› Fora › ASTRO-FORUM › TEKNIK – TILBEHØR › Barlow?
- Dette emne har 17 svar og 8 stemmer, og blev senest opdateret for 9 år, 4 måneder siden af edbbob. This post has been viewed 169 times
-
ForfatterIndlæg
-
7. november 2014 kl. 20:36 #124027
webweichelDeltager- Nova
Hej,
Straffen for at benytte en barlow er ikke givet ved F-forholdet, se f.eks. under The “f-ratio Myth” her: http://www.stanmooreastro.com/SamplingFratioMyth.htm
Jeg har længe arbejdet med en Tele Vue 2X barlow på min VX12″ F4 (dvs. ved F8 med barlow). Fornyligt har jeg også benyttet en Tele Vue VIP 2010 som så giver F4.6.
En sammenligning mellem F8 og F4.6 kan findes i disse to skud:
NGC6946 3h50min ved F8: http://clearskies.dk/NGC6946_11_13Oct12.html
NGC6946 4h00min ved F4.6: http://clearskies.dk/NGC6946_AugSep14.htmEn lidt hurtig sammenlign vha ca. skaleret screen dump (F8 venstre, F4.6 højre):
Selvfølgeligt er der forskelle i vejr etc. men som det ses er der ikke den store forskel, passer egentligt meget godt med det som Stan Moore viser.
Der er lidt bedre opløsning i F8 billedet arcsec/pixel er her 0.64, hvor den er 1.11 for F4.6.
Specielt når man som jeg arbejder med et single shot farve kamera kan det have indflydelse på opløsningen pga. Bayer matrix omdannelsen af billedet. Pixinsight har vist nogle rutiner der kan minimere denne effekt men det har jeg ikke fået prøvet endnu.
8. november 2014 kl. 02:45 #124035
jakob1234Deltager- Nova
Hej igen!
Det var spændende læsning – jeg må indrømme at jeg er lidt i syv sind om den skal købes eller ej… Jeg tror nok at jeg køber den som thomas linker til – jeg skal alligevel have en god en til månen.
8. november 2014 kl. 15:48 #124050
edbbobDeltager- Super Nova
Hej Steen
Tak for dit link, og dine fine eksempler. Som med rigtigt mange ting i denne astrofoto verden, er der mange veje over åen, mange meninger og en del mavefornemmelser, som ikke altid bygger på fakta. Jeg skriver ikke dette for at få ret eller bevise noget. Det er jeg alt for usikker på min egen viden til.
Først og fremmest vil jeg indrømme at jeg her til dels gjorde det som jeg ellers hader at andre mennesker gør. Det som på engelsk kaldes “Hear-Say”. Altså at man relativt ukritisk videreformidler det man har hørt
Jeg brugte lidt mere tid på at læse om emnet, og faldt bla. over en artikel fra Craig Stark, hvor han både kommenterer på Stan Moore’s “f-ratio myth”, og samtidig giver Stark sit eget besyv med:
Aperture, f-ratios, myths, etc.
Jeg synes også at Stark begår et par mindre fejl. (Skrev jeg virkelig at Stark kan begå fejl? Han er jo ellers en af mine guru’er…)
F.eks. er hans sammenligning af detaljer på Newton’en og Borg’en svær at vurdere fordi billederne er skaleret forskelligt.
Der er dog en ting jeg bemærkede i både Moore’s og i Stark’s artikel.
Den relaterer også til mine egne oplevelser. Hvis man øger f-tallet til det dobbelte f.eks. med en barlow, fanger man ikke mindre lys. Mængden af lys styres af aperture. Det giver god mening. Det er diameteren af hullet foran på teleskopet som afgør om et foton fra en fjern galakse rammer teleskopet eller ryger ved siden af. Selve fotonen er så at sige relativt ligeglad med teleskopets f-tal.
Men efter fotonen er “fanget” af teleskopet betyder f-talet alligevel noget. Med et højere f-tal, bliver fotonerne spredt ud over et større område. Hvis f-tallet fordobles, vil der derfor på den enkelte pixel kun havne 1/4 af de fotoner der gjorde før.
Forøger man nu chippen til at være 2×2 eller fire gange så stor vil man stadig opfange samme antal fotoner som før.
Mit gamle setup bestod af en C8 med en 0,66x reducer og et Orion SSP kamera. Her har jeg sat parametrene ind i en FOV calculator:
Mit nye kamera har en væsentlig mindre chip, og på C8’en med reducer ser det derfor således ud:
Teleskopet opfanger stadigvæk samme mængde lys fra motivet, men nogle af fotonerne rammer nu ved siden af chippen. f-tallet er det samme.
Jeg har også en ED80, og med den og det nye kamera ser billedet således ud:
FOV ligner her mere det gamle setup, men brændviderne og apertur er meget forskellige.
Arealet for åbningen på C8’en er ca 28000 mm2, men det for ED80’en er ca 5000 mm2.
Det kan man tydeligt mærke. C8’en fanger 5,5 gange så mange fotoner som ED80’en.
Men andre ting spiller også ind: Mit nye kamera har en væsentligt lavere bias og dark noise end det gamle. Monteringen og guidingen er nemmere at styre med den mindre belastning. ED80’en er mindre følsom for dug, og skal ikke kollimeres hele tiden. Endelig er der brændviden som er kortere, men her er det mere rigtig at kigge på pixelopløsning. Den er en smule højere, og det gør også tingene nemmere at styre.
I praksis føler jeg at resultaterne med det nye setup er mindst lige så gode som med det gamle. Her kommer mavefornemmelsen ind i billedet igen. Jeg har altid holdt af C8’en men ved f/10 er det en temmeligt hysterisk dims. Det kan være sjovt når tingene spiller, men er oftere frustrerende fordi de ikke gør.
Endelig er der det med barlows at de består af glas, og dermed vil de altid forvrænge billedet en anelse. Med en god barlow er problemet selvfølgelig mindre, men en god barlow er heller ikke billig.
Vh
Morten
-
ForfatterIndlæg
- Emnet 'Barlow?' er lukket for nye svar.