Det er efterhånden gået op for os, at vi ikke skal regne med at færdiggøre eksponeringerne af et objekt på een aften. Sådan var det før i tiden – 10 x 3 minutter, så var den i kassen. Men i virkeligheden er eksponeringstider i størrelsesordenen en arbejdsdag (7,5 timer) eller mere langt at foretrække. Det betyder så, at man skal bruge mindst to aftener på at samle lys nok. Jeg har bemærket, at der allerede er flere på Asro-Forum som er opmærksomme på dette.
Der er jo flere parametre som skal tages i betragtning så som F-forhold, binning, filtre og hvor snavset optikken er. Sidstnævnte gælder mest for reflektorer.
Fordelene ved at samle meget lys er indlysende – ja undskyld udtrykket 🙂 – ud over at man opnår større dynamik sine billeder, kan man også drage fordel af stackingens anden fordel, nemlig at man kan opnå en større skarphed via de teknikker som anvendes i forbindelse med efterbehandling af planetbilleder.
Forbedringskurven er ikke lineær. En forbedring af s/n-forholdet på 2 kræver en faktor 4 i eksponeringstid.
Torben
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.