- Dette emne har 39 svar og 13 stemmer, og blev senest opdateret for 6 år, 5 måneder siden af kluge. This post has been viewed 1683 times
-
Indlæg
-
astrojensen- Neutron star
Det bør lige nævnes, at man kan ikke med dette eller noget som helst andet teleskop se fx spiralarme i galakser eller meget lyssvage objekter som hestehovedtågen, det kræver fotos eller et videokamera, der samler mere lys.
Dette er direkte usandt. Jeg har selv set spiralarmene i M33 med en 4,5″ dobsonian med 45x forstørrelse og i min 12″ dobsonian kan man se spiralarme i en hel del galakser.
Det kræver dog øvelse (og en god, mørk himmel, fjernt fra bylys), men den får man ikke, hvis man ikke ser efter dem!
Også Hestehovedtågen kan ses i et lille teleskop, der dog helst skal være udstyret med et H-beta filter og himlen skal være af overordentlig god kvalitet, noget vi næppe opnår særlig ofte herhjemme.
Thomas, Bornholm
finnr- Main Sequence
M33 -arme i en 4.52″ lyder godt nok vildt – der skal vist både ekstremt mørke, usædvanlig gode øjne og erfaring til. Det hjælper nok også at vide præcis hvad man forventer at skulle se i den situation.
– Jeg husker i øvrigt fra et andet forum, at en 13-årig dreng berettede, at han syntes M33 var ganske tydelig erkendbar med det blotte øje (Nordlige Jyland)! Når så få oplever dette skyldes det nok, at de fleste er noget ældre, når de begynder at kigge efter M33
Ok, Spiralarme i M51 skulle vel have en chance i en 12″, og de blev da også opdaget rent visuelt, men med en 36″ refraktor!
Jeg har imidlertid oplevet flere begyndere, der tror at spiralarme er lige så nemme at se som Saturns ringe og bliver meget skuffede over at de ikke kan se dem i M31 (Andromeda-galaksen) – man ser dem jo ganske tydeligt på billederne!
Hestehovedet: OK, der findes beretninger rundt omkring om visuelle observationer, også uden hestefilter (H-beta), men de skal måske tages med et gran salt – det er i hvert fald ikke noget man kan regne med lige at kunne gå ud og gøre!
Men go’ fornøjelse med forsøgene, FinnR
Rudi- Neutron star
Kom til Kompedal Starparty, det er nok den bedste mulighed for at se noget forskelligt udstyr og spørge til råds. Og med en smule held tillader vejret at du også kan kikke i nogle forskellige teleskoper.
/Rudi B. Rasmussen
astrojensen- Neutron star
M33 -arme i en 4.52″ lyder godt nok vildt – der skal vist både ekstremt mørke, usædvanlig gode øjne og erfaring til. Det hjælper nok også at vide præcis hvad man forventer at skulle se i den situation.
Erfaring, gode øjne, mørk himmel; alt hjælper selvfølgelig, men det er altså ikke super usædvanlig ekstraordinært, at se spiralarme i M33 visuelt med en 4,5″. Faktisk kan man gøre det med en 20×80 prismekikkert.
Jeg husker i øvrigt fra et andet forum, at en 13-årig dreng berettede, at han syntes M33 var ganske tydelig erkendbar med det blotte øje (Nordlige Jyland)! Når så få oplever dette skyldes det nok, at de fleste er noget ældre, når de begynder at kigge efter M33
Der er megen sandhed i dette. Unge mennesker har jo oftest betydeligt bedre syn end midaldrende og ældre. Jeg har dog kun set M33 med det blotte øje nogle få gange igennem alle årene.
Ok, Spiralarme i M51 skulle vel have en chance i en 12″, og de blev da også opdaget rent visuelt, men med en 36″ refraktor!
Spiralarmene i M51 er ret tydelige i min 12″ på en god nat og jeg har set dem flere gange med en 6″ refraktor:
M51 med arme og ledsager. 12. Marts 2012, 150mm f/8 Sky-Watcher akromat med binoviewer, 30x, 60x, 80x og 120x. NELM omkring 6, SQM 21,4.
Jeg har imidlertid oplevet flere begyndere, der tror at spiralarme er lige så nemme at se som Saturns ringe og bliver meget skuffede over at de ikke kan se dem i M31 (Andromeda-galaksen) – man ser dem jo ganske tydeligt på billederne!
Ja, den slags begyndere har jeg desværre også oplevet. Mange tror desværre, at fordi man kan se dem på billeder, så kan man også se dem lige så let med det blotte øje. De forstår ikke, at eksponeringstiden, og dermed lyset, er samlet over mange timer. Jeg har til gengæld også oplevet mange nybegyndere, der slet ikke tror, man overhovedet kan se galakser – eller planeter! – visuelt overhovedet. De bliver ekstremt overraskede og begejstrede, når man viser dem, hvor meget man kan se.
Hestehovedet: OK, der findes beretninger rundt omkring om visuelle observationer, også uden hestefilter (H-beta), men de skal måske tages med et gran salt
Nej, beretningerne er (i reglen) gode nok – Hestehovedtågen KAN ses visuelt. Hvis man ved, hvordan man skal gøre og har erfaringen til det. Også uden filter. Men det er, som du siger, bestemt ikke noget, man lige går ud og gør. Og forholdene i Danmark er meget sjældent så gode, at det kan lade sig gøre herfra. Jeg har personligt aldrig set den.
Thomas, Bornholm
natteravnen- Main Sequence
Det er nok en væsentlig pointe at vi tager udgangspunkt i en begynders forventninger og ikke fortæller med den brede pensel hvad der kan lade sig gøre og ikke lade sig gøre.
Begyndere har ikke den erfaring vi andre ‘hardcore’ astronomer er i besiddelse af – vi kan jo bare nævne effekten ved bortvendt syn samt mørketilvænning, der er en aktiv medspiller når det gælder detaljer ved Deep sky og ikke mindst optikkens kvalitet.
Der skal nok ikke herske tvivl om at en “Aldikikkert” 500 kr. ikke leverer det samme som en Vixen.
Mit råd til alle begyndere er derfor: Køb ikke for billigt, spar hellere op.
I denne hobby følger pris og kvalitet ganske fint hinanden.
Jens
spatzek- Super Giant
Tilbage i 1973 arvede jeg min morfars 7×50 prismekikkert, så jeg kunne begynde at finde ud af det med stjerner. Jeg lånte min fars gamle (og breddegrads-udskiftelige) drejelige stjernekort, han havde som obligatorisk pensum på navigationsskolen mange år før. Det hjalp selvfølgelig, at han havde arbejdet med sekstant på verdenshavene. Så det var i krig med den spirende kærlighed til stjernehimlen og ikke mindst årstidernes skiften. Jeg bliver stadig barnligt begejstret, når Orion ses for første gang i efteråret.
I 1976 begyndte jeg at rende med aviser og fik så året efter drømmen opfyldt med købet af en 60mmm Polarex/Unitron refraktor. Jeg kunne godt købe en Taurus ditto til 1/4 af prisen, men ved at tale med et par erfarne amatører og tygge mig gennem de bøger, der fandtes på dansk, så var det med den optiske kvalitet, mekanikken, okularene og ikke mindst opstillingen. 100x på Månen eller Saturn på en stabil opstilling, herligt ganske enkelt.
4 år senere stod jeg med en komplet C8 med hele svineriet, købt brugt via en af min onkels kollegaer på Thule basen. Der var en overvældende mængde tilbehør foruden basis til en 1/5 af prisen herhjemme på daværende tidspunkt.
Så det er bare om at få noget ordenligt fra starten – og så nyd stjernehimlen….
Spatzek 2017-09-07 10:59:09
natteravnen- Main Sequence
Minder meget om min egen historie.
Den spæde start tog sin begyndelse i 1973 på Sydlolland, bevæbnet med en 10×50 Brilliant og det store værk Atlas over Verdensrummet af Patrick Moore. I ’75 stod jeg så med en 60mm refraktor.
Hver vinter når sneen knitrede under støvlerne var jeg så fascineret af Orion og Store Hund der den dag i dag, så mange efter, stadig står som noget helt specielt i min erindring når vinteren melder sin ankomst.
De lyse sommernætter, specielt sidst juli og begyndelsen af august, husker jeg tydeligt hvorledes Fomalhaut stod meget klart og funklende, lavt i syd om morgen – jeg skulle altid stå og betragte den inden jeg gik ind og lagde mig under dynen.
Der blev trænet stjernebilleder på himlen med en kraftig lommelygte hvor en kammerat og jeg tegnede de billeder vi havde øvet os i at finde på himlen gennem stjerneatlasset . . . Firbenet, Lossen, Dragen, Ræven, Pilen osv.
En træning jeg den dag i dag som ren visuel ‘astrosaur’ nyder godt af.
Dengang vidste jeg ikke hvilken gave jeg havde med så mørk en himmel, der var intet kunstigt lys der generede fra øst, over syd til vest. Mod nord kun lidt lysforurening som jeg husker nåede op i omkring 15 grader.
Al den træning med at se på stjernekort og finde objekterne manuelt, lære stjernebillederne udenad og stjerners navne, vinkler og positioner ift. hinanden og diverse asterismer samt ikke mindst undenad lære med Messier objekternes plads på himlen, er mig i dag en uvurdérlig hjælp.
Jeg betragter mig ikke som ‘gammeldags og konservativ’, men min holdning er stadig at enhver nybegynder burde gå samme vej – man får i tilgift også et helt andet forhold og kærlighed til stjernehimlen – man begiver sig ud på en visuel og følelsesmæssig rejse iblandt stjernerne der ikke kan erstattes med fotos eller computerskærme – rejser jeg aldrig vil være foruden . . .
Jens.
allan_dystrup- Nova
Ja , det var måden at starte på dengang.
Selv begyndte jeg i 1963 i en alder af 13 år med at gennempløje et par bøger at Patrick Moore (Naked Eye Astronomy og Guide to the Stars); Jeg købte også en 10x50mm japansk “Palomar” håndkikkert, og i de følgende år lærte lærte jeg – guided af Patrick Moore – stjernehimlen at kende fra mine forældres baghave på Amager, suppleret med grundlæggende fakta om de astronomiske objekter, der var at finde deroppe: stjernehobe, tåger, galakser.
Jeg arbejde i denne periode i forskellige sommerjobs og sparede derigennem op til en rigtig god begynderkikkert. Jeg husker, at jeg vaklede mellem en 63mm Zeiss Telementor og en 75mm Unitron refraktor. De kostede stort set det samme, men forskellen i apertur gjorde udslaget: jeg købte min første stjernekikkert, en 3″ Nihon Seiko Unitron/Polarex, i 1965. Prisen var 2414,30 kr med efterfølgende køb af synkronurværk (421,87), okularrevolver (191,25), supplerende okularer mv. Og “det var rigtig mange penge dengang”, som man siger, — men kvaliteten var i top, og kikkerten tjente mig godt i de følgende årtier, indtil jeg solgte den for et par år siden og anskaffede et par bedre og mere brugervenlige Vixen APO refraktorer (og en Zeiss Telementor, men det er en anden historie)..
Til en nybegynder i dag vil jeg klart anbefale det samme som Spatzek og Jens: start med en håndkikkert og en god bog til at lære stjernehimlen at kende. Når du kender stjernehimlen, køb så et brugt Zeiss Telementor teleskop samt bogen “The Messier Objects” (af Stephen James O’Meara). Så har nu nok på din tallerken til at komme rigtig godt i gang med visuel astronomi.
Allan
Allan_Dystrup 2017-09-07 13:58:22
astrojensen- Neutron star
Bemærkelsesværdigt, så meget vore historier ligner hinanden: Jeg selv startede med at læse Lademann’s “Atlas over Verdensrummet” (af Patrick Moore), samt hvad jeg ellers kunne finde af bøger om astronomi på de lokale biblioteker. Jeg fandt min fars 10×50 prismekikkert i et skab, nærmest ubrugt, og med den startede jeg min karriere som observerende amatørastronom ved 10-11 års alderen, først i det små, senere, omkring de 12 år, mere seriøst. Det var også ved denne tid, at jeg virkelig lærte stjernebillederne at kende. For mine konfirmationspenge købte jeg en ikke særlig god udsigtskikkert med zoom, 12 – 40 x 40, men den kunne da vise kratere på Månen og Jupiters måner bedre end prismekikkerten. Der var nogle spredte gadelygter omkring vores hus og jeg skulle ikke gå særlig mange hundrede meter, førend forholdene var rigtig gode, så den lille zoomkikkert, monteret på et ret stabilt, hjemmelavet stativ, kunne også vise nogle klare Messier-objekter, dobbelthoben, m.m. Et års tid senere købte jeg en brugt 60mm Vixen refraktor og Selv om jeg i starten kun havde to okularer, det medfølgende 18mm huygens plasticokular og et 15mm akromatisk ramsden fra en kannibaliseret 8×30 prismekikkert, var det en voldsom forbedring. Monteringen og stativet til den var ringe, men jeg fik snart bygget et meget kraftigt stativ og fik en brugt montering foræret fra en 60mm af bedre kvalitet, samt lånt nogle okularer af Jens Østergaard Olesen. Nu var jeg egentlig ikke så dårligt kørende og jeg havde fået nogle bedre stjernekort og da jeg i august 1993 “opdagede” Sky and Telescope i en lokal bladkiosk, åbenbaredes en verden for mig af oplysninger og langt bedre stjernekort og rådgivning, så jeg pludselig fik enormt meget mere succes med at finde deep-sky objekter og at observere dem.
Og jeg kan kun bifalde, at man starter med en god prismekikkert og så arbejder sig op derfra. At kigge i et teleskop er ikke så let, som det ser ud, og at bruge en prismekikkert i nogle år og finde de klareste objekter med den, er en fremragende øvelse, der senere vil være uvurderlig. Og prismekikkerten vil man også senere få brug for mange gange eller simpelthen stadig bruge til observationer, for den er fremragende til oversigtsbilleder af Mælkevejen, store åbne hobe, finde planeterne i skumringen, etc. Først når man har gjort sig sine første erfaringer med en god prismekikkert, bør man se sig om efter et teleskop.
Thomas, Bornholm
finnr- Main Sequence
Alle er vist enige om at en prismekikkert er et
fortræffeligt værktøj til at lære stjernehimlen at kende og bestemt kan
anbefales til begyndere. Men det virker måske lidt overlegent at forlange af folk
med en begyndende interesse for astronomi at de lige bruger 2 år med prismekikkert,
før de begynder at tænke på teleskoper! Mange begyndere vil vældigt gerne
se lidt mere end lysprikker og små grå pletter – især vil alle meget gerne se
Saturns ringe! Og her hjælper fuglekikkerten ikke, men selv ganske beskedne
begynderteleskoper (som de her diskuterede 5” bord-dobsonians) vil vise dem
tydeligt, og også skybælter på Jupiter, faser på Venus og polkalotter og mørke
områder på Mars hvert andet år, samt en del form og struktur i de mest populære
deep-sky objekter. Det bedste er både at have et teleskop og en prismekikkert!– Og så kan jeg fortælle at jeg ikke startede med en
prismekikkert som barn, men med et GoTo begynderteleskop
(ETX 70) i en moden alder! For at bruge GoTo skal teleskopet imidlertid først
”alignes”, dvs. at man peger det mod to kendte stjerner (!) og fortæller det,
hvad det er for nogen. Derefter kan GoTo computeren finde alt det andet selv.
Og så er prismekikkerten og et vist stjernekendskab uundværligt, ellers kan man
jo ikke udpege fx Castor og Arcturus og komme i gang! Nogle objekter er ganske
spektakulære selv i en lille 70 mm begynderrefraktor, men rigtig mange er
faktisk svære at få øje på. Og så er det ellers med at studere objektets
præcise omgivelser i Cartes du Ciel eller et andet planetarieprogram, så man
kan finde det eksakte sted for Ugletågen eller hvad man nu leder efter. GoTo letter det grove søgearbejde, men
fin-søgningen kræver indsigt! Så på den måde ender selv GoTo-begyndere
alligevel med kende en del til stjernehimlen – FinnRPS: Anbefalet begynderbog med vejledning til at finde de bedste objekter til små teleskoper uden GoTo: Consolmagno & Davis: Turn left at Orion, Cambridge University Press
kluge- Asteroid
FinnR wrote:
PS: Anbefalet begynderbog med vejledning til at finde de bedste objekter til små teleskoper uden GoTo: Consolmagno & Davis: Turn left at Orion, Cambridge University PressFaldt lige over denne video om bogen: https://www.youtube.com/watch?v=ZfU1UTlCNuI
Har bestilt bogen.
Nikoline
nahilas- Giant
Fantastisk bog! Mit eksemplar er ved at være godt ramponeret efter at ligge i græsset men holder stadig :).
allan_dystrup- Nova
WOW, jeg kan se af videoen, at “Turn Left…” er blevet kraftigt revideret og udvidet ift. dén udgave, jeg har (tilbage fra 1995). MEGET bedre dækning af måne, planeter, dobbeltstjerner, større teleskoper – og nu sågar også den sydlige himmel!
Ja bogen kan klart anbefales som begynderbog til at lære at finde rundt på himlen. Som næste bog vil jeg stadig pege på O’Meara “The Messier Objects” — i hvert fald for dem, der er interesseret i HVAD man se derude (kosmologi, astrofysik) nok så meget som HVOR man kan finde det.
Allan
nahilas- Giant
Godt tip Allan. Det tror jeg da vidst skal være min næste obs. bog.
kluge- Asteroid
FinnR wrote:
– Og så kan jeg fortælle at jeg ikke startede med en
prismekikkert som barn, men med et GoTo begynderteleskop
(ETX 70) i en moden alder! For at bruge GoTo skal teleskopet imidlertid først
”alignes”, dvs. at man peger det mod to kendte stjerner (!) og fortæller det,
hvad det er for nogen. Derefter kan GoTo computeren finde alt det andet selv.
Og så er prismekikkerten og et vist stjernekendskab uundværligt, ellers kan man
jo ikke udpege fx Castor og Arcturus og komme i gang! Nogle objekter er ganske
spektakulære selv i en lille 70 mm begynderrefraktor, men rigtig mange er
faktisk svære at få øje på. Og så er det ellers med at studere objektets
præcise omgivelser i Cartes du Ciel eller et andet planetarieprogram, så man
kan finde det eksakte sted for Ugletågen eller hvad man nu leder efter. GoTo letter det grove søgearbejde, men
fin-søgningen kræver indsigt! Så på den måde ender selv GoTo-begyndere
alligevel med kende en del til stjernehimlen – FinnRPS: Anbefalet begynderbog med vejledning til at finde de bedste objekter til små teleskoper uden GoTo: Consolmagno & Davis: Turn left at Orion, Cambridge University Press
Bogen er nu på vej her til det Jyske.
Jeg er desuden blevet lidt lun på denne her:
http://www.kikkert-teleskophuset.dk/product/meade-etx-80-observer-teleskop-maudiostar-rygsaek-2473/
Det er godt nok lidt mere en budgettet rækker til pt, men nok indenfor en overskuelig fremtid. Dersom jeg jo er afhængig af offentlig transport eller min gamle scooter(når den er blevet renoveret) så er den nem at have med på ryggen.
Nikoline
- Emnet 'Begynder' er lukket for nye svar.