanset hvilken rosin man vælger at stå på (brødet er jo uendeligt stort)….

Men er brødet uendeligt stort?

Hvis galaxerne højst kan bevæge sig med lysets hastighed, så må stoffet i universet jo være begrænset til en kugle med en diameter på lysets hastighed gange universets alder?

Og i denne kugle må nogle galaxer jo lægge tættere på kuglens kant end andre. Fra disse ydre galaxer, vil man så kun kunne se deep sky i éen retning. Hvis dette er korrekt så ser man jo ikke det samme fra alle rosiner.

.. eller har jeg misforstået noget…?

tjek iøvrigt denne illustration

http://www.exploratorium.edu/hubble/tools/center.html

[rigoDeltager Super Nova]

Tænk på universet er uendeligt stort = hmmmm den tror jeg helle ikke på idag.

For ikke længe siden, tog humble et “foto” ca 14milliarder år tilbage i tiden, og hvilken signal fik de så = ABSOLUT INGEN TING / total nul

Det kan jo så give nogen tanker…

Det med rosinen i brødet er ok beskrivelse, mennnn!, der mangler noget.

Eks. at at en dag ville ALLE galakser/sorte huller ryge i ET og at PT. at der hele tiden sker at galakser bliver tiltrukket.

Så en længer udsendelse for nydelige omkring dette, så den “gammel” teori” mangler en del tilføjseler/har mangler. Og det var “top 10” astronomer og nyer produktion

http://www.rigorigo.dk2008-10-17 10:37:46

[jesperDeltager Neutron star]

Er brødet uendeligt stort? Ikke nødvendigvis. Brødet giver mulighed for at visualisere det i tre dimensioner, men det giver jo ikke hele billedet. Overfladen på en ballon der pustes op svarer til et endeligt stort univers med de samme egenskaber, men kun i to dimensioner. Hvores hjerne er ikke hardwired til at kunne visualisere det i tre dimensioner.

Ballonens overflade udvides udi en tredie dimension, som ikke hører med til ballonuniverset. Vi står udenfor ballonuniverset, og ser ned på det. På samme måde med vores univers: Udvidelsen foregår udi en fjerde dimension som ikke høre med til universet. Mantematisk er det ikke noget problem at beskrive, men hvem kan se en fire-dimensionel kugle for sig? Et to-dimensionelt væsen der lever i ballonuniverset vil have det samme problem med at forstå sin verden.

Galakserne kan bevæge sig med overlyshastighed, netop fordi de ikke bevæger sig (bortset fra deres egenbevægelse). Det er rummet ind imellem der udvider sig.

Rigo: Rosinbrødet er selvfølgelig et forsimplet billede, i og med at der ikke tages hensyn til lokale sammentrækninger som hobe og superhobe. Hvis nu nogen af rosinerne er klumpet sammen kan de modstå den generelle udvidelse.

Jesper

Jesper2008-10-17 10:53:12

[thomas Giant]

Så hvis brødet ikke er uendeligt stort, så er vi enige om at der må findes galaxer der kun har andre galaxer på den ene halvdel af himlen. ?

(så kan man tale om vinter-depression)

[jesperDeltager Neutron star]

Nej. Tænk på ballonuniverset. Hvis vi for nemheds skyld siger at galakserne er helt jævnt fordelt i universet, så ser universet ens ud uanset hvor man befinder sig.

Jesper

[nightskyDeltager Neutron star]

Så hvis brødet ikke er uendeligt stort, så er vi enige om at der må
findes galaxer der kun har andre galaxer på den ene halvdel af himlen.
?

Nej, der vil altid være galakser på alle sider. Der er ingen kant i universet, når Hubble kigger dybt, kigger den tilbage til det tidlige univers, ikke til en kant.

Nightsky2008-10-17 11:14:21

[thomas Giant]

hmm.. hvis man i ballonuniverset går længe nok mod højre, så kommer man ind fra venstre og kan fortsætte sådan i evigheder. Men det skyldes hverken at ballonen er uendelig stor eller at der er uendelig mange galaxer. Det er blot dimensionerne, der er flettet mystisk sammen.

Men det er vel ikke dette “loop princip” i mener gælder for ‘vores’ univers?

ja, undskyld hvis jeg spørger dumt. Men jeg har bare lidt svært ved uendeligheder.

Thomas2008-10-17 11:19:22

[rigoDeltager Super Nova]

Thomas uendeligheder tror jeg ikke på, når Hubble kikker til “kanten” så tror jeg sku det er “kanten” = altså ingen ting længer der ud, endda ingen rum. Men universet bliver ikke ved med at udvide sig, som de viste/fortalte i den udsendelse. Alle var enige i at det modsatte sker. Og at det ender i ET stort sort hul, og derefter var der flere teorier, om det så sker en big bang igen.

Det var en kanon udsendelse, med masser af små “tegnefilm” klip, så man kunne forstå fra tiden Big bang til enden på universet.

http://www.rigorigo.dk2008-10-17 11:35:26

[jesperDeltager Neutron star]

Hvis universet har en endelig størrelse kan man i princippet kigge sig selv i nakken. Dog ikke i vores univers, hvor inflatorisk udvidelse i det første øjeblik har gjort at universet nu er alt, alt for stort. Det observerbare univers – altså et kugleformet område med en radius på 13-15 milliarder lysår, med Jorden som centrum – er bare en forsvindende lille del af hele universet. Vi kan ikke se længere væk fordi signal fra fjernere steder ikke har haft tid nok til at nå os siden Big Bang.

Jesper

[nightskyDeltager Neutron star]

Vi kan godt have ting i vores begrebs verden der er uendelige.

Tal og de fleste kender vel også Möbius båndet

http://en.wikipedia.org/wiki/M%C3%B6bius_strip

Ellers er her en rimelig god forklaring.

Is the universe finite or infinite?

“The
observable universe is finite,” Sweitzer said, which is to say that it
had boundaries — physical limits. Sort of. “It’s a boundary to the
events we can see directly, but not a boundary in the sense that New
York State has a boundary.”

And
in an expanding universe, this boundary is constantly moving, as is
everything within it. Cosmologists typically invoke a balloon with
spots on its surface, representing galaxies, to explain the expanding
universe. As the balloon is inflated, the spots grow farther apart. If
you stood within one of these spots, you’d see all the others moving
away from you, and the most distant spots would move appear to move the
fastest.

Sweitzer
goes on to say that the observable universe is probably part of a much
larger universe, “which could be finite or infinite. Any global
statements about the universe, such as overall extent, are speculative
because they require extrapolating local mathematical theories and
measurements beyond the observable universe.”

So
if the observable universe is finite, like the space occupied by a car
or a house is finite, then there must be a brick wall or something up
there, holding it all together. Right?

Does the observable universe have an edge?

No, said Livio.

Argh.
First you guys tell us the universe is expanding. Then you say it is
finite. Now you say it has no edge! We need a visual here.

Livio
is up to the task. He dredges up the old expanding balloon as his prop.
“An ant traveling on the surface of a balloon will never reach an
edge,” Livio explains. “In the worst case it will return to its
starting point.”

And
so too do we return. It is now a few moments later in the same year,
2001, heart of the same Information Age, well after the telescope was
invented, and we still don’t know how big the big house is nor what, if anything, lies beyond.

But now, perhaps we understand what we don’t know a little better.

Klippet er space.com

http://www.space.com/scienceastronomy/astronomy/universe_overview_010605-1.html

[Forfatter]

Indlæg