Foredrag på tirsdag den 21. oktober kl. 19:15 på Greve Gymnasium: Besøg på Nordic Optical Telescope
I August 2006 gik en stor drøm i opfyldelse for de tre danske amatør astronomer Lars Østergaard, Lars Malmgren og Frank Larsen – de fik lov til at observere en hel nat alene med det 2,5m store Nordiske Optiske Teleskop (NOT) der står 2483moh på den Kanariske ø Isla de La Palma ud for afrikas kyst. Det var ikke kun rejsen der var lang – kom og hør Lars Malmgren og Frank Larsen fortælle og vise billeder om de 3 måneder lange forberedelser, 10 dages ophold, 10timers ikke hel problemfri observation og de spændende resultater der kom ud af den unikke tur. Gruppen vil også fortælle lidt om hvad turen efterfølgende har betydet for deres hobby.
Der er kaffe og kage – og gratis og offentlig adgang.
Mange hilsener, Camilla